Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Categories: at brodere, at syKommentarer lukket til Broderede hjemmesko
Jeg har efterhånden syet nogle hjemmesko. Stort set alle efter en gammel sybog: Tøj du selv kan sy af Elsebeth Gynther og Bjarne Solbjerg. En efterhånden bedaget bog fra 1984.
Denne gang havde jeg lyst til at brodere som udsmykning på skoene. Materialet er uldstof og broderiet er udført med amagergarn. To tråde i nålen.
Ideen startede med, der skulle broderes cirkler. Derfor blev der tegnet koncentriske cirkler på et mønsterpapir. Disse blev overført til stoffet ved at ri gennem cirklernes kontur med en ritråd.
Papiret blev forsigtigt pillet af.
Jeg begyndte at brodere cirkler i fladsyning, men ret hurtigt blev jeg klar over, at helt ens fladsyede cirkler nok ikke ville lykkes helt og de ville også blive lidt “døde” at se på. Derfor blev det til mere varierede stinglængder indenfor de koncentriske cirkler.
Efter alle cirkler/blomster var broderede, blev de forbundet med kædesting og bladene er broderede med tætte Y-sting. Indeni hver blomst er syet frie korssting.
Så forestod færdiggørelsen til hjemmesko. Sålerne er flere lag uldstof med et stykke kraftig bomuldsstof inderst. Disse lag er quiltet sammen på maskinen. For ikke at slide for meget på det broderede overstykke, er der indeni et stykke lidt kraftigt quiltet bomuldsstof. Til sidst er der syet skindsåler under bunden. Syet på i hånden.
Så er skoene klar til brug.
Som det fremgår er de to sko ikke broderet ens. Blomsterne er placeret symmetrisk. Resten har udfoldet sig undervejs i broderiarbejdet.
Mine andre hjemmesko, samt mere udførlig arbejdsgang, vil kunne ses her og her og her.
Det er længe siden jeg sidst har syet en skjorte. Helt traditionel er den dog ikke blevet, da jeg satte kinakrave på i stedet for en flip med kravespidser.
Mønstret er tegnet ud fra min personlige grundform. Der er lagt lidt mervidde ind. ½ cm på skuldrene og 1 cm i sidesømmen på for- og bag mønsterdele. Bunden af ærmegabet er ligeledes sænket 1 cm. Det medførte, at ærmekuplen skulle tegnes lavere og rettes til. Vejledningen til disse ændringer fandt jeg hos Skaberlyst. Ærmerne er udvidet ved håndleddet med 3 cm i hver side og der er tegnet en lille runding på ærmets bagerste del ved underkanten. Ærmelængden er ikke ændret. Der er blot sat en manchet på. Og endelig er underkanten kurvet 4 cm op ved sidesømmen.
Categories: at sy, patchworkKommentarer lukket til Juletræstæppe
Målet var et tæppe, som skulle signalere jul og samtidig være enkelt og tidløst i sit udtryk.
Designfasen
Temaet blev hjerter og stjerner. Første idé var flettehjerter og den ottetakkede stjerne. For at vurdere idéen, blev der klippet små hjerter og stjerner i papir som små brikker. Disse kunne flyttes rundt, indtil det så tilfredsstillende ud.
Det var nødvendigt at kunne vurdere og fastholde de indbyrdes størrelser, så derfor blev brikkerne tegnet over på et større stykke papir.
Formen på juletræstæppet skulle være ottekantet. På den måde ville der ikke være hjørner, som man risikerede at falde i. Den første idé ville ikke give en regulær ottekant. Så der blev udarbejdet et nyt designforslag. Denne gang med flettehjerter i hele kanten.
Et flettehjerte i stor størrelse blev tegnet og klippet ud, så størrelsen kunne vurderes. Størrelsesforhold 1:5.
Næste trin var at udarbejde en detaljeret arbejdstegning. Denne skulle bruges til at vurdere syrækkefølgen i projektet. Der er nu også tilføjet/antydet en stjerne i midten.
Tæppet er syet på maskine, så der skulle foretages en opdeling, så syarbejdet blev så rationelt som muligt. Den røde trekant på billedet herover viser den valgte blok, hvor flettehjertet udgjorde første delblok. Dette linjeforløb understreger stjerneformen og den regulære figur. Måske ville det ikke have betydning i det færdige arbejde, hvis tæppets top var blevet samlet i en anden rækkefølge. Samtidig blev tegningen udgangspunktet for at udmåle de enkelte stofstykker.
