• 23okt
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Nålebog

    En nålebog er en “bog”, hvor siderne består af stof, så der kan sættes nåle fast på siderne. Samme formål som en nålepude. Fordelen ved nålebogen er, at den lettere kan medbringes, hvis der er nålebehov andre steder end ved den vante syplads hjemme. F. eks. på kursus.

    Denne nålebog er en slags souvenir fra min sommerferie i Stockholm, hvor jeg besøgte butikken Svensk Hemslöjd. Et mekka for tekstilnørder udi bl. a. broderi og vævning. Så der kom et lille broderikit med hjem. Det var beskrevet til at kunne blive til en nålepude, en nålebog eller en lavendelpose. Materialet var tælbart hørstof samt hørgarn. Teknikken var platsøm. En art talt fladsøm. Da der også var en nål med, blev det påbegyndt på ferien. Det medbragte strikketøj skulle gerne slå til også til togturen hjem.

    Den færdige nålebog

    I oplægget kunne bagsiden af nålebogen være hvid eller motivet kunne selvfølgelig broderes igen. I en gammel svensk korsstingsmønsterbog fra 1947, fandt jeg et lille motiv, tegnet i en farve, som jeg omsatte til flere farver.

    Korsstingsbroderiet til højre er syet over tre tråde.

    Så blev broderiet færdigt og klar til montering. Jeg kunne ikke lige en vejledning til dette, men har gjort som følger:

    Siderne i nålebogen er filt og indvendigt er der et stykke hvidt stof. Til at stive det hele af, er brugt et stykke hvid karton.

    Nålebogens enkelte dele

    Foret blev klippet med et godt sømmerum. Det blev foldet om kartonstykket og hjørnerne syet ind i vinkel og deres sømmerum klippet ned. Dette for at hjørnernes sømmerum ikke skulle fylde ret meget. Kartonstykket blev taget ud igen. Det blev kun brugt til at markere sømmerummets ombuk.

    Foret klar til videre montering

    De enkelte sider i nålebogen har fået påsyet lidt tekst, så der kan blive orden i nålene. En side til synåle, en til borderinåle og to sider til symaskinnåle. På disse to sider er angivet nålefinhed, ligesom der på siden til broderinåle er opdelt plads til spidse og stumpe broderinåle. Alt dette er broderet på maskinen.

    Nålebogens sider er syet til forstykkets retside

    Det næste, der skulle klargøres, var yderstykket med broderierne. Altså hørstykket. Også her er sømmerummet foldet om kartonstykket. Dette er blevet liggende og hjørnerne er syet til i hånden.

    Yderstykket klar til sidste montering

    Ved at lade kartonstykket ligge “inde i” yderstykket, blev sømmerum og hjørner herfra ikke synlige fra retsiden.

    Sammensyningen af yderstykke og bogens indmad foregik i hånden. Inden symaskinesting på bogens forside, forstås.

    Sammensyning af yder- og inderstykke med små sømmesting
    Så er der nåle i bogen

    Om det så fører til bedre overblik over nåle må tiden vise.

  • 01aug
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Fire cirkelbilleder

    Denne serie af fire små cirkelbilleder har afsæt i en udstilling i forbindelse med, at Dronningen Margrethe udstillede egne broderier på Koldinghus i sommeren 2021. En af dagene var der en workshop ved Bettina Andersen. Udgangspunktet var farverne i Dronningens broderier og oplægget til os kursister var frie korssting sat i en cirkel. Jeg havde valgt at købe et materialesæt på stedet. Det indeholdt stof, stift hørlærred og garn, amagergarn og uldbroderegarn, samt et lille billede af en af Dronningens puder, hvor materialernes farver indgik. Billedet var inspirationen, selvom jeg nu nok mest valgte materialesæt efter farverne i sættet.

    Jeg startede med at tegne en cirkel i den ene ende af stoffet, ri den op, og så ellers brodere frie korssting spredt over fladen. Man når ikke så meget på en tretimers workshop, men så er der til mange broderitimer hjemme.

    Det var vel hvad jeg nåede på workshoppen.

    Så er der kommet flere sting til. På dette tidspunkt havde jeg ikke taget stilling til hvad resten af stoffet skulle bruges til. Der var to rektangulære stykker i materialesættet.

    Da første cirkel var broderet, blev jeg inspireret til at arbejde videre med cirklen og dens muligheder. Det anden billede kom til at bestå af fire felter, halvcirkelslag, og hvor de to farvegrupper skulle være adskilte.

    Da alle fire billeder var broderet, var det tid at tænke i montering. Billederne havde ikke et mål, der passede med standardrammer. Eller sagt på en anden måde, så var den mængde stof, der var udenom hver broderet cirkel for lille til, at en standardramme passede.

    I stedet blev løsningen, at skære plader af MDF i tilpasset mål. 12½ cm på hver led. Så blev broderiet spændt ud over denne plade. Der blev lige lagt et stykke sort lærred bag broderiet, da træpladen ellers ville lyse igennem stoffet.

    Broderiet blev spændt ud og klammet fast.

    Som det tydeligt fremgår af billedet ovenover, så kunne stoffet ikke nå hele vejen om på pladens bagside. Det var ellers tanken, at billederne skulle hænges op uden yderligere ramme.

    I gemmerne var en lang kantliste. Denne blev savet op i smig og limet sammen.

    Rammen strammes op ved hjælp af en gjort. I hvert hjørne ligger en plasticdims, der stabiliserer formen og vinklen på hjørnet. Disse dimser var fulgt med et spejl, hvor de havde beskyttet spejlets hjørner under forsendelsen.

