Den store af børnebørnene havde hele foråret talt om, at hun gerne ville have smækbukser. De skulle være lyseblå og i denim. I en stofbutik fandt vi noget stof, der levede op til kriterierne. Oven i købet var der glimmer på. Små glimmerpletter limet på stoffet.
Udgangspunktet for modellen blev fra bogen: Børnetøj du selv kan sy, 5 – 12 år af Elsebeth Gynther og Bjarne Solberg. Jeg ville gerne give pigen lidt indblik i processen fra ide til færdig beklædning. Så først måltagning. Dernæst mønstertegning. Jeg syede så en prøvemodel i noget tilsvarende stof, som blev brugt til at tilrette, så bukserne blev gode. Dette affødte endnu en prøvemodel, som pigen skulle prøve.
Da tilretningen var på plads og tegnet ind i mønstret, blev dette lagt på stoffet.

Der indgår mange elementer i et par smækbukser.
Undervejs i selve syningen, skulle der også prøvninger til. På et tidspunkt kunne jeg godt mærke, at hun synes, det var lidt træls med al den prøven. Jeg sagde til hende, at hun kunne spørge hendes mor om, hvordan det havde været, når jeg syede tøj til hende som barn. Dette undlod hun dog. Svaret hang i luften.
Endelig var bukserne færdige.

Smækbuker for

Smækbukser bag.