Filtede bolde er et godt begynderemne til at få en fornemmelse af hvad filtning er.
Facinationen af hvad der sker i processen fra de tørre uldfibre over vådfiltningen og til det færdige arbejde.
Efterfølgende blev boldene dekoreret med nålefiltning.
I forbindelse med at 4. kl. filtede disse bolde, havde jeg lavet et oplæg til faglig læsning. Denne vejledning er skrevet i børnehøjde.
Boldene er fotograferet da de var udstillede på skolebiblioteket. Montren har spejl i bagvæggen.
Atter en sæson er gået. En slags jubilæum, idet vi nu har undervist i fem sæsoner.
På udstillingen kunne ses tasker syet af bannere. Bl. a en taske, hvor banneret handlede om sporarbejde på den lokale jernbanestrækning.
Der var små filtede skåle; filtet over balloner. 
Det ene af denne sæsons emner hed: “Mig og mit værelse”. Her var omdrejningspunktet dekorationsformerne applikation og frit maskinbroderi. Det førte bl. a. til en del fleecetæpper. Eleverne fik et købt fleecetæppe, som de så dekorerede. Mange udnyttede virkelig, at de havde en stor arbejdsflade til deres rådighed. Der blev dekoreret med blomster, hundepoteaftryk og meget mere.
Puder er altid et hit. 
Under puderne ses nogle af fleecetæpperne.
Tekstilværkstedet må gerne være det sted, hvor eleverne kan prøve noget, der måske ikke er mulighed for i den daglige undervisning. Derfor tilbød vi de elever, der havde lyst, at de kunne prøve at flette i peddigrør. Det kom er nogle bægre ud af. De er flettet på en træbund af krydsfiner. 
I montren er også en pung flettet i candy-wrap-teknikken, Et par bannertasker og nederst endnu et tæppe. Stilk og blade er garn, der er påsyet med snorpåsyningstrykfoden.
I løbet af sæsonen forsøger vi at nå at tage en del billeder af eleverne og deres arbejdsprocesser. I år havde vi valgt at lave disse billeder køre som et diasshow i en digital fotoramme.
Hvad med en lille kage? 
Desværre er billedkvaliteten elendig. Det gik for stærkt.
Hesten på dette tæppe er et eks. på, at dekorationsteknikkerne supplerer hinanden. Applikation, maskinbroderi, garn påsyet og rulleøjne påsyet. Undervejs blev vi undervisere belært om forskellen på ‘man’ og ‘manke’.
Det skal retfærdigvis siges, at vi er fire lærere til to emner. Billederne er fra begge emner.
Tak til eleverne for deres engagement, gode ideer og positive energi.
Disse knudefugle er en direkte udløber af forårets udstilling arrangeret af Danmarks Håndarbejdslærerforening med fl.: Knuder og knaster.
Fuglene på udstillingen var lavet af en skole fra Grindsted.
I min 4. kl. har vi videreudviklet ideen. Emnet om fugle blev brugt i forbindelse med at lære symaskinen at kende.
Først bemalede vi stoffet.
Derefter blev der lavet syøvelser: Tæt zig-zag, åben zig-zag, ligeud-søm og zig-zag med var. stinglængde m.m. Og endelig frit valg mellem nogle af symaskinens pyntesømme. For hver gang skulle eleverne overveje sytrådens farve i relation til det alledere syede. Ligeledes skulle der skiftes både over- og undertråd for hver søm.
Da dekorationsfasen var ovre, blev stoffet lagt dobbelt. Enkelte valgte først at sy en separat stykke stof i den ene ende til næb. Der blev klippet en trekant væk i begge ender (næb og hale). Syet sammen med en åbning at vende igennem.
Efter der var kommet fyld i, blev der bundet en knude på midten.
Så var det tid at vælge to knapper til øjne.
Vingerne er lavet ved først at tegne forskellige forslag i papir og prøve størrelse og form af på knuden.
Det valgte vingemønster blev tegnet over på stof. Dette blev lagt dobbelt og et stykke fyld heftet under. Stikning langs vingens kant. Igen med en åbning til at vende igennem. Når vingen var vendt og hullet lukket, blev vindet syet på fuglen. Og to vinger – naturligvis.
Herunder har fuglene fået mere luft under vingerne. De er fløjet over på skolen bibliotek.
Eller
Send videre!
Jeg havde brug for at få afprøvet en en ide til et undervisningsforløb. Så velvillige kolleger stillede op som prøveklude.
Opgaven gik ud på, at sy og sende videre:
Vælg et stykke stof fra restekassen og hæft et stykke rivevlies bagpå. Sy en tilfældig søm på stoffet. Lineært, rundt på stykket eller hvad man har lyst til. Send stykket videre.
