Teltet skulle have en højde på ca. 170 cm, så det var muligt for børn op til 6. kl. at stå oprejst inde i det. Desuden skulle der være plads til at to børn kunne sidde derinde med et lille bord imellem sig.

Ud fra disse rammer tegnede eleverne og jeg nogle forslag til hvordan vi kunne løse opgaven.

Og hvordan gjorde vi så?

Det hele er bygget op omkring en vandslange.

Denne er afstivet ved, at der er ført hegnstråd, af den slags, der bruges til at holde kreaturer inde på marken, ind i slangen. Samlingen er så sikret med gaffatape.

Den fremkomne cirkel havde en diameter på ca. 112 cm og dermed en omkreds på ca. 350 cm.

Materialet til teltet er bomuldslærret, for at teltet ikke skulle blive alt for tungt.

Der skulle naturligvis være stof nok til at dække hele vejen rundt. Samtidig valgte vi at lade det overlappe foran og på den måde lave en indgang til teltet. Og så måtte det gerne være lidt “folderigt”.

Ud fra hvad vi havde på lager, valgte de to hjælpere farverne til teltet. Hver stofbane er klippet 2 m lang. Og så var det ellers at samle det med masser af knappenåle og sy sammen. Samt ikke mindst sy ombuk i begge sider foran ( 2m) og i bunden (ca. 5,6 m). De synes godt nok der var langt rundt og det var hårdt arbejde at sætte så mange knappenåle i.

Øverst på sidestykket blev der syet huller til at montere taget om vandslangen til sidst.

Toppen af teltet skulle være kegleformet. Så matematiklæreren (undertegnede) måtte i gang med cirkelberegninger. Efter at have tegnet nogle vinkler, der skulle illustrere hældningen på telttaget, blev vi enige om en taghældning på ca. 35°. Lidt regneri førte frem til, at cirkeludsnittet til taget skulle have en radius på 75 cm, da det skulle gå lidt ud over siden, samt at cirkeludsnittet skulle være ca. 325°.

På undersiden af taget blev der syet bånd fast, som ender i bindebånd. Bruges til at montere det hele til slut. Deres funktion er også, at holde taget nogenlunde udspændt.

Båndene er skråbånd, der ikke var foldet på forhånd. De blev lagt dobbelt og to og to blev der syet en D-ring på midten.

Tagunderkanten inddelt i 8. Et hul klippet i toppen af taget og kantet med skråbånd.

Båndene lagt på og zig-zagget fast til 15 cm. fra underkanten. Som det fremgår af billederne, lå de dobbelt, da de blev syet på. Klik evt. på billedet for at se detaljer.

Enderne af båndene blev derefter foldet enkeltvis og zig-zagget rundt om. Dette for at de kan holde længere. Teltet må gerne blive brugt mere end denne ene gang.

Vi var blevet enige om, at teltet også skulle have en dekoration øverst. En af eleverne tegnede nogle forslag til en bort og afprøvede størrelsen i papir. Da rette form og størrelse var valgt, blev formen tegnet over på vliseline.

Derefter valgtes en gardinrest. Bag på dette blev strøget vliselineborten.

De enkelte stykker blev syet sammen. Vi skulle jo bruge en 3,5 m lang bort. Og der blev zig-zagget rundt i buerne. Gardinstoffet var noget mere trævlevilligt end lærredet var.

Denne bort blev syet på underkanten af tagstykket ret mod ret, vendt på plads og kantstukket.

Efterhånden nærmede vi os den store samling af alle delene.

Sidestykket blev bukket rundt om vandslangecirklen. Og der blev igen sat mange knappenåle i. De syede huller skulle passe overfor hinanden på hver side af slangen.

På dette tidspunkt var der kommet lidt flere hjælpere til. Tidspresset steg. Skolefesten skulle være om aftenen. Så vi tog chancen og syede sidestykket om ringen på symaskinen. Dette syarbejde overlod de til mig. Nogle af hjælperne skulle så stå på bordet og sørge for at holde ringen både rimelig lodret og fri af væggen. Andre stod bagved og sørgede for at vægten af alt stoffet ikke trak det hele ned mod gulvet. Samtidig skulle de være klar til at ‘dreje’ stoffet fremad efterhånden som der blev syet om ringen. Eleverne syntes det var fedt ligefrem at blive bedt om at stå på bordet i skoletiden.

For at det kunne lade sig gøre at sy det på maskinen, måtte både nål og trykfod fjernes, mens syarbejdet blev lagt til rette og efterfølgende monteres igen.

Det gik.

Tilbage var så kun at binde taget fast gennem de huller, der var syet i sidestykket og rundt om vandslangen og hænge det hele på krogen.

