Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Styrbord – bagbord
Et par sokker til familiens sejlende medlem. Mærket med styrbord og bagbord.
For ikke-sejlende kommer her forklaringen: Styrbord er højre, som er grøn og bagbord er venstre, som er rød. Det er de internationale farver, der gælder indenfor søfarten.
Nu er idéen med at markere højre og venstre med hver sin farve på ingen måde ny. Det er set før. Alligevel kan det godt tåle en gentagelse.
Da sokkerne, i kraft af farverne på skaftet, kun kan sidde på samme fod hver gang, er sokkerne også strikket fodformede i tåen.
Desværre havde jeg ikke en ordentlig klar grøn, men mon ikke det går?
Min debut med en strikket kjole. Jeg fandt modellen på Strikke- og hæklefest i Vester Vedsted sidste år i januar. Købte strikkekittet fra conraddesign. Dog har jeg ændret lidt undervejs. Forlænget lidt både på ærmer og længde og lavet ombukket kant i halsen som på ærmerne. I opskriften var halskanten i et enkelt lag, glatstrikket. Jeg valgte den dobbelte kant for at undgå halskanten i glatstrik ville rulle. Både på ombukket på ærmer og halskant, har jeg strikket det inderste, ombukkede, stykke på pinde, som er et ½ nummer tyndere, for at det ikke skal fylde.
Modellen er opbygget med et rektangulært panel på for- og bagside. Så er der samlet masker op langs siden og disse er afsluttede med vendepinde, hvorved der kommer vidde i kjolen.
I opskriften er for- og bagstykker lukket af og syet sammen. Jeg valgte i stedet en løsning med at hækle dem sammen maske for maske. Sidesømmen bliver lidt markeret på denne måde. Det er ikke så tydeligt på billedet, desværre.
Categories: at brodereKommentarer lukket til Dragværk
I sommers så jeg en udstilling på Greve Museum med titlen “Hedebosyning – en verden af variationer”. Det er imponerende flot broderi. Og tydeligt, at de har mestret teknikken.
I museets butik solgte de en bog, omhandlende hedebosyningens teknikker. Første del er kulturarv og anden del er små undervisningsforløb. Et i hver teknik. Som håndarbejdslærer måtte den med hjem. Jeg blev inspireret til at prøve en af teknikkerne selv. De originale hedebobroderier er udført med hvid tråd på hvidt stof. Lidt fornyelse må der til, så derfor lyseblå stof og hvid tråd. Dog en hørtråd, som de originale. Selve motivet er hentet i en strikkebog.
At jeg er novise udi dragværk, er der vist ingen tvivl om. Men sjovt var det nu alligevel. Og tidskrævende. Det har været undervejs hele efteråret.
Det færdige arbejde måler 17 cm på hver led og selve broderiet 12,5 cm. Funktionen af broderiet ligger ikke helt fast, men om ikke andet, kan det bruges som mellemlægsserviet til arveporcelænet.
Dragværk er så en af de seks beskrevne teknikker.
Har du selv fået lyst til at prøve, så kig på denne hjemmeside, hvor teknik og inspiration er at hente.
Categories: at brodere, at syKommentarer lukket til Broderet sommerfuglepude
En lille sommerfugl blev på et tidspunkt broderet.
Den er tegnet i frihånd, så den er hverken symmetrisk eller er landet trådlige på stoffet. Sådanne insekter er ikke lige at styre.
Sommerfugle skal have et sted at lægge deres æg, og derefter skal ungerne forpuppe sig. Det kan passende gøres på græsstrå. Derfor lander denne sommerfugl på et stykke stof, der er farvet v.h.a. sunprintmetoden og med græs som afdækningsmateriale.
Sunprintet af stoffet kan læses i dette blogindlæg. Det er faktisk stofprøven her, der inspirerede til at brodere sommerfuglen.
For at finde det bedste udsnit af broderiet, er anvendt søgerammer klippet af alm. papir foldet i en vinkel på 45 grader. De her søgerammer er 2 cm brede.
Derefter er kanterne klippet med sømmerum og på bagsiden er dette sømmerum ordnet med konvoluthjørner. Tænkte det vil se bedst ud, når det hele er færdigt.
Så er broderiet lagt ovenpå det sunprintede stykke og stukket fast hele vejen rundt i kanten. Derefter er der syet sorte strimler langs kanten af det sunprintede stykke, indtil det har samme mål som bagsiden og så det passer til en monteringspude.
Sidste trin er at sy bagbeklædning på pudestykket. Samme stof som kanterne om det sunprintede. Der er syet en lynlås i pudestykket nederst.