Syarbejdet
Først flettehjertet. Der er brugt otte forskellige småmønstrede røde patchworkstoffer. Hvert kvadrat i flettehjertet er skåret med en sidelængde på 7 cm. Af hvide stoffer er brugt fire forskellige småmønstrede. De er ikke helt hvide, men råhvide. Baggrunden er hørstof i naturfarve. Først blev de ni kvadrater syet sammen til flettehjertets midterfelt. Alt er syet med 6 mm. sømmerum, så størrelsesforholdet fra tegningen er nærmere blevet 1:5½. Dernæst blev den hvide strimmel i “buen” syet på. Og inden den tilsvarende røde strimmel blev syet på, blev der syet et hørkvadrat i den en ende af det. Dette stykke blev så samlet med det allerede syede.
Næste trin var de yderste stykker af “buerne” på hjerterne. Disse skulle have en trekant af hørstof i hver ende først. (Det er ikke samme figur, der er brugt i alle billeder.)
Hørstykket stryges ud på plads.
Trekanter yderst på hjertet og så mangler denne blok kun at blive skåret til øverst.
Så kom turen til den grønne stjerne i midten. Her er fire forskellige mønstrede grønne stoffer.
Her var en del vinkler at tage hensyn til. For at sikre korrekt sømmerum, blev der lavet mønstre til nogle af elementerne til og omkring stjernen i midten.
Så var det bare at samle delene. Her er et hjertesidestykke syet på øverst (til venstre på billedet herunder).
Undervejs er det altid spændende at se, hvordan det tager sig ud. Virker det som tiltænkt? Tiden til en sådan vurdering var nu inde.
Blokken syet sammen og skåret til.
Så skulle det bare samles. Med alle otte blokke klar, skulle de finde deres plads i tæppet. En fordeling af de grønne i midten og de røde hjerter yderst, så helheden ser godt ud.
Ganske vist kommer juletræet til at stå på den grønne stjerne, men derfor kan det jo godt være velovervejet alligevel. For at styre den valgte rækkefølge, blev der kun fjernet de to stykker, der skulle sys sammen og bagefter blev de lagt på plads. Så de næste, så der ikke gik uorden i planen. Hele vejen rundt er syet en strimmel af baggrundsstoffet. Denne er også skåret 7 cm bred.
Dernæst en indramning med de grønne. De er skåret i 7 cm brede stimler. Og er syet på, så de overlapper i enderne. Derved kommer der en anelse bevægelse ind i udtrykket.
Herunder detalje af kanten med overlap i enderne. Bagsiden af tæppet er også hørstof og som mellemfoer er valgt et lag volumenvlies. Yderst ses kantebåndet, som afslutter monteringen. Overlappene forstærker antydningen af bevægelighed.
Kantebåndet er syet på i hånden på bagsiden. Ca. 5,6 m håndsyning. Det kunne godt mærkes i hånden bagefter.
Tæppet er quiltet på maskine med brug af overtransportør. Der er quiltet rundt om hjerterne, samt ind i hjertet for at fremhæve fletteformen. Ligeledes er der quiltet rundt om stjernen. Desuden er der quiltet i ottekanten udenom stjernen. Stjernespidserne rører ottekanten midt på hver side. Og endelig er der quiltet rundt mellem den grønne kant og den lyse strimmel.
Tæppet er ikke til mig selv. Det er givet som bryllupsgave til min datter og svigersøn.
Categories: at sy, patchworkKommentarer lukket til En hønseflok
Kort før påske havde en kollega et mønster på små høns til at hænge op, med på arbejde.
Det blev der denne lille besætning af blandede hønseracer ud af.
Hønsene er syet på maskine. Dobbelt lag og vendt. Jeg valgte at sy knapper på som øjne. Og som noget ikke prøvet før, blev de syet på på symaskine. En relativ let måde at sy knapper på, men ikke så kønt, som når de syes på i hånden. Benene er diverse bånd og snor.
Categories: at brodere, at syKommentarer lukket til Broderet sommerfuglepude
En lille sommerfugl blev på et tidspunkt broderet.
