At skabe er at leve

• Lille sten med mos

  16jul
  Categories: at brodere Kommentarer lukket til Lille sten med mos

  Broderi på sten.

  Ja. Det lyder magisk og udtrykket bliver også magisk hvis det lykkes. Denne idé er også fra frit broderi-kurset. Og indrømmet. Hjemmefra tænkte jeg noget i retning af hmmm.. Jeg blev dog virkelig positivt overrasket.

  Udgangspunktet er vandopløselig plast i en broderiramme. Et lille stykke tyl med form og størrelse som det færdige broderi ries fast på plasten. Der broderes underlagssting i fladsyning. Stingene sys i forskellige retninger og helst ikke parallelt med tylstykket og kun lige ud over kanten på dette.

  

  Når underlaget er på plads, kan de forskellige elementer i broderiet tilføjes. Det noget skarpe farveskifte skal blødes op. Og forskellige effektsting kan bruges. F. eks franske knuder og spiralsting.

  

  I min have er der masser af mos på sten, så inspirationen til at brodere mos var nærliggende. En tur i skoven vil også vise forskellige mosser i de skønneste farver og former. Så jeg tilførte forskellige “mosarter”. Flere franske knuder og nogle opretstående “antennelignende” sting. De har vist ikke noget dansk navn.

  

  Når broderiet er færdig, skal det vandopløselige plast fjernes. Der klippes af indtil ca. 1 cm fra kanten. Så dampes broderiet og med et snuptag fjernes det bløde plast, som nu er blevet blødt. Til slut limes broderiet på en passende sten.

  

  Selvfølgelig kan man ikke brodere på en sten, men det gør ikke magien ved det færdige udtryk mindre.

  Tags: Knuder, Mos, Sten

• Grønkålshue

  22mar
  Categories: at strikke Comments: 1

  Jeg har her i vinters været på et kort kursus på Vestjyllands Højskole. Her var en af opgaverne at arbejde med mønstre. Den ene dag blev vi sendt på fotojagt på skolens område. Indtrykkene skulle bearbejdes til et mønster, der evt. kunne rapportere, men det behøvede det ikke. Mønstret kunne også opstå ved, at billedet blev forstørret og en detalje fra det forstørrede billede blev brugt som mønster. Mit blik faldt på en grønkålsstok. En del af bladene langs stokkens side var plukket af og der var mønstret. Hvide vinkler, der lyste i solen, med små knopper i midten hvor nye små blade måske ville komme frem.

  

  Som sagt var første opgave at tegne mønstret. Dette var en vanskelig opgave synes jeg, da jeg slet ikke kunne få tegningen til at ligne et mønster. Derimod gik det meget bedre, da jeg begyndte at tegne inspirationen som ternmønster. Det lød opgaven ganske vist ikke på. Men på den måde kunne jeg komme videre i processen.

  

  Ret hurtigt tænkte jeg, at jeg ville omsætte inspirationen til en strikket hue. Grønkålsstokken stod jo i jord, så det indtryk ville jeg gerne have med i min strikkede hue. Det er opnået ved at bruge forskellige grå garner og strikke helt tilfældigt med ret – og vrangmasker uden noget system overhovedet. Det ene af de grå garner var hjemmespundet, så det var ujævnt i strukturen. Et anden var gråmeleret.

  Jeg synes illusionen af en gravet havejord er lykkedes ganske godt.

  Efter kanten er strikket begyndte selve grønkålsstok-mønstret.

  

  X betyder der er strikket en lille knude: Strik fire retmasker i samme maske. Skiftevis forfra og bagfra. Maskerne talt fra venstre: 4-3-2-1. Træk maske 3 over maske 4. Træk maske 2 over maske 4 og træk endelig maske 1 over maske 4. Sørg for at strikke den næste maske meget stramt og hjælp knuden frem på forsiden af arbejdet. Dette fordi der er strikket rundt. Knuder strikket på en vrangpind vil lægge sig mere naturligt på arbejdets retside.

  Og det blev ikke en af de tre tegnede mønstre, der blev brugt men en videreudvikling, da det gav pænere knuder at lave to i stedet for kun en.

  Ud over det grå garn er der til huen brugt “Pernilla” fra Filcolana (100% peruvian highland wool). Det er det grønne garn, som er lidt mat i udtrykket. Det hvide, som er mere blankt i udtrykket er to-trådet mohair (65% Kid Mohair og 35% Merino). Jeg ville gerne have de hvide vinkler til at fremstå lysende/skinnende, som de gør på inspirationsbilledet. Hele huen er strikket på pind nr. 3.:

  Slå 130 masker op. Strik rundt i glat. 6 cm. Dette er inderkant i huen. Derefter en omgang vrang for at lave en ombukskant. Så følger “jordkanten”, som er det tilfældige ret- og vrangmaskestrik. Dette stykke strikkes lige så langt som det glatstrikkede. Saml masker op i opslagsrækken. Læg de to pinde sammen og strik samtidig en maske fra hver pind. På den måde lukkes ombukskanten og huens kant bliver dobbelt og varmer godt. Denne sammenstrikning med grøn garn.

  Efter sammenstrikningen, på anden pind, tages jævnt ud til 144 masker. Strik mønster efter diagrammet.

