• 31aug
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Savlesmæk

    I et strikketillæg til Hendes Verden, nr. 21 – 2020, var indholdet strik til babyer. I dette tillæg var en opskrift på en strikket savlesmæk. Et fint lille restegarnsprojekt.

    Den bordeauxrøde blev strikket først og opskriften fulgt. Men udtagninger midt for som huller, omslag af garn, hvor praktisk er det lige til en savlesmæk? Til de to næste blev udtagningerne knudeudtagninger.

    Som det fremgår efterlader denne udtagning ikke huller i strikket.

    Det er som nævnt et godt resteprojekt. Til hver er gået ca. 15 g. alm. bomuldsgarn 8/4. Så er det kun fantasien, der sætter grænser for udseendet; og garnlageret. Den grønne fik hvid kant, da det grønne slap op inden aflukningen.

    Kanten er en strikket picotaflukning.

  • 29aug
    Categories: at strikke Comments: 2

    I en kurv udenfor en garnbutik i Haderslev lå et strikkekit til en top med selvskiftende farve og et ret/vrang-mønster. På tilbud, forstås. Garnet er Gomitolo Aloha, 50% bomuld og 50 % viskose. Det er fra Lana Grossa og lavet i Italien. Lækkert garn at strikke af.

    Modellen er udviklet at Lana Grossa.

    Mon ikke der stadig kan byde sig et par sommerlige dage til at få den luftet.

  • 15aug
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Vævning på båndvæv

    I foråret var jeg på besøg og rundvisning på UCL – Jelling, læreruddannelsen, og så bl. a. deres tekstillokale. Der var mange spændende ting. Øverst på et skab spottede jeg noget, der lignede en lille væv. Vel nede på bordet var mit bedste bud, at det måtte være en båndvæv. Jeg fik lov at låne den med hjem i sommerferien. En lille toskaftet sag, der skifter skel ved skiftevis at trække nedad i klodserne. som skafterne sidder på.

    Der blev lavet en lang trend af uldgarn. Væven blev trendet. For at styre trendlagene under påbomningen lagde jeg foldet avispapir samt små pinde ind. Det var vigtigt, at trendlagene lå ovenpå hinanden, så spændingen på trenden var ens. Derfor de små pinde, for at trenden ikke skulle “falde” ned ved siden af det allerede bommede. På billedet herunder er det meste af trenden brug. De små pinde ligger i bunden og det sidste avis er ved at komme af.

    Den opmærksomme iagttager vil opdage, at der ligger en løs tråd ovenover trenden på billedet. Mellem skafter og bagbom. Det skyldes, at der et par gange sprang en trendtråd, så det er reparation af en sådan.

    En uldtrend filtrer let, når trådene sidder for tæt i væven. Jeg forsøgte at sprede søllerne noget mere, men de faldt ind mod midten igen. Det var nok også derfor, der sprang trendtråde. Og fordi trendgarnet var entrådet. For hvert skel måtte trenden skilles ad med fingrene. Lidt bøvlet. Alligevel var det hurtigt at væve et bånd på væven.

    I starten var vævemønstret de striber, som naturligt fremkom ved skift af skel. Senere begyndte jeg at arbejde med oppluk af tråde fra det nederste skellag, for at få mere end stribemønster på båndet, samt afprøve oppluk. De brune tråde blev plukket op når det hvide skel var øverst. Med lidt øvelse gik det. På billedet ovenfor og herunder er netop det hvide skel øverst.

    Også ved oprulningen af det vævede bånd skulle jeg sørge for, at båndet lagde sig ovenpå det vævede. Igen for at undgå skævt træk på trendtrådene. Det lykkedes ikke at undgå dette. Båndet havde trukket sig lidt skævt undervejs i vævningen, men en dampning mellem våde viskestykker løste dette.

    Det færdige bånd måler lidt over 2 m og er tiltænkt som et bælte, der snos to gange om livet.

