• 09jun
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Solhatte til børnebørnene

    Jeg har syet solhatte til mine børnebørn.

    Til den otteårige, som elsker lilla, blev det denne. Det hvide bånd er påsyet, for at give kontrakt til hatten. Sløjfen skal sidde i venstre side.

    Til den knap etårige var der brug for en solhat med bindebånd. Ellers ville den blive hevet af med det samme. Stoffet til denne var rester fra min bluse med trekvarte ærmer.

    Indeni begge hatte er isyet et navnemærkat, så de kan medbringes i institutionen. Så må sommeren vise, hvor meget, der bliver brug for dem.

    Modellerne til solhattene er fundet i bogen “Solhatte til børn” af Gill Stratton.