Nøglebånd lavet efter samme princip som armbånd af cykelslange. Den anvendte slange havde lille diameter, så derfor blev de enkelte led klippet på skrå af slangen. Et eksempel på, at ideen/fremgangsmåden må revideres for at passe til det forhåndenværende materiale.
Nøglebåndet er lavet som ide til specialklassen forud for deres deltagelse i landsprojektet arrangeret af Danmarks Håndarbejdslærerforening m. fl. Projektets titel er “Håndværk i nye dimensioner, Knuder og Knaster”. Læs mere om projektet her.
Oplægget til eleverne var, at de skulle lave noget til en nøgle, hvor materialet skulle være en cykelslange. Herunder ses resultatet. Selve nøglen skal de så lave i sløjdundervisningen.
Som det ses af billedet, blev opgaven løst på forskellig måde.