    Detalje af oppluksmønstre.

  • 23jul
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Sjal

    Strikkenoter:

    Garn: “FRAYA garn Mindful” købt i Selfmade, det tidligere Stoff&Stil. 6 nøgler á 50 g.

    Rundpind nr: 3. 80 cm lang.

    Udtagninger er knudeudtagninger.

    M: Dette er midtermarkeringen af arbejdet, ikke en maske. Sæt en maskemarkør på dette sted, som flytter med op igennem arbejdet.

    Slå 4 m op.

    1. pind: 4 ret
    2. pind: Udtag 1 m i hver maske. Knudeudtagning.(=8 m)
    3. pind: ret
    4. pind: 1 r, 1 udt, 1 udt, 1 r, M 1 udt, 1 udt, 2 r. (=12 m)
    5. pind: ret
    6. pind: 1r, 1 udt, 2 r, 1 udt, 1 r, M 1 udt, 2 r, 1 udt. 2 r (=16 m)
    7. pind: ret
    8. pind: 1r, 1udt, 4 ret, 1 udt, 1 r, M, 1 udt, 4 r, 1 udt, 2 r (=20 m)
    9. pind: ret

    Fortsæt på denne måde med at tage ud på retsiden og på vrangsiden strikkes alle m ret. Udtagningerne ligger således indenfor de to yderste m. i hver side samt på hver side af de to midterste m.

    Når der er 30 m på hver side af midtermærket, strikkes første hulrække: 2 r, slå om, 1 r, *slå om. 2 r sm*, gentag *-* til der er 1 m tilbage til midtermarkeringen, slå om, 1 r, M, 1r, slå om, *2 r sm, slå om*, gent *-* til der er 3 m tilbage på pinden, 1, r, slå om, 2 r. På næste pind, strikkes alle m. ret. På en hulrække indgår huller som udtagningsmasker i stedet for knudeudtagninger.

    Fortsæt nu med udtagninger på alle retsider. Knudeudtagninger på ikke-hulrækker og næste hulrække strikkes, når der er strikket 12 retriller, fra sidste udtagning. Fortsæt til sjalet har den ønskede størrelse.

    Den lyseblå strikkemarkør er for at vise retsiden af arbejdet. Den mørkeblå er midtermarkør, der flytter med op i arbejdet.

    Da strikkearbejdet blev noget større, valgte jeg at sætte yderligere markører på retsiden af arbejdet. Derved blev det lettere at se på hvilken side der skulle tages ud.

    De to retmasker i starten af hver pind, inden udtagning foretages, markerer sjalets overkant.

    På tilsvarende måde markeres midten af sjalet også af to retmasker med udtagninger på hver side.

    Det færdige sjal efter alle seks nøgler garn var strikket op. Undervejs blev rundpinden på 80 cm lige kort nok, men det gik. Farven på billedet er misvisende, for mørk.

    Der er afsluttet med samme antal rækker som mellem de enkelte hulrækker. I stedet for endnu en hulrække, er strikket en retpind og derefter lukket af.

    Sjalet måler ca. 220 cm øverst og har en dybde på ca. 105 cm.

  • 19jul
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Dækkeservietter af voksdug

    Nogle hurtige dækkeservietter syet af en rest voksdug. Klippemålet er 47 cm på den lange led og 37 cm i bredden. Der er ombukket 1 cm til bagsiden hele vejen rundt og hjørnet er foldet i vinkel. Syet lige indenfor ombukket.

    Voksdugen trævler ikke, så det er ikke nødvendig at ordne kanten yderligere. Som det måske fremgår af billedet herover, er voksdugen fremstillet af et stykke vævet tekstil, som har fået vokslaget derefter. Sådan tror jeg det må være foregået. Jeg valgte at sy med en stretchnål, som har kuglespids, for ikke at skære de vævede tråde over ved syningen.

    Dækkeservietterne er syet til at skulle bruges på havebordet.

    Så er der klar til borddækning.

