• 29aug
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Tørklæde

    “Domino for dovne”

    Tørklædet er strikket som dominofirkanter, hvor hver firkant ikke er strikket færdig. Tørklædets frynser er strikket som variation på den enkelte “domino for dovne”-firkant.

    Undervejs har jeg fået mange kommentarer. Om jeg strikkede et fiskenet? Et halstørklæde med alle de huller! Jeg kom da til at fryse!

    En sommeraften sad jeg ude i haven og strikkede på den sidste ende af tørklædet, da det blev lidt køligt. Det allerede strikkede blev lagt om skuldrene og varmede fortrinligt på trods af hullerne.

    Herunder nærbillede af dominohullerne:

    Der er strikket i uldgarn; Harmony fra Creativ Compagny. Pind nr. 4½.

  • 08aug
    Categories: broderimaskine Kommentarer lukket til Du danske sommer

    Sommervejret denne sommer har stort set været upåklageligt. I hvert fald set fra min side. Mange solskinstimer og regn ind imellem, gå alt er grønt.

    Disse grydelapper blev påbegyndt en af de få regnvejrdage, der har været.

    Dekorationen er ment som en hyldest til den danske sangskat.

    Du danske sommer jeg elsker dig

    skønt du så ofte har sveget mig

  • 03aug
    Categories: broderimaskine Kommentarer lukket til Grisegrydelapper

    Der eksperimenteres stadig med broderimaskinen og ikke mindst med redigering af motiver på computeren.

    Plukke et element ud af et motiv og sætte det sammen med noget andet. Og med farveskiftefunktionen kan forskellige muligheder hurtigt vurderes. Om det så bliver præcis de valgte farver når broderimaskinen skal trådes er en helt anden sag.

    Grydelapper er et relativt hurtigt projekt og de kan altid ligge til der er en, der skal have en lille gave.

    Her er der leget med de store bogstaver. Det er elementer fra andre motiver, som er sat ind sammen med grisen.

    Grisenes forskellige farver: Grise i stald og frilandsgrise. Endelig findes de i forskellige racer.

    Rundt om er der med maskinens indbyggede alfabeter skrevet “svin” på forskellige sprog. Maskinen har bl. a. russiske tegn, så det måtte lige prøves. Se nærbilledet.

    Skulle der have indsneget sig en fejl, må det tillægges oversættelsesprogrammet.