Klip et hjerte i vlisofix og appliker det på med tæt satinsøm. Send videre.
Broder et hjerte med frit maskinbroderi. Send videre.
Klip et hjerte og hæft det på med knappenåle. Sy/broder det fast med frit ført maskinbroderi.
Sy snor på med snorpåsyningsfoden.
De fælles erfaringer er, at det vist godt kan bruges til en 5. kl., til at de kan få indblik i forskellige dekorationsteknikker. Det forudsætter, at de er fortrolige med symaskinen i forvejen.
De vil opleve et andet ejerforhold til arbejdet, når de skal arbejde videre på hinandens stykker.
I processen skal man lade det allerede dekorerede stykke stof tale til sig når næste opgave skal løses.
Tak til de fremmødte kolleger for deres hjælp med at afprøve ideen.
Hvis processen lykkes med elever, vil I kunne læse med her på bloggen.
I 5. kl. er der i håndarbejde blevet arbejdet med knudefigurer. Her er de samlet i et hjørne af klasselokalet til en gruppekram inden de tog med deres skaber hjem.
Opgaven bestod i at sy en slange, gerne med brug af forskelligt stof. Noget af stoffet skulle hentes fra lokalets restekasse. Efter slangen var syet og stoppet med fyld, skulle bindes en knude. Der måtte gerne bindes en i forvejen kendt knude. En del elever valgte at prøve lidt forskellige knudemåder. Ikke alt var “rigtige” knuder eller knob. Når de var tilfredse, skulle figuren have liv. Mindst et øje.
Og så var der frit slag med yderligere dekoration. Nogle har fået mund, nogle knapper, en enkelt har fået en filtet hat.
Det var forskelligt hvor planlagt eleverne arbejdede. I enkelte tilfælde var der tænkt på en anden farve stof i begge ender af stofslangen, så det kunne blive til fødder. For andre kom ideerne efterhånden som knudefiguren voksede frem.
Der er blevet tænkt meget undervejs i processen og ofte har eleverne stillet sig selv, og måske også en af kammeraterne, spørgsmålet: Hvad vil se godt ud som det næste?
På skolen har vi i år fået nogle fagdage, som er tildelt de praktisk, musiske fag.
Sammen med en 5. kl., en sløjdlærer og mig som håndarbejdslærer, har eleverne lavet en dekoration, som hænger på gangen udenfor deres klasselokale. I håndarbejde har de arbejdet med forskellige snoreteknikker: Der er blevet slynget, slendret, strikket på strikkelise, brugt snoregaffel,brikvævet med fire brikker. Jeg havde sat brikvævningen op i to farver og med et pilemønster i. Spontant udbrød en af eleverne: ” Det er Hummel-pile”.
I sløjd har eleverne lavet pladen og mange valgte også at dekorere pladen i sløjd. Enkelte har valgt en dekoration af deres plade indeholdende elementer og materialer fra både håndarbejde og sløjd.
Erfaringerne fra en rigtig god dag med tid til fordybelse er, at der skal være et tema til udsmykningen af pladen, så de hurtigere sporer sig ind på hvordan deres plade skal se ud.
Og så tror jeg det vil være en fordel, også at have nogle af de tungere plader længere nede i ophænget.
Elevernes oplæg var denne plade.
En opbevaring til nogle spillebrikker og samtidig selve spillepladen, når den er foldet ud.
Selve modellen til posen har jeg set på et kursus for nogle år siden.
I al sin enkelhed består den af to ens kvadrater, der er syet sammen ret mod ret og vendt. En ligebenet trekant foldes i hvert hjørne ind på ydersiden og stikkes fast. En snor trækkes gennem den fremkomne løbegang og bindes sammen. Posen lukkes ved at tage fat i to “snoreløkker”, der er overfor hinanden og binde dem sammen. Indersiden skal vende opad, når der bindes sammen. Således bliver indholdet jo også inde i posen.
Udbredt fra ydersiden:
Udbredt fra indersiden:
Den gule applikation er selve spillepladen.
Det er en elev i 4. kl., som har syet og selv designet spillet. Desværre var brikkerne, som er lavet i sløjd, ikke lige ved hånden, da vi fotograferede.
Reglerne til spillet kan jeg desværre heller ikke præsentere. Det er et to-mands spil og det er noget med at hoppe over og tage hinandens brikker.
Danmarks Håndarbejdslærerforening står bag en række udstilllinger landet over i samarbejde med Danmarks Sløjdlærerforening samt Foreningen for Materiel Design på læreruddannelsen. På udstillingerne vises elevarbejder, som alle er lavet under titlen “Håndværk i nye dimensioner” med undertitlen “Knuder&Knaster”.