  • 14jul
    Categories: at sy, beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Pigenederdel syet af jeansrester

    Den syvårige havde nogle jeans, som skulle afkortes til shorts. Når en sådan opgave gives til mig, så inviterer det til at lege med de afklippede bukseben. Valget faldt på en nederdel. Jeg havde i forvejen hendes taljemål og en anslået nederdelslængde.

    Første del bestod i af klippe stykkerne til i rektangler. Eller mere præcist, at skære dem med rulleskæreren for mest mulig præcision. Ikke alle lige brede.

    Derefter at samle de forskellige stykke, der havde samme bredde, i nogle baner.

    Så var det tid at samle banerne bedst muligt.

    Nederdelen er syet til en pige, der godt kan lide bling og pynt, så derfor måtte der broderes nogle hjerter lidt spredt over stykket. Dette foregik på broderimaskinen. Hjerterne er ikke alle ens, men udgangspunktet er det samme hjertemotiv.

    Den hvide festonkant skal være flæse nederst. Den er rynket på overlockeren med maksimal differentialtransport. Lettere er det vist ikke at rynke et stykke stof. Så er det bare at sy den på den tilrettede underkant.

    I taljen en bred elastik. Jeg havde et stykke liggende med glimmer i, så det måtte nødvendigvis bruges her.

    Først fik hun overdraget sine “nye” shorts. Dem var hun godt tilfreds med. Derefter sagde jeg til hende, at her var hendes afklippede bukseben. Så fik hun nederdelen. Selvfølgelig var jeg noget spændt på, om hun overhovedet kunne lide den. Dagen efter, da hun skulle have tøj på, kom den på.

  • 05jul
    Categories: at sy Comments: 2

    Velkommen til et lille barnebarn.

    Bodystockings i str. 63 cl og 70 cl. Så passer de nok til vinter. Samt to suttesnore.

  • 14jun
    Categories: at brikvæve, at væve Kommentarer lukket til Fra børnevæv til brikvæv

    En kollega spurgte, om jeg var interesseret i en lille børnevæv af denne type. Jeg takkede ja, da jeg et stykke tid havde gået og tænkt på, om det var muligt at sætte en sådan væv op til brikvævning. Altså med vævebrikker i stedet for ritplader til skeldannelse som bruges til lærredsvævning, hvilket er den væveform der oftest væves af børn på denne lille væv. Til formålet brugte jeg de små 3D-printede vævebrikker, som har en kantlængde på 4 cm. Da en brikvævningstrend er ret smal, i hvert tilfælde når der kun er ti brikker i opsætningen, var det svært at rulle trenden på garnbommen, uden det begyndte at skride. Derfor anvendte jeg strømpestrikkepinde som bomkæppe.

    Det ser ud til at virke. Hele trenden er ikke vævet af, så derfor kan det ikke helt vurderes.

    Væven opsat og klar til brug

    Den store “sikkerhedsnål”, som er en maskeholder til strik, gennem vævebrikkerne, er for at holde styr på brikkerne, når der ikke arbejdes. Jeg viklede islætsgarnet om en fladskytte. Det var for uhåndterligt at arbejde med, så i stedet blev det viklet i en dunte.

    Selve vævearbejdet fungerer godt. Trenden kan reguleres i spænding og det er muligt at arbejde med at dreje brikkerne. Se vævearbejdet udført: https://www.youtube.com/shorts/HqztnefZtlE

    Målet med at bruge en børnevæv som en brikvæv har været, at jeg ikke behøvede at have den ene ende af vævearbejdet spændt fast til mig selv, bundet fast til en snor om ryggen, som brikvævning traditionelt er. Jeg synes efterhånden, at det er hårdt for ryggen. Med den ombyggede børnevæv til en brikvæv, kan vævearbejdet udføres mange steder. F. eks. kan det tages med ud i haven.