Den er tegnet i frihånd, så den er hverken symmetrisk eller er landet trådlige på stoffet. Sådanne insekter er ikke lige at styre.
Sommerfugle skal have et sted at lægge deres æg, og derefter skal ungerne forpuppe sig. Det kan passende gøres på græsstrå. Derfor lander denne sommerfugl på et stykke stof, der er farvet v.h.a. sunprintmetoden og med græs som afdækningsmateriale.
Sunprintet af stoffet kan læses i dette blogindlæg. Det er faktisk stofprøven her, der inspirerede til at brodere sommerfuglen.
For at finde det bedste udsnit af broderiet, er anvendt søgerammer klippet af alm. papir foldet i en vinkel på 45 grader. De her søgerammer er 2 cm brede.
Derefter er kanterne klippet med sømmerum og på bagsiden er dette sømmerum ordnet med konvoluthjørner. Tænkte det vil se bedst ud, når det hele er færdigt.
Så er broderiet lagt ovenpå det sunprintede stykke og stukket fast hele vejen rundt i kanten. Derefter er der syet sorte strimler langs kanten af det sunprintede stykke, indtil det har samme mål som bagsiden og så det passer til en monteringspude.
Sidste trin er at sy bagbeklædning på pudestykket. Samme stof som kanterne om det sunprintede. Der er syet en lynlås i pudestykket nederst.
Categories: at batikfarve, at syKommentarer lukket til Batikstof og isyning af lynlås
Det næste forløb i håndværk og design på 6. årgang bliver et kursus med vægten lagt på isyning af lynlås samt at integrere et stykke batikfarvet stof. Eleverne har i et tidligere forløb farvet batikstykket. Et stofstykke, der måler ca. 25 cm x 50 cm. De skal starte med at designe deres etui/taske ud fra hvilket funktion det er tiltænkt.
For at inspirere har jeg syet tre eksempler.
Det batikfarvede stof kan være hele overfladen eller det kan være en del. Mit batikstof er dette tørklæde, som jeg på et tidspunkt maskinbroderede på. Jeg brugte det aldrig. Nok mest fordi det blev for stift af broderierne og det var lidt for kort. Det er ganske vist ikke det mest egnede stof til etuier, da det er tyndt. Det får være.
Første eksempel har batikstof på forsiden og et andet stof på bagsiden. Det er foret med et stykke quiltet stof.
Funktionen er et penalhus. Den måler 32,5 cm x 14 cm. Indholdet er en 30 cm lineal og en tegnetrekant med vinkelmåler. På dette link lidt om hvordan størrelsen af penalhuset er fundet.
For at få lynlåsen til at ligge rigtigt, når etuiet er vendt, skal lynlåsbåndets sømmerum vende ned ved sammensyningen af for- og bagside..
Næste eksempel er det lille etui. Det er syet til at rumme en pakke papirlommetørklæder. Så kan pakken måske lettere findes på bunden af en taske. Her er der batikstof på begge sider af etuiet. Foret er et stykke mellemkraftigt bomuldsstof. Etuiet har fået en bund ved at lægge bund- og sidesøm over hinanden og sy på tværs i den bredde bunden skal have.
Etuiet måler 15 cm x 10 cm.
Sidste eksempel er en taske med skulderrem. Stoffet, den er syet af, er kraftig bomuld. Det havde en misfarvet stribe hen over stoffet. Det blev afgørende for placeringen af batikstoffet. Dette er syet ret mod ret.
Og siden vendt på plads.
Bagstykket af tasken har en stilsvarende strimmel af batikstof. Lidt smallere og sat i samme side af tasken.
Der er syet bund i tasken. Bredde 6 cm. Tasken er ikke foret.
Til dette forløb med 6. kl. lægges er ikke vægt på taskens inderside. Det vil sige, at sømmerum indvendigt er synlige. Mulige løsninger er at fore tasken, så sømmerum blev skjult. Den udfordring gemmer jeg til valgfagsniveau eller en differentieringsmulighed. En anden mulighed er at dække sømmerum med skråbånd.
Categories: at syKommentarer lukket til Etui til tegnebestik
Tegnebetikket består i dette tilfælde af en lineal, en passer og en retvinklet tegnetrekant med en vinkelmåler. Remedier, som bør findes i enhver matematikelevs basismaterialer. Er der ikke samling på disse, har de det med at forputte sig alle mulige mærkelige steder.