Teltet hænger ikke helt i balance. Det skyldes, at der p.g.a. overlappet foran ved indgangen er mere stof her end rundt i resten af teltet.

Og det fungerede vist som det skulle.

Det lykkedes som regel for de fleste at fange hvordan. Efter noget tid kommer nogle af dem igen og spørger: “Hvordan er det lige jeg laver knude på tråden?”

Nu er der forskellige måder at løse det ‘lille’ problem på. Den metode jeg bruger, lærte jeg i sin tid af min gamle håndarbejdslærer i folkeskolen, da jeg startede med håndarbejde i 2. kl.

Herunder et link til en vejledning i billeder og tekst. Brug den hvis du kan. Og kom gerne med kommentarer til forbedringer af vejledningen.

Knude på sytråd til håndsyning – en vejledning.

Flg. ophæng er lavet som et inspirationsarbejde med vægt på dekorationsteknikker som applikationer og frit maskinbroderi. Desuden er en snor syet på.

Stoffet er en gardinrest.

Både lommerne og bagstykket er afstivet med vliseline.

Garn på tilbud. Hvilken fristelse.

Det er købt for over et år siden, så hvor meget tilbud det var, husker jeg ikke mere.

Modellen er eget design.  Ideen var rullekanter i håndled, forneden på bullen samt i halsen. Og en sammenstrikning af ærmer og bul med indtagninger jævnt fordelt. Desuden lidt ind- og udtagninger i taljen.

Undervejs kom hulmønstret til for at bryde fladen. Lige inden hulmønstret er der strikket nogle vendepinde for at gøre ryggen højere end fortil. Denne manøvre gør, at trøjen foran i halsen ikke bliver så høj som bagtil. Der er også strikket nogle venderækker igen lige før rullekanten i halsen er strikket.

Som næsten altid startede jeg med, efter at have lavet strikkeprøve, at strikke ærmerne for at kunne finjustere strikkefastheden. Jeg var startet på metalpinde, rundt på fire pinde, men til det tynde garn var de for tunge. Både at arbejde med, men jeg synes også den “frie” pind trak for meget i det strikkede. De vejede simpelthen for meget.

Bedre gik det med træpinde.

Rullekanten forneden på bullen duede slet ikke. Den rullede helt enormt. Derfor er den endelige kant strikket til sidst. Opslagsrækken er fjernet og der er samlet masker op forneden og derefter strikket nedad. Først 4 omgange vrang, så fire omgange ret og tilsidst 8 omgange vrang. Det er afsluttet med en sammenstrikning med opsamlede masker på indersiden hvor de sidste 8 omgange startede. Sammenstriknigen og aflukningen ses herunder:

Undervejs er mange ideer afprøvet. Et hulmønster i håndleddet efter rullekanten. Den blev slet ikke tydelig nok i dette garn.

Der har også været eksperimenteret med en afslutningen forneden i stedet for den mislykkede rullekant. Og nogle prøver strikket for at se om det duede. En af ideerne var at påstrikke en kant som en strikket hestetømme. Det rullede lige så meget som den opringelige fejlslagne rullekant. Jeg tror den teknik egner sig bedst til afslutning på en halsrunding. Også forsøgt med en bort forneden bestående af 2 ret, 2 vrang – perlestriksagtigt samt et forsøg med et ret-vrang-mønster. Ingen af forslagene duede til rullekanterne i håndleddet, som jo allerede var lavet og som var en af grundideerne. Nogle af ideerne ses på billedet herover.

Diagram til hulmønstret. Som nævnt egnede garnet sig ikke til alm. hulmønster, hvor hullerne dannes ved et omslag i forbindelse med sammenstrikning af to masker. Derfor endte det valgte hulmønster med dobbelt omslag.

Trøjen blev færdig sidst på efteråret og er afprøvet. Let og behagelig og dejlig varm.

Garnet er Primevera (80% mohair og 20% polyamid) fra Hjertegarn strikket på p nr. 3½.

Tasken er 17½ cm bred og 14 cm høj når den er lukket.

Flettet i 16 strimler, skåret i 6 cm bredde og foldet i fire lag. Tasken er lukket med selvklæbende velcro.

Kuverttasken åben

Bagsiden af tasken

Den ene af nevøerne i gang med at hjælpe mor med aftensmaden

Ønskerne gik på en John Deere-farvet traktor.

Efter sigende var begge drenge klar til at gå i køkkenet straks gaverne var pakket ud.

Forklæderne er i str. 3-4 år. Knappen på nakkestroppen kan flyttes når drengene vokser.

Til en niece et par benvarmere:

Strikket i Ragg-strømpegarn på p. nr. 5½. Ideen er fra Creativ Compagny. Dog er mønsterrapporten gentaget hele vejen rundt.