  • 06jun
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Hyggedag med kurveflet

    En søndag var sat af til et hyggeligt kom-sammen med nogle tidligere bestyrelseskolleger i min have. Lidt produktive skulle vi også være, så jeg bød ind med kurveflet. Da der var tale om meget kompetente damer udi det tekstile og beslægtede teknikker, lagde jeg op til, at de selv kunne bestemme dimensionerne på deres kurv. Hvis det havde været et begynderarbejde for elever i skolen, ville jeg have fastlagt en bund i målene 14 cm x 14 cm for at opgaven skulle være overskuelig, hvortil en af gæsterne sagde: “Så gør vi ligesom eleverne”.

    Resultatet blev flotte kurve.

    Og der kom bundfylder i, så finish også var i orden.

    Kurven nederst til venstre, var mit eksempel på en lille kurv, med bundmålene 14 cm x 14 cm. Den størrelse kan bruges til at sætte en urtepotte indeni. Så skal der lige en egnet plastbeholder udenom urtepotten inden det hele sættes i kurven, da den ikke har godt af overskudsvand fra blomstervanding.

  • 07maj
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Rundskåret nederdel

    Jeg havde noget sommerligt blomstret stof liggende, som ville passe godt til en nederdel med en del vidde. Det opnåede jeg bedst ved at lave den rundskåret. Der kunne blive til en rundskåret 3/4 sol. Dvs. 3/4 af en cirkel eller et cirkeludsnit på 270o. Det havde dog den omkostning, at trådretningen måtte lægges lodret i hver mønsterdel.

    Det optimale til en rundskåret nederdel er at lægge trådretningen 45o. Så vil nederdelen falde blødt og jævnt ned fra taljen. Med den lodrette trådretning ser det nu mere ”søjleagtigt” ud. Måske bliver helhedsindtrykket mere lodret og illuderer mere længde, end der egentlig er? Nederdelens længde er 66 cm og vidden i underkanten er ca. 360 cm.

    Oplægningen er foretaget med et smalt skråbånd af samme stof som nederdelen.

    En blomstret nederdel kan kun have en blomsterknap.

  • 05apr
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Isblomster – strikkede vanter

    Disse vanter er blevet til som følge af, at jeg skrev en boganmeldelse på “Strik vanter med Knitting Lotta”. Den bedste vurdering ville komme ved at arbejde dybere med bogen.

    Jeg valgte at strikke modellen Snowfall. Jeg kalder dem så blot isblomster i stedet. Garnet er strømpegarn med løbelængde 210 m/50 g. Strikket på p. nr. 1½. Jeg prøvede først på p. nr. 2, men så ville vanterne blive for store. Af hensyn til diagrammet på isblomsterne, duede det ikke at ændre masketallet. Derfor mindre pindestørrelse; pind nr. 1½. De er godt nok tynde. Herunder er det tommeltot, der strikkes.

    Efter vanterne var strikket færdig, og alle ender hæftede, var overfladen meget ujævn.

    Færdigstrikkede vanter

    Derfor blev vanterne vasket i uldvaskemiddel.

    t.v.: Overfladen før vask – t.h.: Overfladen efter vask

    Så lagde maskerne sig pænt og overfladen blev jævnere.

    Små isblomster på tommelens yderside
    Vanter klar til brug

    Erfaring: Garnvalget, strømpegarn bestående af 75% uld og 25 % polyamid, er ikke velegnet til at blive strikket på så tynde pinde. En anden gang vil jeg vælges garn, som er 100 % uld. Det vil være mere smidigt at strikke med.

  • 18mar
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nederdel med bånd

    Denne nederdel er opstået på baggrund af to rester. Den ene er købt som en rest i Selfmade, tidligere Stof og Stil. Den anden rest er også derfra og er rest fra et andet syprojekt. Begge rester var samme kvalitet og farve. Ingen af resterne var store nok til den nederdel, som jeg havde i tankerne. Da de var anskaffet på to forskellige tidspunkter, var der ingen garanti for, at de var fra samme rulle og dermed samme indfarvning. Der er altså en potentiel risiko for, at de i brug vil skifte farve lidt forskelligt. Dette har jeg prøvet at tage højde for ved at lade alle sømme være dækket af et bånd. Så bliver evt. farveforskel med tiden måske knap så tydeligt. Samtidig måtte udtrykket gerne være anderledes.