Tegnebestik er redskaber, der skal bruges for at kunne tage bestik. Et maritimt udtryk, hvor der skal tages bestik af positionen af skibet på havet og tages bestik af kursen, der skal sejles. Kort sagt hjælpemidler til at finde ud af hvor skibets position er og beregne hvordan der skal styres, for at komme til det ønskede mål. Dette arbejde er henlagt til et bestiklukaf (navigationsrum). Så tegnebestik er altså tegneredskaber.
Jeg er så heldig at have en nevø, som netop er i skolealderen, og hvor geometrisk tegning er en del af matematikindholdet. Derfor har han i julegave fået et etui med tegnebestik.
Først tegnede jeg et mønster til etuiet. På tegningen herunder er der indtegnet sømmerum på 1 cm.
Modtageren kan godt lide at spise ostepops, så derfor er etuiet syet i poser fra ostepops lagt mellem to lag bogbinderplast. Poserne er klippet op og stykket sammen, så de passer til størrelse og form på etuiet. Der er syet en lynlås i som lukning af etuiet.
Og med indhold. Passeren og blyanten er smuttet ned i etuiet.
Så skulle der være samling på det og det gemmer sig ikke i bunden af skoletasken.
Som matematiklærer ved jeg hvor godt det er, at eleverne bare er klar med tegnebestikket.
Til vores valgholdselever på 7. årgang har jeg planlagt et forløb med at sy en hættetrøje.
Målet med forløbet er at lære syteknikker i strækstof. Samtidig erfarer de, at når man selv syr sit tøj, er det muligt med individuelle tilpasninger som f. eks. længde på trøje og ærmer. Hvorvidt der skal afsluttes med ribkanter, eller de i stedet skal bukkes om mod vrangsiden. Det er et todelt forløb, idet de først har syet en skihue.
Jeg syede en “model”, så de kan se hvad det drejer sig om.
Imens eleverne skal have de enkelte trin i processen gennemgået, vil jeg sy endnu en hættetrøje så de kan se de enkelte trin i processen. Desuden får de adgang til en arbejdsseddel – en noget udvidet syvejledning, som ligger herunder.
Jeg har valgt at dekorere min hættetrøje med snorebroderi syet på symaskine. Det har jeg gjort både for at vise hvordan der kan tilføres personligt præg til tøjet og fordi jeg havde lyst. Det er en specialtrykfod til påsyning af snor/garn, der er brugt. Trykfoden sørger for snoren ligger rigtigt, så det er bare at sy derudaf. Det er ragsokkegarn, der er brugt og der er rivevlies under stoffet.
Der skulle selvfølgelig en snor i hætten. Denne flettede jeg i bomuldsgarn med teknikken kumihimo. Så kunne snoren bestå af de farver, som der er i den påsyede snor.
For mange år siden havde jeg en etagenederdel i flæser. Den er for længst klippet op og endt i et vævet kludetæppe.
I dugeskuffen lå denne dug og blev ikke brugt. Måske fordi der var kommet nogle fastgroede pletter på, som ikke lod sig fjerne i vask.
Jeg tog udgangspunkt i mit nederdelsgrundmønster. Klippede det igennem lodret nogle steder, lagde mere vidde ind. Rettede sidesømmen til så den blev lineær og rundede underkanten lidt i sidesømmen. Fandt en passende længde. Dette blev mønstret på den øverste del af nederdelen.
Flæsen er syet af borten yderst på dugen. Ret praktisk, da der så allerede var lagt op for neden. Omkredsen af flæsen er ca. en halv gang mere end omkredsen af underkanten på øverste stykke. Øverst en smal linning. Så var nederdelen sådan set syet
Tilbage stod så de fastgroede pletter. Disse er camoufleret med broderi af varierende størrelse.
Flæsenederdel for
Der er broderet flere steder end der var pletter. Dette for at få mere spredning på broderistederne. Og så var det ret hyggeligt at sidde og brodere.
Flæsenederdel bag
Broderierne er i udgangspunkt cirkelformede. De består primært af Y-sting, tungesting og masser af franske knuder. Garnfarverne til broderiet er med udgangspunkt i farverne i den øverste del af nederdelen.
