• 06jun
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Færøsjal

    Til min svigerdatter har jeg strikket dette sjal. Hun har færøske aner; derfor var det naturligt at vælge færøsjalet.

    Det udmærker sig ved, at have en god pasform hen over skulderen. Det fremkommer ved at foretage indtagninger i de to sidefelter tre steder mod slutningen, mens der strikkes op. Den gode pasform kan godt fornemmes på billerne her, hvor sjalet hænger på ginen.

    Færøsjal for

    Færøsjal bag

    Sjalet strikkes udefra og op mod nakken. Der er startet med 455 m. De første pinde, med de mange masker, tog ca. ½ time at strikke.

    Sjalsmodellen har jeg fra bogen: “215 sjalsmynstur, sjalmønstre, shawl design” af Olivia Joensen. En bog jeg købte med hjem fra en tur til Færøerne for rigtig mange år siden. Bogen er, som titlen antyder, skrevet på færøsk, dansk og engelsk.

    Som titlen fortæller, er der 215 mønstre i bogen. Det er forskellige hulmønstre, som passer til den beskrevne model. Jeg valgte dette mønster.

    Færøsjal - bort og frynser

    Frynserne er delt og knyttet. Det giver en meget elegant afslutning.

    Efter sjalet var færdigt og frynser sat i, blev det vasket og hængt ud til tørre i vinden.

    Færøsjal-vasket

    Sjalet er strikket i 100 % uld. Et mærke, der hedder “navia”. Færøsk naturgarn, som der står på banderolen. En blanding af uld fra Færøerne, Shetlandsøerne og Australien. Pinde nr. 5

  • 10mar
    Categories: at strikke Comments: 1

    Sjalet er strikket fra nakken og ned. 4 masker slået op og udtagning i start og slut samt på hver side af de to midtermasker på hver anden pind.

    sjalet er strikket af “pure MILK fiber” fra Viking garn og der er strikket på p. nr. 4. Kanten er hæklet på p. nr 4½. Borten er fundet i en gammel bog med strikke- og hæklemønstre.

    Der blev indkøbt fem nøgler garn og så måtte sjalet sblive så stort som det kunne.

    Vurdering af sjalets størrelse? Det er svært når der er startet i nakken og der derfor strikkes udad. Den ene side blev på et tidspunkt strikket over på strømpepinde, så det kunne læges på bordet og måles. Størrelsen viste sig at være acceptabel.

    Det færdig sjal udbredt med kanten hæklet på.

  • 21sep
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Bindesjal

    Strik er min foretrukne disciplin og det jeg altid vender tilbage til. Der er altid mindst et par projekter på pindene samtidig. Noget kræver koncentration, andet “strikker nærmest sig selv”. Bindesjalet gik af sig selv, da først blonden var strikket.

    foran

    Min datter var lige et smut forbi og hun indvilgede i at være model til billedet af bindesjalet.

    bag

    Først er kanten strikket som en lang blonde. Dernæst er der samlet masker op langs den inderste kant på blonden og sjalet er strikket med tre indtagninger på hver pind. To i begyndelsen af pinden og den tredje indtagning lige før midtermasken.

    Mønstret til blonden er beskrevet i bogen “Strik med nordisk tradition”.  I bogen kaldes den en tre-hulsblonde med kniplingskant. detalje-blondekantenFøste maske i blonden er taget løst vrang af. Det giver en lænkekant, som senere kan bruges til at samle masker op til striknigen af resten af sjalet. Blondemønstret er over otte pinde, hvilket giver fire lænker i kanten. Maskeoptagningen til resten af sjalet er med 5 masker i hver blonderapport. Der er et ulige maskeantal, hvilket giver to sjalstrekanter med lige mange masker samt en midtermaske.

    Bindesjalet er udsprunget af, at jeg blev spurgt, om jeg ville hjælpe med mønstret til kanten. Jeg tænkte, at den bedste hjælp nok ville være, at jeg lige prøvede mønstret først. Det skulle egentlig kun have været en lille prøve, men inden længe var kanten så lang, at jeg ligeså godt kunne fortsætte og strikke sjalet.

    Egentlig havde jeg regnet med sjalet skulle spændes op med knappenåle. Det viste sig at være nok at vaske det og trække det i facon. Så kunne det liggetørre.

    til-tc3b8rre

    Sjalet er strikket på pind 3½ i entrådet kamgarn og vejer 200 g. Dybden midt bag er 65 cm. og overkanten er ca. 220 cm.

    Tags: ,
  • 22apr
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Blåt sjal
    Blåt sjal

    Blåt sjal

    Dette sjal er inspireret af en af de utallige strikkebøger jeg gennem tiderne har lånt på biblioteket.

    Sjalet er retstrikket, bortset fra de ikke-blå felter. Disse er glatstrikkede.

    De lodrette rækker fremkommer ved at strikke ret på retsiden – og på vrangsiden skal maskerne løftes af med garnet på vrangsiden af arbejdet. Yderlige forklaringer på sjalet kan ses her: Blå sjal-strikkehjælp

    Garnet til de glatstrikkede felter er diverse rester fra lageret. Alle uldgarn.

    Detalje

    Detalje

    Tags: