• 30jun
    Categories: at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til At lære at betjene en symaskine

    Grydelapper  – et forløb med fokus på at lære en designmetode samt lære at betjene symaskinen.

    grydelap6

    Hvad skal eleverne lære med forløbet?

    OLYMPUS DIGITAL CAMERADet håndværksfaglige mål var at lære symaskinen at kende. At klargøre den. At kunne skifte tråd; både over- og undertråd, at kunne hæfte ved start og slut af syarbejdet samt at lære såvel zig-zag som ligeud (stikkesting). Herunder de variationer der kan opnås ved at ændre på stinglængde og/eller –bredde.   Og så skulle de kunne pakke maskinen væk efter endt brug. Nogle lærte også at spole en undertråd.

    Som produkt havde jeg valgt de skulle sy en grydelap. Mit oplæg til opgaven kan ses her.

    grydelap3

    Eleverne skulle også lære et eksempel på en designmetode. Her havde jeg valgt metoden ‘ordassociationer ud fra stikord’. Dette stikord var naturligvis – mad.

    grydelapper 11-12

    Hver elev skulle skrive et ord på en seddel og måtte skrive lige så mange ord på lige så mange sedler de kunne komme i tanker om. Alle sedler blev lagt frem og dubletter blev frasorteret.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Derefter blev bunken med sedler vendt om og sedlerne blev grundigt blandet. Hver elev skulle så trække to sedler hver. Disse to ord skulle indgå i deres dekoration på grydelappen. Eller nogle valgte at dekorere begge sider, så hvert ord fik sin egen side.

    Eleverne måtte ikke bytte sedler!

    grydelap2 grydelap5

    Efter de havde trukket ord, gav de sig til at tegne forskellige forslag til deres dekoration. Det bedste forslag blev tegnet i den ønskede størrelse. Forskellige inspirationer blev brugt. F. eks. spurgte en elev hvor ørerne sad på en gryde. Et smut ind på internettet og se billeder af gryder. Så tegnede hun ørerne på gryden hvor hun synes de skulle være.

    grydelapper7-10

    Så kom turen til at lave selve grydelappen. Vi havde i startfasen talt om hvad grydelapper er, hvad de skal bruges til og hvilke krav det stiller til selve grydelappens form, størrelse m.m. Vi havde også talt lidt om hvad grydelapper er lavet af; krav til materialet.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Eleverne skulle bruge af det quiltede stof vi have i rigelige mængder. I nogle af grydelapperne blev indsat et varmeskyende materiale.

    Eleverne skulle i deres fremstilling prøve at bruge en arbejdsbeskrivelse. Selvom jeg undervejs viste dem hvordan det skrevne skulle forstås, og de kunne se i arbejdsbeskrivelsen, var det alligevel svært for dem at følge den. Men ting tager tid. Næste gang de møder en arbejdsbeskrivelse, vil de være bedre i stand til at forstå hvordan den læses.

    grydelap4

     

    Oplægget var, at grydelapperne skulle bruges i skolekøkkenet.

    grydelap1

    Flere elever ville gerne have dem med hjem som gave til deres mor. Så det blev hjemmet og ikke skolen, der blev modtagerne af produkterne. Der lå mest motivation for eleverne i denne løsning.

     

  • 09mar
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Symaskineskab – impulskøb

    I Ribe er der flere genbrugsbutikker. Og nogle gange skal man bare slå til med det samme. Det er i hvert fald min kære mands filosofi. Det nytter ikke noget at komme hjem og så ærgre sig over , at det i mellemtiden var blevet solgt. I den genbrugsbutik hvor vi købte skaftevæven, stod dette symaskineskab. Et fint lille møbel, som gemmer en symaskine.

    skabslågen åben

    Således umiddelbart bare et skab. Et fint lille møbel.

    symaskineskab - et fint lille møbel

    Og når der skal sys, kan maskinen vippes op ved at der flyttes en plade ovenpå skabet. I bunden af skabet vippes en plade ind i skabet, så benene kan være der.

    Åbent bord og skuffer

    I skufferne var der en del sytråd, broderegarn, mange tryklåse og andre småting. Og selvfølgelig en indsats i øverste skuffe, så der var orden på småtingene.

    Maskinen er af mærket “Merritt”. Den syr ligeud, zigzag, samt kan sy knaphuller og har justerbar trykfodstryk. Instruktionbogen består udelukkende af tegninger.

    instruktionsbogen

    Vi har en formodning om at skabet og maskinen er fra 1950-erne. Inde i skabet sidder et rundt mærkat, hvorpå der står “horn moebler”. Hvis nogen derude ved noget om et sådant symaskineskab med symaskine, vil det være spændende at høre om det.

    I øvrigt syr maskinen godt og motoren spinder.

    Under en af skufferne var der lige et regnestykke fra dengang man også mestrede brøkaddition med blandede tal.

    skuffebagside