  Når arb. måler 16 cm og når mønstret er strikket 5 gange, begyndes aflukningen øverst på huen:

  1. indtagningsomgang: 2 ret drejet sammen, 19 ret, 2 ret sammen, 1 ret. Gentages  omgangen ud.  Der ligger skes indtagningssteder på omgangen.
  2. omgang strikkes uden intagninger og i mønster.

  Gentag disse to omgange med 1 maske mindre mellem de to indtagninger for hver gang. Fortsæt til der er 1 maske tilbage mellem de to indtagninger.

  Sidste indtagningsomgang: Løft første maske ret af. Strik de to næste ret sammen og træk den løse maske over. Gentag hele vejen rundt. Strik en omgang over de resterende masker. Bryd garnet og træk det igennem alle masker. Hæft ender.

  

  Sådan ser den færdige hue så ud.

  

  Og et kig ind i huen til den glatstrikkede del af ombukskanten.

  

  Instruktøren på mønsterworkshoppen var Birgit Løkke. Ud over øjnene, der skulle finde mønstre, arbejdede vi også med mønstre i musik. Det er en helt anden historie, som ikke skal bringes her.

  Det skal imidlertid den sidste krølle, der var på arbejdet med at se mønstre. Vi skulle skrive et Haikudigt. Kriteriet for denne type digt er tre linjer med henholdsvis fem, syv og fem stavelser fordelt på de tre linjer i nævnte rækkefølge:

  Fattigmandsspise

  Og vintervitaminer

  Overlevelse

  Mit digt er en hyldest til grønkålen gennem tiderne. Den har hjulpet mange gennem vinteren i fordums dage.

  Tags: Grønkålsstok, Inspirationskilder, Knuder

• Knudefigurer

  04dec
  Categories: at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til Knudefigurer

  

  I 5. kl. er der i håndarbejde blevet arbejdet med knudefigurer. Her er de samlet i et hjørne af klasselokalet til en gruppekram inden de tog med deres skaber hjem.

  Opgaven bestod i at sy en slange, gerne med brug af forskelligt stof. Noget af stoffet skulle hentes fra lokalets restekasse. Efter slangen var syet og stoppet med fyld, skulle bindes en knude. Der måtte gerne bindes en i forvejen kendt knude. En del elever valgte at prøve lidt forskellige knudemåder. Ikke alt var “rigtige” knuder eller knob. Når de var tilfredse, skulle figuren have liv. Mindst et øje.

  Og så var der frit slag med yderligere dekoration. Nogle har fået mund, nogle knapper, en enkelt har fået en filtet hat.

  Det var forskelligt hvor planlagt eleverne arbejdede.  I enkelte tilfælde var der tænkt på en anden farve stof i begge ender af stofslangen, så det kunne blive til fødder. For andre kom ideerne efterhånden som knudefiguren voksede frem.

  Der er blevet tænkt meget undervejs i processen og ofte har eleverne stillet sig selv, og måske også en af kammeraterne, spørgsmålet: Hvad vil se godt ud som det næste?

  Tags: knudedukker, Knuder, slange

• Knuder & Knaster

  03maj
  Categories: Elevarbejder Kommentarer lukket til Knuder & Knaster

  Danmarks Håndarbejdslærerforening står bag en række udstilllinger landet over i samarbejde med Danmarks Sløjdlærerforening samt Foreningen for Materiel Design på læreruddannelsen. På udstillingerne vises elevarbejder, som alle er lavet under titlen “Håndværk i nye dimensioner” med undertitlen “Knuder&Knaster”.

  Titlen har kunnet fortolkes bredt, idet knuder kan være ender, der skal nå sammen; knaster kan være forhindringer, der skal overvindes. Eller der kan helt konkret indgå knuder i produktet. Endelig kan “nye dimensioner” opfattes som nye størrelser på kendte ting, nye materialer og meget mere.

  På min skole har vi valgt at deltage med elever fra 4-10 kl. Dvs. både obligatorisk og valgfagsundervisning i håndarbejde og sløjd. Vore specialklasser er også med.

  Vi valgte et underemne med titlen:

  Nøglen til det hele barn.

  Med denne titel hentydes også til hvad de praktiske fag betyder for børnenes udvikling og deres glæde ved håndens arbejde. Samtidig har rammerne været relativt frie. Eleverne har kunnet vælge det materiale, som tiltalte dem til netop denne opgave.

  Vi har arbejdet med nøgleemnet således, at der i sløjd er blevet fremstillet en nøgle. Nogle i træ, andre støbt i tin eller bronze. Nogle ganske små, andre ret store.

  I håndarbejde er der til nogle af nøglerne lavet en nøglesnor eller et vedhæng, som måske har relation til nøglens form. Der er filtede figurer, syede knudedukker. Små figurer – store nøgler og omvendt.

  I et par af klasserne deltog faget dansk i projektet. En 4. kl. skrev eventyr, hvori deres nøgle skulle indgå. En 5. kl. lavede digte om deres nøgler. Disse danskarbejder er også at læse på udstillingen.

  De følgende billeder giver et lille indtryk af eleverens arbejder samt hvor forskelligt de har løst opgaven. Det skal for en god ordens skyld lige nævnes, at det ikke alle er mine elever. 

  Vores hjørne på udstillingen.

   

  

   

  

   

  

   

  

   

  

  Udstillingen kan ses på Esbjerg Museum frem til d.  22. maj.

  (Og det ser flottere ud i virkeligheden end på billederne.)

  Tags: Knaster, Knuder, nøgler