Titlen har kunnet fortolkes bredt, idet knuder kan være ender, der skal nå sammen; knaster kan være forhindringer, der skal overvindes. Eller der kan helt konkret indgå knuder i produktet. Endelig kan “nye dimensioner” opfattes som nye størrelser på kendte ting, nye materialer og meget mere.
På min skole har vi valgt at deltage med elever fra 4-10 kl. Dvs. både obligatorisk og valgfagsundervisning i håndarbejde og sløjd. Vore specialklasser er også med.
Vi valgte et underemne med titlen:
Nøglen til det hele barn.
Med denne titel hentydes også til hvad de praktiske fag betyder for børnenes udvikling og deres glæde ved håndens arbejde. Samtidig har rammerne været relativt frie. Eleverne har kunnet vælge det materiale, som tiltalte dem til netop denne opgave.
Vi har arbejdet med nøgleemnet således, at der i sløjd er blevet fremstillet en nøgle. Nogle i træ, andre støbt i tin eller bronze. Nogle ganske små, andre ret store.
I håndarbejde er der til nogle af nøglerne lavet en nøglesnor eller et vedhæng, som måske har relation til nøglens form. Der er filtede figurer, syede knudedukker. Små figurer - store nøgler og omvendt.
I et par af klasserne deltog faget dansk i projektet. En 4. kl. skrev eventyr, hvori deres nøgle skulle indgå. En 5. kl. lavede digte om deres nøgler. Disse danskarbejder er også at læse på udstillingen.
De følgende billeder giver et lille indtryk af eleverens arbejder samt hvor forskelligt de har løst opgaven. Det skal for en god ordens skyld lige nævnes, at det ikke alle er mine elever.
Vores hjørne på udstillingen.
Udstillingen kan ses på Esbjerg Museum frem til d. 22. maj.
(Og det ser flottere ud i virkeligheden end på billederne.)
Fernisering.
Atter er sæsonafslutningen markeret med en flot fernisering på Bramming Bibliotek.
I år har der været undervist i filt, sy i traktorslange samt batik. Det er dog kun batikemnet jeg kan tage æren af. Batikemnet startede med at eleverne skulle farve et prøvestykke to gange med ny vikling hver gang. Dette prøvestykke skulle der arbejdes videre på. Det blev til tasker, forklæder, puder, bogomslag og en enkelt bamse. Derefter kunne eleverne vælge mellem at farve et tørklæde eller en T-shirt.
De øvrige arbejder fortjener også at blive vist frem.
Tekstilværkstedet er et fritidstilbud til elever i 4. – 6. kl.
Da 4. kl. skulle øve sig på symaskinen, blev opgaven, at sy et bogomslag til en kinabog (A-5 str).
Krav: Skift hyppigt over-og understråd.
Der skulle indgå borter på bogomslaget som en del af dekorationen.
Vi monterede omslagene som løse bogbind.
Kig herunder og se elevernes løsningsforslag:
At strikning i skolen er noget af en udfordring, ved enhver håndarbejdslærer.
En af pigerne i 5. kl ville gerne strikke et par vanter. Sammen fandt vi en enkel model, der er strikket på to pinde og retstrikket. Opskriften var fra Familiejournalen og strikket i uldgarn. Hun kunne strikke i forvejen. Skulle bare lige lære at tage ind.
Så langt så godt.
Eleven strikkede derudaf og strikkede også hjemme fra gang til gang. Da vanterne var færdige, var de ret meget for store og helt ens i størrelse var de heller ikke blevet.
Klassen havde tidligere arbejdet med at filte, så vanterne fik samme tur. En del af filtningen, eller valkningen, foregik simpelthen med vanterne på hænderne. På den måde kunne processen styres og valkningen stoppes når vanterne havde en passende størrelse.
Nu er vanterne tilfredsstillende.
Nøglebånd lavet efter samme princip som armbånd af cykelslange. Den anvendte slange havde lille diameter, så derfor blev de enkelte led klippet på skrå af slangen. Et eksempel på, at ideen/fremgangsmåden må revideres for at passe til det forhåndenværende materiale.
Nøglebåndet er lavet som ide til specialklassen forud for deres deltagelse i landsprojektet arrangeret af Danmarks Håndarbejdslærerforening m. fl. Projektets titel er “Håndværk i nye dimensioner, Knuder og Knaster”. Læs mere om projektet her.
Oplægget til eleverne var, at de skulle lave noget til en nøgle, hvor materialet skulle være en cykelslange. Herunder ses resultatet. Selve nøglen skal de så lave i sløjdundervisningen.
Som det ses af billedet, blev opgaven løst på forskellig måde.
