• 29aug
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Top med snoninger

    Garn: Laura linen. Hørgarn med løbelængde 200 m på 50 g.

    Pinde nr. 2½.

    Strikkefasthed: 34 m i mønster = 10 cm.

    Slå 252 m op.

     1. omgang: ret over alle masker

     2. omgang:  4 ret, 3 vrang. Lad omgangen starte mellem de to midterste retmasker. En snoning lægger sig i ”sidesømmen”.

    3. – 5. – 7. omgang  som 1. omgang

    4. -6. -8. omgang som 2. omgang.

     9. omgang: Snoning: De to første masker hviler på hjælpepind bag ved arbejdet. Strik de to næste masker ret. Strik så de to masker fra hjælpepinden. De næste tre masker ret. Gentag omgangen ud.

    Herefter gentages 1. og 2. omgang tre gange efterfulgt af 9. omgang. O.s.v. Snoningerne udføres på retsiden af arbejdet.

    Efter 36 cm deles arbejdet i for og bag. Lad en snoning være ‘sidesøm’. Bagstykket strikkes først. Slå 9 m op i hver ende af bagstykket. De yderste m strikkes i ret på både ret- og vrangside. Øvrige m fortsætter i snoningsmønstret.

    Efter 52 cm, sættes de midterste 38 m på maskenål. Strik hver side for sig: Mod halsen tages 1 m ind 5 gange. Samtidig strikkes vendepinde på skulderen med vending 8 m før seneste vending. 6 vendinger i alt. Strik en pind over alle skuldermasker. Lad maskerne hvile.

    Forstykket strikkes som ryggen til der er strikket 46 cm. Sæt de midterste 24 m på maskeholder. Mod hals tages 1 m ind 12 gange.

    Strik lige op indtil forstykket har samme højde som ryggen. Strik vendepinde på skulderen som på bagstykket.

    Læg de to skulderpinde ret mod ret og strik sammen med aflukning.

    Strik masker op til halskant. Ialt 126 m. Sæt samtidig markeringer på hver side af de hvilende masker fra midt for og bag. Strik skiftevis en omgang ret og vrang 8 omgange i alt. På næste omgang tages 1m ind i hver side indenfor markeringerne for at undgå kanten flaner. Luk af på næste omgang.

    Hæft ender og sy sammen under ærmer.

    Farven på billedet er misvisende. Den er nærmest meleret mosgrøn.

  • 27dec
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Silketweed cardigan

    Jeg købte noget silketweedgarn. Det er 100% silke og det er “forarbejdet af sarier og trendrester fra væveindustrien”, som er står på banderolen.

    Samtidig med havde jeg lige læst om de gamle danske strikkede trøjer, de såkaldte nattrøjer, der består af vrangmasker på glatstrikket bund og ofte med stjerner og diagonallinjer som mønster. Der blev lavet en strikkeprøve. P nr 6, da garnet er kraftigt.

    Diagonallinjerne kan ses, men jeg synes de var for utydelige.

    Næste strikkeprøve var forskellige snoningsmønstre. På prøven strikket frit.

    Der fremstod et tydeligere mønster, så det blev denne teknik, der blev valgt.

    Samtidig havde jeg sat en regel for arbejdet: Inden sammensyninger. Det er ikke min hoffavorit og med dette tykke garn, ville det heller ikke blive let at sy pænt sammen.

    Arbejdet er strikket i “moduler”. Oppefra og ned. Strikket i småbidder og samlet masker op og strikket i ny retning.

    Som det fremgår at skitsen, startede jeg med at strikke et lille stykke, som er nakken.

    Maskerne blev sat på maskeholder og der blev samlet masker op i siden og slået flere op, så jeg kunne strikke skulderstykket. De nyopslåede masker er halsudskæringen ud for skulderen. Herunder er begge skulderstykker strikket.

    Tredje modul var at strikke videre ned på ryggen. Der skulle samlet masker op i begge sider og maskerne i midten på holderen skulle strikkes med. Og det påbegyndte mønster på nakkestykket skulle fortsætte nedad. Nye mønsterelementer skulle findes på til begge sider af det allerede påbegyndte rygmønster. Fjerde modul var tilsvarende at samle masker op på siden af skulderstykket og forme en halsudskæring foran ved at tage lidt ud efterhånden som der strikkes forstykker. De nye stykker er strikket så bredden passer med ærmets omkreds.

    Modul 5 er ærmerne. Samle masker op på siden af det strikkede ryg- og forstykker. Strikke lidt frem og tilbage inden der blev strikket rundt. Dette for at få lidt bredde i siden mellem ryg- og forstykker.

    Der er ikke noget billede af at ærmerne er strikket på.  Den færdige skulder kom til at se således ud. Skuldermønstret fortsætter ned i ærmerne.

    Og set mere fra ryggen.

    På skitsen herunder er antydet, at resten af bullen er strikket efter ærmerne er færdige. Skitsen viser ryggen. Der er strikket nedad indtil ønsket længde.

    På et tidspunkt skulle der taget lidt ud for at få en anelse mere vidde over hoften. Det eneste sted det kunne gøres så diskret som muligt, var i det lange ‘bølgemønster’ i siderne.

    Ærmerne er afsluttet med en kant med perlestrik. Strikket på p nr 5.

    Tilsvarende er der strikket for- og halskanter på p nr 5 og i perlestrik. Alle forkanter er strikket ud i et. Startet nederst i den ene forkant, rundt i halskanten og ned ad den anden forkant. Undervejs er der strikket knaphuller. Knapperne er træknapper. En lille detalje i overgangen mellem forkant og halskant er et lille snoningsmønster.

    Den færdige trøje forfra. Længden er til midt på låret.

    Og bagfra.

    Jeg havde sat mig for ikke at sy sammen. Det princip holdt. Det var også rigeligt at hæfte ender. Trøjen har været sjov at strikke. Udfordringen har været at finde på nye snoningselementer, som passede til det allerede strikkede og til det masketal, der skulle bruges.

     

  • 21sep
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Vest med snoning.

    Endnu engang strik lige efter “bogen” = opskrift. Det er ikke videre kreativt at gøre det på den måde. Dog er strikningens meditative effekt stadig til stede.

    Jeg har ikke fulgt opskriften slavisk. I følge den skulle alle snoninger ligge til samme side. Jeg synes det så pænere ud at lægge dem symmetrisk. Ligeså på ryggen.

    Opskriften er fra “Mere feminin strik” af Lene Holme Samsøe. Opskriften er lidt sjov, idet den kun er i en størrelse. Så varieres garntykkelse og pindenr. for at få andre størrelser. Mit garn er rimelig kraftig tweedgarn.

    Efter vesten var blevet vasket, blev den spændt op på en flamingoplade, der var beklædt med et viskestykke. Dette for at snoningsmønstret ikke skulle trække sig for meget sammen, mens den tørrede.

    Farven på dette billede er mere nøjagtig.