Som regel ønsker man sig, at form, funktion og æstetik går op i en højere enhed. At noget er kønt st se på, øger glæden ved at bruge det.
Her har jeg forsøgt mig med at strikke en grydelap i teknikken, vævestrik. Det er en tæt strikketeknik.
For ikke at strikke to ens stykker og samle dem bagefter, har jeg strikket et rektangel, som når det blev foldet på midten, blev til et kvadrat. Til slut hæklet rundt om det hele. Så langt, så godt.
Opslagskanten fylder mere end selve strikket gør. Måske skal der slås op på tyndere pinde, eller der skal slås færre masker op og så tages ud når vævestrikmønstret påbegyndes? Et tilsvarende problem meldte sig ved aflukningen.
Dette forsøgte jeg at kompensere for, da der blev hæklet sammen med fastmasker. Helt kønt er det ikke blevet.
Grydelappen lever op til formen, et kvadrat, og delvis til funktionen, da jeg tror den er tyk nok til at isolere. Størrelsen er blevet for lille. Selve det vævestrikkede er kun 15 cm på hver led. Men det æstetiske “nåleøje” klarer den ikke. Den får ikke en makker.
Der er strikket i bomuldsgarn nr. 8 på p. nr. 3,5. Strikkefastheden er 38 m på 10 cm. Teknikken, vævestrik, er strikket efter beskrivelse i bogen “Masker og mønstre”.
