Dette sjal var i Hendes Verden nr. 53- 2015. Der hed det “Sjal med vendepinde”. Nu er det jo ikke fordi jeg ikke har noget sjal. Modellen så bare spændende ud.
Og sjov at strikke var det også. Der skete jævnligt noget andet. Tage ind, vendepinde m. v. Det grønne garn var sådan noget, der skiftede farve af sig selv. Sjalet er strikket i uldgarn/kamgarn.
Det har vist sig, at det er perfekt til at sno om halsen. Formen på sjalet gør, at det lægger sig fint og bliver liggende.
Det kan også bruges som bindesjal. Der er god arbejdsbevægelighed i det.
Modellen er også at finde hos filcolana.