    Udgangspunktet blev denne nederdel i A-facon. Mønsteret blev kopieret og forlænget til den nye ønskede længde, som er midt læggen. Og der blev tegnet ideskitser.

    Dernæst blev mønsterdelene kopieret og tapet sammen til et helt mønster. På billedet herunder ligger forstykkerne i midten.

    Ved samlingen af forstykke og bagstykke, fremkom et lille indsnit øverst i hver side hvor hoftebuerne er. Næste trin i processen var at indtegne overskæringslinjer i det sammentapede mønster. De endte med at ligge lidt anderledes end på billedet herunder. Jeg var ikke interesseret i sømme, der fulgte de traditionelle midt for, midt, bag samt sidesømme. Dog bortset fra lidt af midt bag, for at sætte lynlås i. De to fremkomne indsnit, som følge af hoftebuerne blev flyttet, så de lå i forlængelse af en overskæringslinje. De blå linjer på billedet herunder viser de oprindelige sidesømslinjer. De nye “hoftebueindsnit” er åbningerne i papiret øverst.

    Da overskæringslinjerne var tilfredsstillende, blev mønsteret klippet fra hinanden. Jeg foretog en løselig vurdering af forløbet af disse linjer, ved at svøbe mønstret rundt om kroppen og se i spejlet. For at holde styr på det hele, blev der sat samlemærker ved alle overskæringer samt skrevet bogstaver, så jeg senere ville kunne se, hvad der hørte sammen med hvad. Ved klipningen af de enkelte dele, blev der klippet små hak ved samlemærkerne. På papirmønsteret blev ligeledes markeret luvretningen på alle dele. På billedet herunder er alle dele klippet i fløjl.

    Trådretningen på de to yderste og nederste stykker blev ændret. Disse stykker bestod af dele fra både for- og bagstykket. Inden fraklipningen blev de to trådretninger parallelforslkudt ind på hver af de to dele for sig. Derefter blev der tegnet en ny trådretning i midten af de to oprindelige. Denne trådretningsændring ville understrege det sammenstykkede udtryk.

    Så var det i gang med at sy. Egentlig var det jo bare et puslespil med seks brikker, men tungen skulle holdes lige i munden. Ingen mønsterdele blev pillet af, før de skulle bruges. Samlemærkerne havde fået bogstaver inden mønsteret blev klippet fra hinanden. Disse bogstaver blev overført til stoffets bagside lige inden mønsterdelen blev taget af. Her er samlemærke A brugt. Senere skal samlemærke C bruges, så det er skrevet i samme omgang. Der er skrevet med stofkridt.

    For hele tiden at sikre jeg var på rette vej, blev mønsterdelene lagt på de sammensyede stykker. Herunder mangler kun det sidste stykke at blive syet på.

    Til slut skulle den sidste søm samles og der kom en nederdel ud af det. Spændende om det så ud som forventet. Det gjorde det.

    Nederdelen forfra
    Nederdelen bagfra

    Jeg var især spændt på hvordan de flyttede hoftebueindsnit ville virke. Det er blevet tilfredsstillende. De er kommet til at se ud, som om de snor sig om kroppen.

    Udtrykket i nederdelen er blevet folkloreagtigt, hvilket jeg godt kan lide. Dette udtryk har jeg valgt at understrege ved at sætte en tinknap i linningen midt bag.

    På de følgende billeder kan forløbet af de påsyede bånd bedre ses.

    Nederdel for
    Nederdel bag

    Jeg er meget tilfreds med eksperimentet og legen med mønsteropklipningen.