• 23okt
    Categories: at brodere Comments: 0

    En nålebog er en “bog”, hvor siderne består af stof, så der kan sættes nåle fast på siderne. Samme formål som en nålepude. Fordelen ved nålebogen er, at den lettere kan medbringes, hvis der er nålebehov andre steder end ved den vante syplads hjemme. F. eks. på kursus.

    Denne nålebog er en slags souvenir fra min sommerferie i Stockholm, hvor jeg besøgte butikken Svensk Hemslöjd. Et mekka for tekstilnørder udi bl. a. broderi og vævning. Så der kom et lille broderikit med hjem. Det var beskrevet til at kunne blive til en nålepude, en nålebog eller en lavendelpose. Materialet var tælbart hørstof samt hørgarn. Teknikken var platsøm. En art talt fladsøm. Da der også var en nål med, blev det påbegyndt på ferien. Det medbragte strikketøj skulle gerne slå til også til togturen hjem.

    Den færdige nålebog

    I oplægget kunne bagsiden af nålebogen være hvid eller motivet kunne selvfølgelig broderes igen. I en gammel svensk korsstingsmønsterbog fra 1947, fandt jeg et lille motiv, tegnet i en farve, som jeg omsatte til flere farver.

    Korsstingsbroderiet til højre er syet over tre tråde.

    Så blev broderiet færdigt og klar til montering. Jeg kunne ikke lige en vejledning til dette, men har gjort som følger:

    Siderne i nålebogen er filt og indvendigt er der et stykke hvidt stof. Til at stive det hele af, er brugt et stykke hvid karton.

    Nålebogens enkelte dele

    Foret blev klippet med et godt sømmerum. Det blev foldet om kartonstykket og hjørnerne syet ind i vinkel og deres sømmerum klippet ned. Dette for at hjørnernes sømmerum ikke skulle fylde ret meget. Kartonstykket blev taget ud igen. Det blev kun brugt til at markere sømmerummets ombuk.

    Foret klar til videre montering

    De enkelte sider i nålebogen har fået påsyet lidt tekst, så der kan blive orden i nålene. En side til synåle, en til borderinåle og to sider til symaskinnåle. På disse to sider er angivet nålefinhed, ligesom der på siden til broderinåle er opdelt plads til spidse og stumpe broderinåle. Alt dette er broderet på maskinen.

    Nålebogens sider er syet til forstykkets retside

    Det næste, der skulle klargøres, var yderstykket med broderierne. Altså hørstykket. Også her er sømmerummet foldet om kartonstykket. Dette er blevet liggende og hjørnerne er syet til i hånden.

    Yderstykket klar til sidste montering

    Ved at lade kartonstykket ligge “inde i” yderstykket, blev sømmerum og hjørner herfra ikke synlige fra retsiden.

    Sammensyningen af yderstykke og bogens indmad foregik i hånden. Inden symaskinesting på bogens forside, forstås.

    Sammensyning af yder- og inderstykke med små sømmesting
    Så er der nåle i bogen

    Om det så fører til bedre overblik over nåle må tiden vise.

  • 22okt
    Categories: Diverse Comments: 0

    Eller hvilke opgaver man kan få, fordi man kan sy lidt på en symaskine.

    Hjemme hos min søn og svigerdatter har de nogle hunde, som af og til skal med i bilen. For ikke at svine bilens bagagerum til med hundehår og beskidte poter, fik jeg udfordringen med at sy et “indtræk”, som er let at rengøre. Materialet er noget læderlook. Vævet stof, der er PU coated.

    Det hele er bygget op som hynder, så stoffets bagside alle steder er indvendigt. Dette for at kunne aftørre indtrækket. Fyldet i de enkelte dele er liggeunderlag. Indtrækket består af bund, sider og bagstykke samt et ikke fyldt stykke, der falder ned over kofangeren på bilen. Bagstykket skråner indad nederst, følger bagsædets form, og sidestykkerne har form som en trapez.

    Indsatsen er monteret med stropper og klikspænder om nakkestøtterne. Dette holder det hele på plads.

    Mellem bagstykke og hvert sidestykke er en delbar lynlås, så det hele kan pakkes sammen og blive helt fladt. Mellem de enkelte dele er der et smalt stykke, uden fyld, så delene kan foldes uden at fyldet kommer i vejen.

