En strikket trøje. Det hele startede med min mand købte et strikkekit til mig. Garn og model. Købt hos Marianne Østergaard, Ribe. Modellen var sådan set god nok, men jeg ville hellere sætte mit eget præg på arbejdet. Mønstret på trøjen i kittet var meget “kantet”. Og så synes jeg også, at modellens ærmer var for brede.
Så rammerne for mit design var de farver, som der var i strikkekittet. Det blev til et blomstermønster med inspiration fra den nordiske strikketradition.
Det blev til denne model. Undervejs lavede jeg en opskrift med monteringsvejledning til Sorte blomster.
Trøjen er med norsk montering. Der hvor man strikker rundt helt op til skulderaflukningen og ved monteringen klipper op til ærmegab og halsudskæringen. Se opskriften.