    Så manglede kun den sidste montering. Pladerne med broderiet blev lagt ned i rammerne. Og de passede.

    På bagsiden er pladerne holdt fast i rammerne med små stifter. Der er også isat ophængningsbeslag. Tilbage stod at hænge billederne op.

    De hænger på et lille murstykke, der adskiller spiseplads og stue.

  • 18feb
    Categories: at brodere, Elevarbejder Kommentarer lukket til Små broderende hænder

    En seksårig i gang med at brodere, kan kun varme en bedstemor om hjertet.

    Pigen er i gang med et bogmærke. I den ene ende er der rækker med forsting. Den del er foldet ned på billedet. Jeg skulle lige hjælpe hende i gang med en ny række, og knap havde jeg startet, før hun hev det ud af hænderne på mig, for “nu kan jeg godt selv.” Og det kunne hun.

    Efter nogle rækker, skulle der broderes navn på ligesom hun havde set en af pigerne i skolefritidsordningen gøre. Og de skulle være med krydser, altså korssting. Vi fik tegnet hendes navn på ternet papir og tegnet krydserne over på stoffet. Efter lidt forklaring og visning gik hun i gang med at brodere korssting. I små bidder og så talte vi om det næste. Nogle gange var det halve krydser i række og andre gange var et helt kryds ad gangen. Det hændte undervejs hun fik vendt stingene til at hælde den anden vej, men der kom et navn på bogmærket. Selv det svære S klarede hun uden ret meget hjælp. Det var også heldigt, jeg havde noget garn, der skiftede farve, og som bestod af hendes yndlingsfarver.

  • 09okt

    Jeg er ikke den store fan af korssting, da de godt kan blive lidt “ordinære”. Og broderet på f. eks. aida eller andet tælbart stof, kan jeg have lidt svært ved at finde en god anvendelse.

    Men nu skal man jo ikke tage en beslutning med mindre man også er parat til at lave den om. Eller “Man har et standpunkt til man tager et nyt”.

    Og som så ofte før er det mine elever i skolen, der inspirerer mig. To piger på valgholdet havde lidt tid i overskud og ville gerne brodere korssting. Den ene skulle lære den anden det. Helt fint. De fandt på nettet det sødeste lille tællemønster på en bi og gik i gang.

    Jeg havde på et tidspunkt købt noget vandopløseligt canvas. Dette hæftes fast på alm. ikke-tælbart stof og så kan der broderes korssting.

    For at få stingene til at ligge pænt, kunne jeg ikke føre nålen ned og op i samme arbejdsgang. Så det tog selvfølgelig lidt længere tid.

    Bierne skulle broderes på en tehætte i fire baner.

    Her er lige målene på stykkerne.

    Og sådan bliver de når de har fået vasket det vandopløselige canvas ud.

    Jeg havde bare lagt stykkerne i en balje vand. Det er nødvendigt at skylle ret grundigt, for at få det vandopløselige plast helt væk. Og så er det også en god ide at klippe det ret tæt ind til broderiet inden der skylles. Der er ingen grund til at have alt det andet plast i vandet også.

    Så var det bare at sy banerne sammen til en tehætte. Indvendigt er der sat færdigquiltet stof som foer.

    Den kan selvfølgelig også bruges til kaffe.

    Stoffet er noget indisk bomuld, som egentlig er en dug. Det smitter af som bare pokker, viste det sig.

     

     

  • 01jan
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Lille papirkurv

    Ikke en kurv til papiraffald ved skrivebordet, eller hvor man nu ellers ville stille en traditionel papirkurv. I stedet en kurv flettet af papir. I dette tilfælde avispapir og nogle overskudskopier. Alt skåret i strimler og foldet til en strimmelbredde på 1,8 cm. Avispapiret er foldet seks gange og kopistrimlerne er foldet fire gange, på langs. Derefter er stimlerne limet i forlængelse af hinanden til en strimmellængde på ca. 85 cm.

    Fletteteknikken er diagonalflet. Her er bunden lagt op. Avisstrimlerne i den ene retning og kopipapiret vinkelret på.

    Selve diagonalflettet er der ingen billeder af. Undervejs i fletningen af siderne, blev der lagt en krydsfletning af papirgarn. Den røde streg vandret på kurven. Det var nu noget bøvlet at lave.

    Hver side af kurven har fået sin egen dekoration med korssting.

    De fire sider ses her.

    Kurven måler ca. 15 x 15 cm i bunden og er 18 cm høj. Anvendelsen kan f. eks. være opbevaring af fyrfadslys eller andet i den mindre kategori.

    Et kig i kurven.

     

  • 22aug
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Lykønskningskort

    Et broderet kort.

    Stofstykker klippet ud og broderet fast med frie korssting. Monteret i en passepartout.

    Lykønskningskort - blomst

     

    Inspirationen til blomsten kom, fordi nogle elever havde tegnet blomster, med denne form.

  • 07maj
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Bogmærke

    Broderi har vel altid været et udtryk for overskud, noget ekstra. Et behov for dekoration. Strengt taget kan et bogmærke jo bare være en lap papir, når nu ikke der skal laves æselører i bogen.

    Dette bogmærke har været længe undervejs. Startet for flere år siden og har holdt en laaaang pause.

    Den hvide bund er kvadrathulsøm. Rosen er tegnet i et korsstingsprogram til pc og violerne kan jeg ikke huske hvor kommer fra.

    Det var meget mediativt at brodere det selvom der også skulle tænkes og tælles for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

    Der er broderet på hørlærred med amagergarn til broderiet. En enkelt tråd til kvadrathulsømmen og to tråde til korsstingsmotiverne.

    Og billedet viser den rigtige størrelse.