I denne uge er jeg så heldig at være på kursus. I dag lød opgaven på, at designe en fingerring. Ringen skulle være åben, den skulle saves ud af en sølvplade og den skulle efterbehandles evt. med en anden overflade end den blanke sølv, slibning samt polering.
Først skulle der tegnes flere forslag til ringens form. Det valgte design klippes i papir for at vurdere om form og str. kunne fungere
Derefter skulle formen saves i en aluminiumsplade i samme tykkelse som sølvmaterialet. Dette også for at vurdere om form og funktion var som ønsket.
Så var det tid at udføre selve sølvarbejdet. Ringen er mindre end på billedet. Diameter ca. 2 cm.
Jeg valgte en overflade bestående af hamring samt opkradsning.
Denne proces var en øvelse i et håndværk kombineret med en lille overskuelig designopgave indenfor nogle givne rammer.
Spændende at få et lille indblik i et helt andet fagområde end mit sædvanlige.
Comments are closed.