    Det var en spændende udfordring, så jeg håber de får glæde af det og at det virker efter hensigten.

  • 13okt
    Categories: at knytte Comments: 0

    På mit arbejde har jeg fået en ny forberedelsesplads. For at gøre det mere hyggeligt, og fordi muligheden var til stede, har jeg fået sat en krog i vindueskarmen, så der kan hænge en blomst og hygge lidt. Der er halvhøjt op, så ophænget skulle have en vis længde. Det kunne jeg ikke lige finde i handlen, så frem med knytteremedierne. Der er udmålt otte lange tråde af tynd bomuldsfiskegarn.

    Først blev der knyttet et stykke, som skal være øjet øverst i ophænget, der skal hænge på krogen. Dette er 8 cm.

    Der er knyttet med to tråde i hver knob over en sjæl på fire tråde. Knobet er et fladknob, hvor de to dele af knobet knyttes i en arbejdsgang.

    Så blev det knyttede stykke lagt dobbelt og der knyttedes rundt for at samle øjet foroven og for at få fordelt trådene jævnt rundt. Dette stykke er 2 cm.

    Turen kom nu til de fire bærende “bånd”. De er knyttet med et afstandsstykke, der er syv cm, bredt. Både for at skabe lethed i udtrykket og for at arbejdet ikke ville tage alt for lang tid. Der er knyttet tre knob for hver gang afstandsstykket er flyttet.

    Da dette var gjort på alle fire “bånd”, skulle der knyttes en “kurv”, som urtepotten skulle anbringes i. Igen blev afstandstykket på de syv cm. brugt. På billedet herunder ses, hvordan trådene fra “båndene” er delt, og to og to indgår i det nye knob, der danner kurven. Også her er der tre knob inden afstandsstykket fjernes og to nye sæt tråde knytter videre i “kurven”.

    Efter dette er gentaget tre gange, er der knyttet rundt som i starten af arbejdet. Dette låser “kurven”, så urtepotten kan hænge stabilt.

    Til slut klippes trådenderne til i passende længde.

    Så nu er der lidt hygge på forberedelsespladsen. Planten er en scindapsus.

  • 10okt

    Jeg havde behov for vikar til en håndværk- og designgang. Eleverne skulle starte på viklebatik. Derfor lavede jeg en lille introvideo om foldning og vikling af T-shirt.

  • 02okt
    Categories: at væve Comments: 0

    Inspiration hentes mange steder. Sommeren 2020 bød på en tur til Maribo med besøg på Frilandsmuseet De Gamle Huse. Masser af olmerdugsvævninger i sengetøjet. Herunder et lille udpluk.

    Denne tur inspirerede til viskestykker, hvor farverne var delvis hentet i museumsoplevelsen.

    Der blev planlagt med 6 viskestykker og jeg vidste godt fra starten, at ingen af de seks ville blive fuldstændig ens. Udgangspunktet var seks skafter søllet lige over.

    Samme trend og sølning. Variation i opbinding og islæt.

    De første viskestykker: Bindingen en ombrudt kipper, i vævebøger benævnt batavia.

    1. viskestykke: Islæt som trenden.
    2. viskestykke: Islæt: Bockens Towgarn nr 6. Hør

    Bindemønstret træder tydeligere frem med sort islæt. Det valgte towgarn, gav et temmelig kraftigt stykke stof, så måske dette i stedet egner sig mere som håndklæde frem for viskestykke. Det må tiden vise.

    3. viskestykke: Islæt som trend. Her er leget med tern.

    Så skulle der ske noget andet og væven blev bundet om.

    4. viskestykke: Islæt som trend.

    Det blev kun til det ene viskestykke i denne binding. Det tegnede mønster egner sig vist bedre til strik eller korssting end til vævning.

    Så en ny opbinding. En småmønstret krepbinding.

    5. viskestykke: Islæt som trend
    6. viskestykke: Islæt: Bockens cottonlin 22/2

    Disse to sidste viskestykkers binding gav et viskestykke, som var mere “vaflet” i struktur. En god kvalitet, som godt kan fortjene en gentagelse.