• 15nov
    Categories: at strikke, at valke Kommentarer lukket til Valkede hjemmesko

    Et par hjemmesko strikket i overstørrelse og derefter valket i vaskemaskinen ved 40 grader. Der var andet tøj med i maskinen samtidig, for at fremme valkeeffekten.

    strikkede-valkede-hjemmesko1

    De ser ud til ikke at være lige store. Det rettede sig, da de kom på. Tog dem på i lidt fugtig tilstand, så de tilpassede sig mine fødder.

    strikkede-valkede-hjemmesko2

    Der er startet ved hælen, hvor der er strikket et rektangel (bagerste del af foden) og derefter rundt ved forfoden. Hæl syet sammen bag. Derefter valkning.

    Desværre har jeg ikke noget billede fra før de blev valket, men de er krøbet til ca. halv str.

     

  • 17mar
    Categories: at genbruge/redesigne, at valke, Elevarbejder Kommentarer lukket til Tekstilværksted 2013

    tekstilværksted 2013

    Et lille udsnit af elevarbejder fra Tekstilværkstedet i denne sæson. På det modul jeg underviste på, arbejdede vi med bl. a. bælter i læder, syning i valkede sweatre samt armbåndene i fletteled. Eleverne kendte teknikken i forvejen fra bælterne.

    Huerne er syet af en valket sweater.

    Nogle små materialeprøver blev brugt til mobiletuier.

    Mobiletui

    Som underviser er det godt at opleve elever, der afprøver andre løsninger på en stillet opgave. I stedet for at flette bæltet af led, valgte et par stykker denne løsning:

    læderbælte med hjerter

    Hjertebælte

    I år har vi også arbejdet med beklædningsssyning. Det blev til nogle søde nederdele. En rektangel med påsyet bredt flæseelastik.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    At sætte elastikken på krævede samarbejde. nederdel samarbejde

  • 30dec
    Categories: at genbruge/redesigne, at valke Kommentarer lukket til Hue af valket strik

    Et rigtigt genbrugsprojekt og samtidig afprøvning af en huemodel i en bog.

    hue

    Strikket har haft en fortid som et halstørklæde, der var strikket i brede sorte og hvide striber.

    Efter en tur i vaskemaskinen ved for høj varme, med vilje, er det nu genopstået som en hue. Modellen er fra bogen: “Huer i filt, strik og hækling” af Lis Kruchov Sørensen. I bogen arbejdes med en filtet flade. Huens dele klippes derefter ud, delene kantes med knaphulssting og disse sting bruges til sammensyningen af de enkelte dele.  Jeg ville i stedet afprøve at bruge valket strik. Og har syet sammen på maskine ved at støde klippekanterne mod hinanden. Kanten forneden er ikke fra det strikkede stykke, men i stedet et stykke fleece udmålt og påsyet som en ribkant.

    I lighed med bogens modeller, er der også i min hue et foer af tynd stof.

    huen med foer

    Huen er afprøvet i det sydvestjyske regnfulde og blæsende vintervejr. Den virker.

  • 19nov
    Categories: at valke Kommentarer lukket til Hurtige grydelapper

    Man tager en aflagt uldsweater og valker i vaskemaskinen.

    Klipper to grydelapper. Og så lige en stræk-zig-zag udenom.

    Sweateren blev valket ved 60 grader for at få det godt tæt.

    Grydelapperne er afprøvede og de virker.

    Sweateren er vistnok strikket engang i 70’erne. Den valkede fint undtagen på albuerne. Der trak det sig slet ikke sammen. Kan det tænkes, at de små kroge på uldfibrene er slidt af og det er årsagen til den manglende valkning på albuerne? Ved nogen noget om det?

  • 21feb
    Categories: at strikke, at valke, Elevarbejder Kommentarer lukket til Strikkede og valkede vanter

    At strikning i skolen er noget af en udfordring, ved enhver håndarbejdslærer.

    En af pigerne i 5. kl ville gerne strikke et par vanter. Sammen fandt vi en enkel model, der er strikket på to pinde og retstrikket. Opskriften var fra Familiejournalen og strikket i uldgarn. Hun kunne strikke i forvejen. Skulle bare lige lære at tage ind.

    Så langt så godt.

    Eleven strikkede derudaf og strikkede også hjemme fra gang til gang. Da vanterne var færdige, var de ret meget for store og helt ens i størrelse var de heller ikke blevet.

    Klassen havde tidligere arbejdet med at filte, så vanterne fik samme tur. En del af filtningen, eller valkningen, foregik simpelthen med vanterne på hænderne. På den måde kunne processen styres og valkningen stoppes når vanterne havde en passende størrelse.

    Nu er vanterne tilfredsstillende.

  • 26jul
    Categories: at brodere, at sy, at valke, tasker Kommentarer lukket til Sweaterens nye liv

    Et af de første store strikkearbejder lavede jeg for godt 30 år siden. Det var en blå sweater i raglanfacon. Den var strikket i uldgarn og jeg mindes at have brugt den en del.

    Den må være krøbet lidt med tiden. I hvert fald brugte min søn den en overgang, da han var en havlstor dreng.

    Disse dage er også ovre, så for et par år siden, kom trøjen i vaskemaskinen sammen med en alm. kulørt vask. Ikke noget med uldprogram, for nu var menigen, at den skulle valkes. Så kunne den altid ligge og vente på den rigtige ide dukkede op.

    forside-lukket

    Ideen kom, da jeg i forbindelse med et kursus i redesign hos Bettina Andersen lavede den grønne lap, som er en del af taskens klap.

    Lappen havde jeg strikket af noget tyndt kamgarn jeg havde fået forærende. Der blev lagt solvy (vandopløselig plast) på begge sider af lappen, og så blev der broderet frit. Der er brugt en maskinbroderegarn fra SULKY, som er meleret i blå nuancer. Lappen var glatstrikket, så den rullede slemt i kanterne. For at stabilisere og dekorere kanterne, blev der syet ud i plasten. Alm. sytråd. Det går fint så længe man husker, at det syede hele tiden skal hæfte sig i det i forvejen syede.

    Vel hjemme fra kurset skulle tasken gøres færdig. Det blev lappen, som kom til at bestemme taskens størrelse og øvrige design. Og så var det hele selvfølgelig begrænset af trøjens størrelse. Jeg havde som krav, at hanken skulle være en skulderrem og der skulle karm i for at give tasken bredde.

    Klappen på tasken er dekoreret på samme vis som den grønne lap.

    detalje

    Detaljerne på klappen og lappen. Desuden ses dekorationssyningerne på kanterne samt øgning af skulderrem.

    Tasken blev syet sammen med udvendigt sømmerum. Først syet med alm. stikning og derefter med en af symaskinens pyntesømme og med samme tråd som broderiet var lavet med.

    Selvom stoffet/trøjen var valket, var det stadig noget elastisk, så for at hindre skulderremmen i at ‘vokse’ for meget i brug, blev der først syet en ligeudstikning inden der blev pyntesyet.

    Og så blev skulderremmen selvfølgelig øget nogle gange. Det var trøjens ærmer, der blev brugt til dette formål.

    Bagsiden af tasken. Ribkanten vidner om en fortid som en sweater.

    Bagsiden af tasken. Ribkanten vidner om en fortid som en sweater.