Sækkestole/sækkepuder, som er et bestillingsarbejde til min nevø og niece.
Udgangspunktet var marokkopuden, altså en cylinderform.
Der skulle gerne være plads til en kammerat i stolen også, så derfor blev bunden oval i stedet for en cirkel. I praksis tegnet som en cirkel med et rektangel indsat.
Toppen klippet mod fold og bunden med en lynlås isat.
Detalje af bunden med lynlåslukningen i betrækket. Glideren på lynlåsen kan skubbes helt ind under stoffet.
Indeni er en inderpude efter samme mønster, hvor lukningen blot er syet sammen med små kastesting. Stoffet er møbelstof til yderbetrækket og lagenlærred til inderpuden. Puderne er fyldt med krøyerkugler.
På siden af puden er påsyet en lomme med klap.
Min store niece var på besøg og blev sat til at overlocke inderstykkerne. Tak for hjælpen.
Comments are closed.