Categories: at batikfarve, at syKommentarer lukket til Batikstof og isyning af lynlås
Det næste forløb i håndværk og design på 6. årgang bliver et kursus med vægten lagt på isyning af lynlås samt at integrere et stykke batikfarvet stof. Eleverne har i et tidligere forløb farvet batikstykket. Et stofstykke, der måler ca. 25 cm x 50 cm. De skal starte med at designe deres etui/taske ud fra hvilket funktion det er tiltænkt.
For at inspirere har jeg syet tre eksempler.
Det batikfarvede stof kan være hele overfladen eller det kan være en del. Mit batikstof er dette tørklæde, som jeg på et tidspunkt maskinbroderede på. Jeg brugte det aldrig. Nok mest fordi det blev for stift af broderierne og det var lidt for kort. Det er ganske vist ikke det mest egnede stof til etuier, da det er tyndt. Det får være.
Første eksempel har batikstof på forsiden og et andet stof på bagsiden. Det er foret med et stykke quiltet stof.
Funktionen er et penalhus. Den måler 32,5 cm x 14 cm. Indholdet er en 30 cm lineal og en tegnetrekant med vinkelmåler. På dette link lidt om hvordan størrelsen af penalhuset er fundet.
For at få lynlåsen til at ligge rigtigt, når etuiet er vendt, skal lynlåsbåndets sømmerum vende ned ved sammensyningen af for- og bagside..
Næste eksempel er det lille etui. Det er syet til at rumme en pakke papirlommetørklæder. Så kan pakken måske lettere findes på bunden af en taske. Her er der batikstof på begge sider af etuiet. Foret er et stykke mellemkraftigt bomuldsstof. Etuiet har fået en bund ved at lægge bund- og sidesøm over hinanden og sy på tværs i den bredde bunden skal have.
Etuiet måler 15 cm x 10 cm.
Sidste eksempel er en taske med skulderrem. Stoffet, den er syet af, er kraftig bomuld. Det havde en misfarvet stribe hen over stoffet. Det blev afgørende for placeringen af batikstoffet. Dette er syet ret mod ret.
Og siden vendt på plads.
Bagstykket af tasken har en stilsvarende strimmel af batikstof. Lidt smallere og sat i samme side af tasken.
Der er syet bund i tasken. Bredde 6 cm. Tasken er ikke foret.
Til dette forløb med 6. kl. lægges er ikke vægt på taskens inderside. Det vil sige, at sømmerum indvendigt er synlige. Mulige løsninger er at fore tasken, så sømmerum blev skjult. Den udfordring gemmer jeg til valgfagsniveau eller en differentieringsmulighed. En anden mulighed er at dække sømmerum med skråbånd.
I et strikketillæg til et ugeblad var en opskrift på en sweater med enhjørninger i bort nederst på sweateren. Disse løb alle den samme vej rundt og var alle strikket i samme farve.
Jeg ville gerne strikke modellen som en trøje med knapper foran. Til størrelsen, 6 år, var der i opskriften ni enhjørninger rundt. Disse reducerede jeg til otte og lod dem skilles midt på ryggen, så de der løb hver sin vej. Ellers ville en af figurerne blive delt på midten foran, eller der ville blive for langt fra forkanter og til figurerne. Desuden havde jeg lyst til at afprøve, om hver enhjørning kunne få sin egen farve.
Det har betydet, jeg både har strikket alm. tofarvestrik, stjernerne/prikkerne og har strikket med gobelinteknik. Dette ses tydeligst på bagsiden.
Med jævne mellemrum måtte jeg lige vikle de forskellige garnnøgler fri af hinanden. På nogle få af pindene, skulle der både strikkes gobelinstrik med de forskellige farver og tofarvestrik med blå og grå samtidig. Altså tre farver på en pind. Det var nogle langsommelige pinde.
På originalopskriften var der ikke stjerner på ærmerne. Disse tilføjede jeg for at få mere liv i trøjen. Disse er strikket helt tilfældigt.
Som nævnt blev løberetningen for enhjørningerne vendt midt på ryggen.
Dette ville give et tomt hul i midten, hvori jeg tilføjede et hjerte i samme farve som stjernerne.
Trøjen er strikket i strømpegarn og kan således gå i vaskemaskinen på et uldprogram.
Categories: at syKommentarer lukket til Etui til tegnebestik
Tegnebetikket består i dette tilfælde af en lineal, en passer og en retvinklet tegnetrekant med en vinkelmåler. Remedier, som bør findes i enhver matematikelevs basismaterialer. Er der ikke samling på disse, har de det med at forputte sig alle mulige mærkelige steder.
