• 30mar
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Sokker med tyk bund.

    Ønsket var et par sokker, der var tykke og bløde at gå på.

    Det letteste ville have været at strikke med dobbelt garn hele tiden. Det var ikke så sjovt. I stedet valgte jeg at mønsterstrikke sålen. Det ville se lidt tamt ud kun med dekoration under bunden; som jo ikke kan ses når sokken er i et par sko, så jeg strikkede en lille bort på skaftet.

    Resultat blev disse sokker.

    Sokker med mønsterstrikket bund

    Mønstret under bunden “går hver sin vej” og det er en planlagt detalje. Så kan det ligne pile når fødderne f.eks. er på en fodskammel.

    Sålerne

    Jeg har før strikket sokker, hvor sål og overstykke var strikket hver for sig. Dengang stikkede jeg de to dele for sig og syede sammen til sidst. Nu er sammensyning i strik ikke min yndlingsbeskæftigelse. Derfor forsøgte jeg mig med noget sammentrikning. Først blev skaft strikket helt som vanligt. Så blev hælen stikket. Også som vanligt. Derefter fortsatte jeg med sålen. Denne er to masker bredere end jeg normalt ville gøre, da mønsterstikningen kan være mindre elastisk. Så sålen er stikket frem og tilbage. I kanten er første maske taget løst af. Det gav en lænkekant, som skulle bruges når overstykket skulle strikket til, efterhånden som det blev strikket, havde jeg tænkt.

    De første sammenstrikningsforsøg resulterede i en række huller langs sammenstrikningen. Det duede ikke. Kønt var det heller ikke. I tænkeboksen.

    Løsningen blev denne: Strik til der er to masker tilbage. Tag den anden sidste maske over på højre pind.

    Den yderste lænke fra sålen er på billedet A. B er den inderste lænke.

    Sammenstrik1

    Saml yderste lænke op fra kanten af sålen. Det gule er maskeholderen, der holder maskerne fra sålen.

    Sammenstrik2

    De to masker yderst på højre pind, flyttes over på venstre pind. Lænken A er til venstre.(Beklager det slørede billede. Kan være en udfordring at tage billede med en hånd og holde strikketøjet med den anden.)

    Strik gennem begge masker. Strik ret på retsiden og vrang på vrangsiden, og ikke ret på vrangsiden, som jeg ved en fejl gør på billedet.

    Sammenstrik3

    Tilbage på pinden er nu sidste maske. Den skal have selskab af den inderste lænke, B. Flyt sidste maske over på højre pind og saml lænken B op. Sæt begge dele tilbage på venstre pind.

    Sammenstrik4

    Og strik sammen. Det kan godt være besværligt at samle inderste lænke, B, op. Den kan være svær at få øje på.

    Vend strikketøjet, og tag første maske løst af. Samme procedure i begge sider. Et godt råd er fortsat at beholde maskerne på flere pinde, også selvom der strikkes frem og tilbage. Derved undgås et stort træk i start- og slutmaskerne. Strikketøjet følger sokkens runde form.

    Når alle sålens masker er samlet op, efterhånden som overstykket er strikket, strikkes resten af sokken på vanlig vis.

    En sjov og anderledes strømpestrikning.

  • 25mar
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy Kommentarer lukket til Forlænge – forkorte

    Nu er det ikke sådan, at jeg vil til at udvide denne blogs område til brøkregningens finurligheder.

    Der er såmænd tale om en forlængelse og en forkortelse af to klædningsstykker, så de bliver brugbare.

    Lad os tage forlængelsen først. Jeg havde købt et par nye bukser. Efter de var blevet vasket, var de krøbet lige rigeligt på længden. Så længe de blev brugt sammen med lange støvler, var det sådan set underordnet. Men sammen med sko, så det ikke så godt ud. ‘Skoene kaldte på bukserne.’ Løsningen blev at lave en skoning. Det foregik på den måde, at jeg pillede oplægningssømmene på buksebenene op. Klippede et stykke stof, der havde en passende farve i en bred strimmel. Syede denne sammen til en ring og syede, så langt ude mod kanten som muligt,  på buksebenet forneden ret mod ret. Foldede ind i buksebenet og stak fast gennem de oprindelige stikninger. For at få dekorativ effekt ud af det, blev de to øverste stikninger syet med en trestingssøm – ligeud. Formålet var også, at dække de slidmærker, der allerede var kommet på bukserne, hvor folden og oplægningsstikningen havde været.

    Retsiden

    Et kig ind i buksebenet viser løsningen tydeligere.

    Skoningen

    En skoning var i gamle dage en løsning til oplægning af de tykke uldskørter. Samtidig var det skoningsbåndet, som fodtøjet ramte når man gik og ikke selve skørtets stof, der blev slidt. Det var noget nemmere og ikke nær så kostbart at skifte et bånd, end at væve og sy et nyt skørt.

    Så kommer vi til at forkorte. Ikke noget særligt nyskabende i det. En lang nederdel er kortet af og lagt op.

    Nederdel før Afkortet

    De to lodrette lynlåse, som er nederdelens lukning, er lagt i mønstrets indsnit på forbredden. På siden er der påsyede lommer. Det var der også i den lange udgave af nederdelen.

     

  • 21mar
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Strikket elefanthue

    IMG_20160321_085308En elefanthue, også kaldet en pixihue, til barnebarnet. Opskriften lånte jeg af naboen på betingelse af, at jeg ikke strikkede i blå – til en pige. Opskriften har en herlig størrelses-angivelse: »vuggestue, børnehave, skole«.

  • 07mar
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Mariehønesokker

    Sokkerne er inspireret af et par jeg så i bogen: fab feet & cosy toes. Strikket i strømpegarn fra Brugsen.

    Mariehønesokker

    Noter:

    Pind nr. 2½.

    40 m i rib, 1 r, 1 vr.

    24 p rib.

    Hæl over 20 m. 18 rækkker.

    Længde til tåindtagning: 9 cm.

    Tå: indtag 4 m på hver omgang.

    Til slut er midterstregen syet med bagsting og pletterne med maskesting.

    Sokkerne før broderingen

    Som det fremgår af noterne, er de i babystørrelse.