I samme garn et Möviusbånd til søsteren.

Pind nr. 6 og en 100 cm rundpind. Omkring 140 m slået op. Der er strikket ret indtil passende bredde. Dernæst en afslutningskant: 4r, 4vr. Det gav automatisk det skrå mønster. Bemærk, at det hælder til hver sin side øverst og nederst på mövius’en:

Se evt. mere om Mövius her.

Til en lille en, der stadig gerne vil puttes i et tæppe:

Et færdigkøbt fleecetæppe, med lidt broderi i midten og i hvert hjørne.

Til min søn en lille tillægsgave.

Et viskestykke med nogle rødbeder broderet på. Udgangspunktet er udsnit af en tegning han tegnede som 11-12-årig. Den skulle bruges til en ediket til syltede rødbeder. Hele tegningen forestiller et bord hvorved der sidder en person med kniv og gaffel. Hen ad bordet løber rødbederne. Jo længere væk de kommer fra personen, jo større er smilet og de første er allerede rutchet ned af bordbenet.

Den originale tegning er scannet ind i et tegneprogram. Med musen er tegningerne trukket op. Dernæst automatisk omsat til et broderi i programmet 5D Embroidery System.

Udfordringen måtte tages op.

En juleklokke:

Strikket på strømpepinde nr. 8.

Slå 18 m. op og strik rundt 9 omgange.

1 r, 2 r sm. Gentages.

Næste omg. ret.

Strik 2 r sm hele omgangen.

Træk tråden gennem  de resterende m.

Kneblen er hæklet på p. nr. 5

Hækl 3 luftmasker og saml med en kædem.

1. omg. : 1 lm, 2 fm i hver lm. Slut med km.
2. omg.: 1 lm, i hver af de to næste m hækles starten af en fastm. (tre løkker på nålen) slå om nålen og træk gennem alle tre løkker. Gentag omg. rundt. Slut med km.

Form som en kugle og hækl en km gennem en maskelænke i modsat side.

Hækl 10-11 lm og træk trådenden gennem klokkens aflukning. Bind de to ender sammen og lav en løkke til ophængning.

Samt en mobilholder:

Det er lidt hårdt at strikke af, men det glider godt nok og skærer ikke i fingrene. Duer ikke til vrangmasker. Ved øgning lægges de to ender lidt over hinanden og strikkes sammen.

Det er nok sjovere at lave end det er kønt.

I dag kom min mand hjem fra Kvickly, hvor der havde været demonstration af indpakkede chokolader.

Han havde spurt, om han måtte få skraldeposen med chokoladepapiret med hjem:

Det er måske meget godt, at en lang juleferie står for døren.

Send videre!

Jeg havde brug for at få afprøvet en en ide til et undervisningsforløb. Så velvillige kolleger stillede op som prøveklude.

Opgaven gik ud på, at sy og sende videre:

Vælg et stykke stof fra restekassen og hæft et stykke rivevlies bagpå. Sy en tilfældig søm på stoffet. Lineært, rundt på stykket eller hvad man har lyst til. Send stykket videre.

Klip et hjerte i vlisofix og appliker det på med tæt satinsøm. Send videre.

Broder et hjerte med frit maskinbroderi. Send videre.

Klip et hjerte og hæft det på med knappenåle. Sy/broder det fast med frit ført maskinbroderi.

Sy snor på med snorpåsyningsfoden.

De fælles erfaringer er, at det vist godt kan bruges til en 5. kl., til at de kan få indblik i forskellige dekorationsteknikker. Det forudsætter, at de er fortrolige med symaskinen i forvejen.

De vil opleve et andet ejerforhold til arbejdet, når de skal arbejde videre på hinandens stykker.

I processen skal man lade det allerede dekorerede stykke stof tale til sig når næste opgave skal løses.

Tak til de fremmødte kolleger for deres hjælp med at afprøve ideen.

Hvis processen lykkes med elever, vil I kunne læse med her på bloggen.

Hun skulle til en fest hvor hendes tøj endte med at blive sort i sort. For at pifte op på det, forvandlede hun et par alm. billige sko til guldsko:

Der er limet med glimmerlim og ekstra glimmer er drysset på. Derefter mange gange lak.

Efter sigende dryssede de ikke noget videre.

 Det var sådan en sko, der blev forvandlet.

Et par guldsko fordrer en guldtaske.

Hun bad således kolleger og venner spise en masse guldkarameller og gemme papiret. Det blev til guldtasken.

I mangel af et stykke velcro blev der lavet en sløjfelukning.

Et stykke bånd sys fast og i klappen skæres et par spalter til båndene. Sådan.