At skabe er at leve

• Stribede tørklæder i tynde garner

  10jun
  Categories: at væve Comments: 0

  På en eller anden kreativ messe for nogle år siden købte jeg et kit fra firmaet Magiske Garner. Af kittet kunne blive to, lidt forskellige tørklæder vævet på samme trend og med hver sit islæt.

  Det var første gang jeg helt på egen hånd kastede mig ud i at væve med meget tynde garner. Og jeg tror, jeg lavede alle de fejl, der var mulige.

  Første udfordring var at lave trenden, som er stribet med henholdsvis garnet Milano NM 30/2, 100 % merino, og TUVI NM15 70% viscose og 30% tussah. Trendtrådene viklede sig sammen under trendinden, når den ene tråd hvilede, mens den anden blev trendet.

  Bomningen blev alt for stram.

  Under vævningen sprang utallige trendtråde, så der ofte skulle repareres og den efterfølgende endehæftning tog meget lang tid. Bortset fra det, gik vævningen nogenlunde.

  Den medfølgende opskrift angav en islætstæthed på 8 tråde/cm. Mit er blevet tættere.

  Første tørklæde fik islæt af garnet TUVI, som også var i trenden.

  

  Før vask målte det, uden frynser, 36 cm i bredden og 169 cm i længden. Færdigt mål er 33½ cm og 160 cm.

  

  Et nærbilede af tørklædet. Garnet TUVI er nistret. Min islætstæthed har varieret mellem10tr/cm og 14 tr/cm. Jeg har senere lært ved vævningen af dette tørklæde på et kursus, at vævning med tynde garner til et tørklæde, skal lægges meget nænsomt på plads med slagbordet.

  Det følgende tørklæde fik islæt med Japansk Uldcrepe NM 30 (1200TPI). Garnet er overspundet, har fået for mange snoninger, og vil så egentlig kinke (krølle) sammen. I produktionen er det fikseret, så denne kinkning undgås og det er glat, stort set, at væve med.

  

  Det er også et helt glat stof, der kommer af væven.

  Når så det efterfølgende bliver vasket, forsvinder fikseringen fra det overspundne garn og det vil trække sig sammen. Da det har været brugt son islæt, vil sammentrækningen finde sted i tværgående retning. Udseendet bliver et krøllet look.

  

  Mål før vask uden frynser: bredde 36 cm og længde 176 cm. Efter vask bredde 22 cm og i længde 164 cm. Sammentrækningen på tværs er lykkes.

  

  Principielt burde der kun være sammentrækninger på tværs. Altså et lidt plisseret udtryk. Det ses dog tydeligt, at der også er en form for bobler i de røde dele. Dette skyldes muligvis, at islætstætheden har været for stor. Den blev 16 tr/cm og langt over det anbefalede. Ved køb af kittet blev jeg rådet til at væve lidt tættere end angivet i opskriften, men igen var det den manglende viden og erfaring med overspundne garner, og tynde tråde i det hele taget, der gjorde det blev for tæt. Der er ret langt fra at væve kludetæpper, der skal bankes godt sammen samt viskestykker, der også skal have en vis tæthed og så til disse tynde tråde. Jeg er nu ret godt tilfreds med resultatet af begge tørklæder.

  Tags: overspundne garner

• Tørklædet løvfald

  23nov
  Categories: at væve Kommentarer lukket til Tørklædet løvfald

  Dette tørklæde er resultatet af et ugekursus på Rødding Højskole. Kurset var et skaftevævningskursus med magiske garner som omdrejningspunkt. De magiske garner er nogle, som får deres endelig form i efterbehandlingen i varmt vand. De er overspundne. Dvs, at de har fået mange flere drejninger i spindingen end garnet normalt tilføres. Overspinding kendes fra når man snor en snor ved at dreje den mellem to blyanter. Når den er oversnoet, laver den løkker, når den slappes. Dette kaldes kinker eller kurrer. Under vævning med de overspundne garner er de glatte og til at arbejde med. Det er først i efterbehandlingen i varmt vand, at magien opstår.

  Min inspiration var efterårsløvets flotte farver. Jeg havde medbragt nogle garner, som passede ind i den farveskala. Et entrådet uldgarn, der var plantefarvet med gyldenris på alunbejse samt en entrådet uldgarn, der indeholdt 20% rensdyrhår og som var plantefarvet i skvalderkål. Derudover en meget tynd to-trådet grøn kamgarn (uld). Resten af garnerne fandt jeg i underviserens medbragte garnlager.

  Trenden kom til at bestå af en tråd af hver af flg.: gul hør, grøn kamgarn, skvalderkålsfarvet uld med rensdyrhår, gyldenrisfarvet uld, merc. bomuld fra Venne i farven messing, Denby Nm 15 (lambswool) i farven rød fra Magiske Garner, Crepe 40 Z NM 40 (uld) fra Magiske Garner. Den sidste tråd var meget tynd og skulle ligge dobbelt. Det løstes ved at tage et garn i tilsvarende kvalitet i farven bordeaux. Der var således otte garner i garnstativet under trendingen, men i væven skulle de fremstå som syv tråde. Det er de to tynde tråde, som er overspundne (magiske). De øvrige er stabile garner.

  Kam 40/10 med en tråd i søl og to tråde i rit. I hver kant 12 tråde merc. bomuld søllet som trendreps og med tre tråde i rit. Bindingen er en 2-2 kipper. Fire skafter og fire tramper.

  

  I starten sprang der trendtråde. Det var hørtrådene, der var udfordringen. Jeg havde netop ønsket at arbejde med flere forskellige materialer i trenden samtidig. Billedet ovenover giver indtryk af, hvor tynd vævningen er. Nærmest gennemsigtig.

  Min største udfordring var at lære, at væve løst nok. Målet var 6 islæt pr. cm. Det lykkedes ikke helt.

  

  

  Da tørklædet var vævet, blev enderne ordnet med en smal zig-zag. Før efterbehandling målte det 35 cm x 172 cm.

  

  Det er vævet med Crepe 40 Z – NM 40 i islæt, som er et overspundet garn. Det færdige tørklæde blev efterbehandlet ved at blive lagt i varmt vand og bearbejdet en smule. Da islættet er et overspundet garn, og en af de syv tråde i trenden ligeledes var overspundet, var planen, at det skulle trække sig sammen på tværs og lidt i længderetningen. Det færdige tørklæde måler 21 cm x 146 cm og overfladen er blevet rynket eller lodret bølget.

  

  De hvide småstritter stammer fra garnet med rensdyrshår. Disse har ikke taget imod farve, da garnet blev farvet.

  

  

  Resultatet er blevet et florlet tørklæde, der vejer 54 g. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet og har bestemt mod på at arbejde videre med tynde garner i væven.

  Tags: magiske garner, overspundne garner