• 17feb
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nederdel

    Fandt et fantastisk flot stykke rød velour. Farven er i virkeligheden mere bordeauxrød ned billedet giver indtryk af. Ikke særlig stort og med en lille skade i det ene hjørne. Det er jo sådan det er med rester.

    En nederdel kunne der godt blive af det. Den er syet efter et nederdelsmønster fra Stof&Stil, hvor jeg har fusket lidt med det. På mønstret gik sidesømmene indad ved underkanten i forhold til hoftebredden, og det skulle det ikke – i hvert fald ikke til mig. Så det er tegnet lige ned. Nederdelen er foret.

  • 22sep
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nederdel med bærestykke

    På biblioteket faldt jeg over en CD med nederdelsmodeller fra PPPP. CD-en indeholdt en del nederdele. Man udvælger den ønskede model, indtaster sine egne mål og dernæst udskriver man et mønster. Resten er syarbejde.

    I lageret lå en rest blomstret blødt denimagtigt stof. Det blev brugt til afprøvningen.

    blomstret-nederdel-med-baerestykke-pppp

  • 17mar
    Categories: at genbruge/redesigne, at valke, Elevarbejder Kommentarer lukket til Tekstilværksted 2013

    tekstilværksted 2013

    Et lille udsnit af elevarbejder fra Tekstilværkstedet i denne sæson. På det modul jeg underviste på, arbejdede vi med bl. a. bælter i læder, syning i valkede sweatre samt armbåndene i fletteled. Eleverne kendte teknikken i forvejen fra bælterne.

    Huerne er syet af en valket sweater.

    Nogle små materialeprøver blev brugt til mobiletuier.

    Mobiletui

    Som underviser er det godt at opleve elever, der afprøver andre løsninger på en stillet opgave. I stedet for at flette bæltet af led, valgte et par stykker denne løsning:

    læderbælte med hjerter

    Hjertebælte

    I år har vi også arbejdet med beklædningsssyning. Det blev til nogle søde nederdele. En rektangel med påsyet bredt flæseelastik.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    At sætte elastikken på krævede samarbejde. nederdel samarbejde

  • 22apr
    Categories: at sy, broderimaskine Kommentarer lukket til Nederdel

    Denne nederdel er syet af råsilke og indisk bomuld. Omsyninger. Egentlig var der nok af det ene materiale til at nederdelen kunne blive i et stof. Synes dog det var sjovere at lege med de to nuancer af sort.

    For at binde felterne sammen, er der et broderi i hvert felt forneden. Disse broderier er alle forskellige. Dog justeret, så de er nogenlunde lige store. Broderet på broderimaskinen.

    En kollega havde ryddet op hjemme. Det resulterede i en pose med diverse blonder i alskens farver og bredder. Den lille sorte var perfekt til lige mit projekt.

    Nederdelen har et foer i tyndt bomuld syet indeni.

    Inspirationen til nederdelen stammer fra en osetur i Sønderborg sidste forår. “Forlægget” var blå og med hulbroderi i samlingen af felterne. Husker ikke lige hvor mange felter der var.

    Modellen er den samme som denne.

    Tags:
  • 30apr
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Jeansnederdel

    Man tager en stak aflagte jeans og et nederdelsmønster i baner. Klipper buksebenene op og sprætter brugelige baglommer af.

    Så er det bare at kombinere banerne og lommerne. Der er ialt brugt 5 lommer.

    Mønstret er fra Ingelise sommeren 2009. Nederdelen er ca. knælang.

    Øverste billede viser nederdelen forfra og nedenunder ses den bagfra.