Tegnebestik er redskaber, der skal bruges for at kunne tage bestik. Et maritimt udtryk, hvor der skal tages bestik af positionen af skibet på havet og tages bestik af kursen, der skal sejles. Kort sagt hjælpemidler til at finde ud af hvor skibets position er og beregne hvordan der skal styres, for at komme til det ønskede mål. Dette arbejde er henlagt til et bestiklukaf (navigationsrum). Så tegnebestik er altså tegneredskaber.
Jeg er så heldig at have en nevø, som netop er i skolealderen, og hvor geometrisk tegning er en del af matematikindholdet. Derfor har han i julegave fået et etui med tegnebestik.
Først tegnede jeg et mønster til etuiet. På tegningen herunder er der indtegnet sømmerum på 1 cm.
Modtageren kan godt lide at spise ostepops, så derfor er etuiet syet i poser fra ostepops lagt mellem to lag bogbinderplast. Poserne er klippet op og stykket sammen, så de passer til størrelse og form på etuiet. Der er syet en lynlås i som lukning af etuiet.
Og med indhold. Passeren og blyanten er smuttet ned i etuiet.
Så skulle der være samling på det og det gemmer sig ikke i bunden af skoletasken.
Som matematiklærer ved jeg hvor godt det er, at eleverne bare er klar med tegnebestikket.
Categories: at hækleKommentarer lukket til Hæklet hue
Først et pandebånd og dernæst en hue.
Jeg havde noget ret tykt garn. Blanding mellem uld og akryl. Løbelængden var 144 g, som svarede til102 m. Dertil en hæklenål nr 10.
Først pandebåndet: 10 luftmasker og en ekstra til at vende med. Dernæst fastmasker hele vejen tilbage.
Sådan fortsatte jeg indtil pandebåndet, let strakt, nåede rundt om hovedet. Så hæklede jeg start og slut sammen. Sammenhæklingen ses på det næste billede. Det var det.
Dernæst endnu et pandebånd. Denne gang kun med 8 luftmasker slået op. Da pandebåndet var hæklet som beskrevet ovenfor, hæklede jeg en puld på:
omg: en fastmaske i kanten af pandebåndet hele vejen rundt. Sørg for det ikke flaner.
omg: en luftmaske for at komme til næste omgang. Hækl 4 fastmasker. Hækl de to næste fastmasker sammen.
Fortsæt med disse to omgange, dog således at for hver omgang, hvor der tages ind, bliver der en maske mindre mellem indtagningerne. Til sidst består omgangen af 1. og 2. maske, der hækles sammen. Denne omgang gentages. Garnet brydes og ender hæftes.
Til vores valgholdselever på 7. årgang har jeg planlagt et forløb med at sy en hættetrøje.
Målet med forløbet er at lære syteknikker i strækstof. Samtidig erfarer de, at når man selv syr sit tøj, er det muligt med individuelle tilpasninger som f. eks. længde på trøje og ærmer. Hvorvidt der skal afsluttes med ribkanter, eller de i stedet skal bukkes om mod vrangsiden. Det er et todelt forløb, idet de først har syet en skihue.
Jeg syede en “model”, så de kan se hvad det drejer sig om.
Imens eleverne skal have de enkelte trin i processen gennemgået, vil jeg sy endnu en hættetrøje så de kan se de enkelte trin i processen. Desuden får de adgang til en arbejdsseddel – en noget udvidet syvejledning, som ligger herunder.
Jeg har valgt at dekorere min hættetrøje med snorebroderi syet på symaskine. Det har jeg gjort både for at vise hvordan der kan tilføres personligt præg til tøjet og fordi jeg havde lyst. Det er en specialtrykfod til påsyning af snor/garn, der er brugt. Trykfoden sørger for snoren ligger rigtigt, så det er bare at sy derudaf. Det er ragsokkegarn, der er brugt og der er rivevlies under stoffet.
Der skulle selvfølgelig en snor i hætten. Denne flettede jeg i bomuldsgarn med teknikken kumihimo. Så kunne snoren bestå af de farver, som der er i den påsyede snor.
For mange år siden havde jeg en etagenederdel i flæser. Den er for længst klippet op og endt i et vævet kludetæppe.
I dugeskuffen lå denne dug og blev ikke brugt. Måske fordi der var kommet nogle fastgroede pletter på, som ikke lod sig fjerne i vask.
Jeg tog udgangspunkt i mit nederdelsgrundmønster. Klippede det igennem lodret nogle steder, lagde mere vidde ind. Rettede sidesømmen til så den blev lineær og rundede underkanten lidt i sidesømmen. Fandt en passende længde. Dette blev mønstret på den øverste del af nederdelen.
