• 24mar
    Categories: at filte, at flette kurve, Diverse Kommentarer lukket til Hyggelampe

    På det tidligere omtalte kursus i design, hvor “uretfærdighedslampen” blev lavet i papir, lød opgaven nu på en rigtig lampe og ikke kun en model. (Der er tale om en ny opgave)

    Kravet til lampen var, at det skulle være en hyggelampe. Der skulle indgå såvel hårde som bløde materialer. Det skulle tilstræbes, at de hårde materialer ikke kun var støttematerialer, men at de indgik i produktets udtryk. Det bløde materiale var filt – filteprocessen. Det hårde materiale kunne være metal, til lampestativ m.m.

    Jeg valgte en løsning, hvor det hårde materiale var et træmateriale, peddigrør. Dette skulle flettes til en form for kurv/stativ/skærm. Herover skulle der filtes med nålefilt både indvendigt og udvendigt. Ideen var, at når lampen var tændt, skulle lysvirkningen gennem flettet og filten afsløre flettet. Nederst skulle kunne anes lidt peddigrørsflet. Jeg har tilstræbt en ligeværdighed mellem det hårde og det bløde materiale. Inspirationen kom bl. a. fra en lampe lavet af asietter fundet her: http://www.tinavalentin.dk/kreativ_Genbrug.html.

    Produktet står ikke helt mål med anstrengelserne. Til gengæld har det været en lærerig proces. Selvom jeg selv synes jeg er en habil filter, lærte jeg endnu engang noget om filtens mysterier.

    Processen:

    Fletningen af lampeskærmen med krusedulleflet

    Fletningen af lampeskærmen med krusedulleflet

     

    Der flettes udenom en spand.

    Der flettes udenom en spand.

    Skærmen er flettet færdig.

    Skærmen er flettet færdig.

    Instruktøren gav mig det råd, at arbejde med en malle. Dvs. at lave en flad form først, som senere filtes i rund facon. Denne kunne så trækkes ud over flettet. På den måde ville det indvendige af skærmen være synlig flet. Min ide var, at flettet også skulle være dækkes af filt indvendig. For at afprøve ideen, måtte jeg lave et lille forsøg. En krusedulleflet, der blev filtet om:

    En krusedulleflet til afprøvning af filteideen.

    En krusedulleflet til afprøvning af filteideen.

    Nålefilt trukkes lidt fra hinanden og lagt på begge sider af peddigrørsflettet.

    Nålefilt trukkes lidt fra hinanden og lagt på begge sider af peddigrørsflettet.

     

    Prøven filtet.

    Prøven filtet.

     

    Afprøvning af lysgennemskinneligheden. Solen skinnede godt den dag.

    Afprøvning af lysgennemskinneligheden. Solen skinnede godt den dag.

    Jeg var tilfreds med resultatet af den lille prøve, så nu var det i gang med nålefilt på den flettede skærm. Dog ville jeg godt have lidt mere “hårdt” materiale med. Det kunne være i form af en kobbertråd, der blev flettet ind i skærmens underkant. Jeg prøvede med en lille rest tynd tråd. Ideen som sådan var god nok, men tråden skulle være tykkere.

    tynd kobbertråd flettet ind i skærmen.

    tynd kobbertråd flettet ind i skærmen.

    En anden mulighed var at lade kobbertråden være mere synlig. Det kunne lade sig gøre ved at flette den ind i peddigrørsflettet efter der var filtet. Afprøvede det på den lille fletteprøve.

    Kobbertråden flettet ind efter der er filtet.

    Kobbertråden flettet ind efter der er filtet.

    I sidste løsning kom kobberet mere til sin ret.

    Så kom det store filtearbejde.

    Nålefilt lagt indeni skærmen.

    Nålefilt lagt indeni skærmen.

     

    Endnu et lag nålefilt udenpå skærmen.

    Endnu et lag nålefilt udenpå skærmen.

     

    De to lag nålefilt nåles sammen nogle steder.

    De to lag nålefilt nåles sammen nogle steder.

    Så i gang med sæbevandet. Jeg startede på toppen både udvendigt og indvendigt og gjorde efterhånden mere og mere vådt. Hele tiden arbejdede med filten både udefra og indefra. Overskydende uld forneden på lampen er plukket væk efterhånden.

    Filtningen.

    Filtningen.

    Erfaringer: Selvom de to lag nålefilt var nålet sammen nogle steder, kunne det slet ikke holde lagene sammen på hver sin side af peddigrørsflettet. Det blev nødvendigt at hæfte nålefilten fast med et stykke sytråd en del steder. Jeg tror filten bedre havde kunnet hæfte sig til hinanden, hvis afstanden i krusedulleflettet havde været mere åbent. Ulden hæfter ikke direkte på peddigrøret, men skal gribe fat i fibrene fra nålefiltlaget på den anden side af flettet. En forbedring, som ikke er afprøvet, da jeg kom i tanker om det undervejs, var, at have flettet tynde ‘bånd’ af nålefilt ind i peddigrørsflettet inden de to lag nålefilt blev lagt på. Så ville ulden have haft bedre mulighed for at gribe fat.

    Filten ligger ikke jævnt glat på lampen. Jeg skulle have fjernet noget af filten der hvor det lagde sig som folder udenom og indeni skærmen. Det blev gjort nogle steder. I stedet er disse folder visse steder filtet ned så det ligger som sjuskede klumper i filten. Eller det er måske bare personligt udtryk?

    Ovenstående proces tog to hele kursusdage.

    Til slut er der flettet lidt kobbertråd, 0.8 mm i underkanten, monteret en fatning og en 15 W pære. Og så er der hyggelys.

    Den færdige lampe.

    Den færdige lampe.

    Jeg synes det er lykkedes at ramme et udtryk, hvor de to materialer er ligeværdige. Kobbertråden forneden burde nok være en andelse tykkere for at det harmonerer med peddigrørsflettet.

    Det har været en lærerig og spændende proces.

Comments are closed.