For et par år siden var jeg på et kursus i stoftryk. Kurset var arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. I den forbindelse lavede jeg en trykklods med foreningelogoet. Jeg printede logoet spejlvendt og skar det derefter ud i mosgummi. Dette blev limet på et stykke MDF-plade og så var trykklodsen klar.
Logoet på trykklodsen måler 14 cm x 17 cm.
Trykket blev ikke brugt til noget på daværende tidspunkt. Forleden fandt jeg det frem igen og broderede på det med frie korssting, hvor jeg havde lavet den regel for mig selv, at korsstingene ikke måtte ligge “lag i lag”, men skulle stå selvstændigt. Det kom der dette broderi ud af.
Da broderiet var færdigt, blev det monteret på en krydsfinerplade. Det er limet på.
Comments are closed.