Flæsen er syet af borten yderst på dugen. Ret praktisk, da der så allerede var lagt op for neden. Omkredsen af flæsen er ca. en halv gang mere end omkredsen af underkanten på øverste stykke. Øverst en smal linning. Så var nederdelen sådan set syet
Tilbage stod så de fastgroede pletter. Disse er camoufleret med broderi af varierende størrelse.
Flæsenederdel for
Der er broderet flere steder end der var pletter. Dette for at få mere spredning på broderistederne. Og så var det ret hyggeligt at sidde og brodere.
Flæsenederdel bag
Broderierne er i udgangspunkt cirkelformede. De består primært af Y-sting, tungesting og masser af franske knuder. Garnfarverne til broderiet er med udgangspunkt i farverne i den øverste del af nederdelen.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Lilla top med broderi
En top strikket i et blandingsgarn med 60% bomuld og 40 % hør fra Lana Grossa. Og derefter dekoreret med broderi.
Toppen er strikket nedefra og op. Ærmerne er strikket ud fra ærmegabet og formet vha vendestrik. Til sidst er der broderet med samme slags garn i en afvigende farve. Broderiet er vokset frem efterhånden. En grov idé, men ingen tegninger at brodere efter. Stingene er bagsting til grenene og Y-sting til bladene.
Detalje fra halskanten med hulmønstret.
Fra ryggen ser toppen således ud.
Farver på fotos er en svær ting. Toppens farve er et sted imellem hvad billederne viser.
Undervejs skrev jeg op hvordan jeg strikkede toppen. Str small.
Overskriften dækker over hvordan stoffet til nederdelen er fremkommet. Nederdelen er syet af rester af gamle jeans. Det er rester fra tidligere projekter, så det var meget forskelligt hvad der var.
Inspirationen til nederdelen er kommet to steder fra. Det ene var en nederdel jeg så engang, hvor stoffet var bygget op af rektangler af jeansstof i nogle vandrette baner. Den anden inspiration er denne jakke i fløjl, som er syet for mange år siden. Da havde jeg lige fået en masse nye pyntesømme til symaskinen, som skulle afprøves.
Jakke syet af fløjl – crazypatchwork
I lighed med jakken, er nederdelens enkelte stykker bygget op som crazy-patchwork. De enkelte stofstykker er overlockede inden sammensyning, sømmerum er presset til hver side og derefter pyntesøm ovenpå med jeanstråd (en kraftig sytråd). Der er på ingen måde taget hensyn til stoffernes trådretning, da der er arbejdet med brugte jeans, som har været vasket indtil flere gange. Praksis må vise om det bliver et problem. Det har det ikke været med jakken, hvor samme princip var i anvendelse.
Mønsteret lægges på for at vurdere om stykkerne er blevet store nok. Denne fremgangsmåde betyder, at hver mønsterdel er tegnet to gange. Altså både en højre og en venstre mønsterdel til henholdsvis for- og bagstykke.
Jeg ønskede nederdelens indsnit integreret i syningen. Derfor er det syede stykke herunder mindre end mønsterpapiret. Den tegnede linje markerer det mønsterpapir, der skal klippes af for at integrere indsnittet. På resten af stykket er sømmerum tegnet op.
Derefter er indsnittet på mønsteret lukket.
Og et stykke til at klippe den pågældende mønsterdel er klar. De grønne mærker er sømmerum.
Så kan det syes på det nederste af stykket og et af bagstykkerne er nu klar til videre sammensyning af nederdelen.
På tilsvarende vis er det andet bagstykke samt forstykkerne bygget op.
Da linningen skulle klippes, var der selvfølgelig ikke et stykke stof, der var langt nok. Derfor er der øget midt bag. Ovenpå skal der syes en bæltestrop, og så ses det ikke.
Jeg valgte at sy linningen af stof et par jeans i stedet for at klippe den af et stykke crazy, som resten af nederdelen. Det er valgt for at linningen skal virke samlende på nederdelen.
Som nævnt er der bæltestropper. De er pillet af et af jeansparrene. Lommer blev også pillet af og måske kommer der en eller flere lommer på.
Og så til resultatet.
Crazy-nederdel forCrazy-nederdel bag
Man kunne godt indtegne de enkelte stofstykker på mønsterpapiret fra starten og klippe det fra hinanden, hvorefter delene samles ud fra planen. Det synes jeg var en for kedelig og planlagt fremgangsmåde. Jeg ville hellere se hvordan det udviklede sig. Det har så også medført, at der nogle steder er elementer fra samme par jeans, der støder op til hinanden. Men sådan må det så være.