Overskriften dækker over hvordan stoffet til nederdelen er fremkommet. Nederdelen er syet af rester af gamle jeans. Det er rester fra tidligere projekter, så det var meget forskelligt hvad der var.
Inspirationen til nederdelen er kommet to steder fra. Det ene var en nederdel jeg så engang, hvor stoffet var bygget op af rektangler af jeansstof i nogle vandrette baner. Den anden inspiration er denne jakke i fløjl, som er syet for mange år siden. Da havde jeg lige fået en masse nye pyntesømme til symaskinen, som skulle afprøves.
Jakke syet af fløjl – crazypatchwork
I lighed med jakken, er nederdelens enkelte stykker bygget op som crazy-patchwork. De enkelte stofstykker er overlockede inden sammensyning, sømmerum er presset til hver side og derefter pyntesøm ovenpå med jeanstråd (en kraftig sytråd). Der er på ingen måde taget hensyn til stoffernes trådretning, da der er arbejdet med brugte jeans, som har været vasket indtil flere gange. Praksis må vise om det bliver et problem. Det har det ikke været med jakken, hvor samme princip var i anvendelse.
Mønsteret lægges på for at vurdere om stykkerne er blevet store nok. Denne fremgangsmåde betyder, at hver mønsterdel er tegnet to gange. Altså både en højre og en venstre mønsterdel til henholdsvis for- og bagstykke.
Jeg ønskede nederdelens indsnit integreret i syningen. Derfor er det syede stykke herunder mindre end mønsterpapiret. Den tegnede linje markerer det mønsterpapir, der skal klippes af for at integrere indsnittet. På resten af stykket er sømmerum tegnet op.
Derefter er indsnittet på mønsteret lukket.
Og et stykke til at klippe den pågældende mønsterdel er klar. De grønne mærker er sømmerum.
Så kan det syes på det nederste af stykket og et af bagstykkerne er nu klar til videre sammensyning af nederdelen.
På tilsvarende vis er det andet bagstykke samt forstykkerne bygget op.
Da linningen skulle klippes, var der selvfølgelig ikke et stykke stof, der var langt nok. Derfor er der øget midt bag. Ovenpå skal der syes en bæltestrop, og så ses det ikke.
Jeg valgte at sy linningen af stof et par jeans i stedet for at klippe den af et stykke crazy, som resten af nederdelen. Det er valgt for at linningen skal virke samlende på nederdelen.
Som nævnt er der bæltestropper. De er pillet af et af jeansparrene. Lommer blev også pillet af og måske kommer der en eller flere lommer på.
Og så til resultatet.
Crazy-nederdel forCrazy-nederdel bag
Man kunne godt indtegne de enkelte stofstykker på mønsterpapiret fra starten og klippe det fra hinanden, hvorefter delene samles ud fra planen. Det synes jeg var en for kedelig og planlagt fremgangsmåde. Jeg ville hellere se hvordan det udviklede sig. Det har så også medført, at der nogle steder er elementer fra samme par jeans, der støder op til hinanden. Men sådan må det så være.
Categories: at syKommentarer lukket til Hvad kan man få ud af en meter stof?
Når man bor på en gård og gerne vil med far ud på traktor, så skal der også være traktorer på tøjet. Og ikke en traktor i en hvilken som helst farve. Nej. Traktoren skal være rød. Barnebarnet havde selv valgt noget traktorstof til en kjole.
Af resterne blev der en T-shirt og en kjole til dukken.
T-shirten er skåret over både for og bag, for at der var stof nok. Det øverste af forstykket måtte også klippes i to stykker. Derfor blev der lavet en stolpelukning med knapper. Den er kun til pynt, da halskanten er syet hen over stolpen foroven.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Pose til spilopbevaring
Denne lille pose er tænkt til opbevaring af et spil udført i træ. Selve spillepladen i posen og brikkerne i den lille lomme.
Posen er syet som oplæg til en startopgave til nye valgholdselever i håndværk og design (7. kl), hvor vægten er lagt på at repetere brugen af håndværk og designgfagets maskiner. Symaskinen repeteres gennem at sy posen, herunder isyning af lynlås og knaphuller, evt. prøve det for første gang hvis ikke prøvet før. Spillet skal laves i træ, hvorved relevante maskiner til det brug repeteres. Herunder kan findes en grundig syvejledning i tekst og billeder:
