• 28nov

    Eller rettere. Jeg har siddet og hakket i det.
    Teknikken kaldes Tunesisk hækling eller hakning. I følge “Berlingske Haandarbejdsbog” er det “… en meget gammel form for Hækling, der stammer fra Afrika, hvor også Arabernes Strikkepinde er forsynet med Hæklekroge. I Modsætning til den almindelige, europæiske Form for Hækling, der er af langt yngre Oprindelse, …., og Arbejdet er på en Maade en Mellemting mellem Strikning og Hækling.”

    Det er egentlig ret ligetil. Samle masker op “på vejen ud” og lukke dem af “på vejen hjem”. Arbejdet skal ikke vendes på noget tidspunkt, så hele tiden kan man sidde og nyde mønstret efterhånden som det vokser frem.

    Det er ikke fordi jeg i forvejen har den store erfaring i denne teknik. Jeg husker at have set den hos min Bedstemor for mange år siden. Hvad hun brugte den til, husker jeg ikke. Min udfordring i dette arbejde var, at jeg skulle holde anderledes på hakkenålen end jeg normalt ville gøre ved hæklenålen. Men det kom nu ret hurtigt.

    Anstrengelserne blev til en nederdel. Der hakkes en rektangel. Der er arbejdet på tværs af kroppen. Den er samlet til et rør med maskesting; kendt fra strik. Til slut er der strikket en løbegang for oven i rib. I løbegangen en elastik. Nederdelen er foret med alm. foerstof.

    Mønstret består af to rækker alm. hakning og to rækker hakning, som ligner glatstrik. Arbejdet har en god struktur og et godt hold. Farvegengivelsen er bedst på billedet herunder.

  • 21nov
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Flettekursus

    Jeg har lige tilbragt to herlige dage med flettekursus. Instruktøren var Jette Mellgren. Dygtig, kompetent og et behageligt menneske at være i selskab med. Og selvfølgelig andre søde medkursister. Der blev gået til den.

    Mit første arbejde var en koboko-binding. En teknik, der hidrører fra bl. a. Uganda. Mit produkt er en lille plade. Materialet er pil sammenbundet med rattan. Tænker også den kan bruges som bordskåner eller lille dækkeserviet – til tekruset.

    Det er bevist, at flettet går hver sin vej.

    Edderkoppeflet. Næste materiale var ledninger. Eller rettere de tynde ledninger, der er indeni, når man tager den yderste plastickappe af. Det er ganske tynde ledninger, der så kommer frem. De er bøjelige og holder samtidig formen. Den lille kurv er formet over en flamingokugle. Der sættes søm i og dernæst vikles der med ledningen rundt mellem sømmene og en enkelt omgang om hvert søm undervejs.

    Dette gøres indtil arbejdes er passende tykt. Det viste sig, at det var lettest at arbejde med søm, der havde en vis længde. så der både var noget at stikke ned i flamingoen og samtidig plads til at vikle omkring sømmet.

    Derefter fjernes sømmene en ad gangen og med en nål, trådet med en ledning, sys der gennem det fremkomne hul når sømmet fjernes. Derved låses ledningerne sammen.

    Til slut kunne der vikles om overkanten med en ledning ganske tæt. Jeg valgt i stedet en løsning, hvor jeg snoede nogle ledninger, lagde dem langs overkanten og viklede afslutningen fast. De fremkomne ender blev flettet ind i hinanden og til sidst foldet ud, så de strittede i alle retninger.

    Billedet er taget uden brug af blitz for at understrege skyggevirkningen fra flettet. For at samle udtrykket i kurven, valgte jeg at sy den med gul ledning og også afslutte med gul. Jeg har tidligere prøvet at flette en lille kurv i ledning. Det var med en anden fletteteknik.

    Lashing. Pilekviste bundet med tynd rattan over en plasticstrimmel. Det er et langt stykke rattan, der bindes skiftevis fra venstre og højre. Til slut blev det flettede snoet og hænger nu som dekoration.

    De her tre teknikker er alle beskrevet i Jette Mellgrens bog”Flet & Bindinger” fra forlaget Fletvaerket.dk

    Barkbillede. Det næste var et lille billede – 15 cm X 15 cm. Det var en lille blændramme, som der blev sat 1 cm smalle barkstrimler på. Først på den ene led. Holdt på plads på bagsiden med klammer. Dernæst blev der flettet/ vævet på den anden led. Jeg valgte en 2-2 kipper-binding.

    Bagsiden af arbejdet.

    Det meste af materialet er pilebark tilføjet enkelte strimler af bananblad. Disse er i de yderste rækker. For at holde formen på arbejdet, blev det sat i spænd mens det tørrede.

    Derefter broderede jeg på mit nye “tekstil”. Tre Y-sting. Se billedet af det færdige arbejde længere nede i indlægget.

    Bagsiden af barkbilledet lige inden bagbeklædningen sættes på.

    Til slut blev der sømmet en lille plade på bagsiden, med ophængsnor.

    Det færdige billede.

    Det sidste materiale var presset papirbånd. Dette blev flettet til et mobiletui. Dobbelte lag papirbånd og flettet holdt på plads med krydsfletninger. For at stabilisere flettet, var trådene, der blev brugt til krydsfletningen, voksede.

    Til denne opgave kom jeg på udfordringer. Materialet var genstridigt. Og der var slet ikke plads til at arbejde med fingrene indeni etuiet, da det er fladt. Ikke rumligt som når jeg ellers arbejder med kurveflet.

    Her er arbejdet flettet til den endelige højde og halvdelen af stagerne ved at blive klippet af.

    Resten bøjes ud over og flettes fast. Også med krydsfletning.

    Det færdige mobiletui

    Kurset var arrangeret af Den faglige forening Håndværk&Design, Syd- og Sønderjylland. Tak til araangørerne for et veltilrettelagt og udbytterigt kursus. Nye ideer til flet i de lærte teknikker står allerede i kø.

  • 12nov
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Pigekjole str. 2 år

    Kjole til lillepigen. Denne kjole til Louise er noget helt særligt. Den er syet af hendes Bedstefars skjorte. Den skjorte han havde på sidste gang de nåede at være rigtigt sammen, til en konfirmation i familien. Og skjorten var ganske ny. Så måske kunne den lige så godt have levet videre som skjorte hos en eller anden.  Nu er den transformeret til en kjole til barnebarnet og på den måde lever den videre og fortæller om hendes Bedstefar.

    Alt på kjolen er fra skjorten.

    Båndet på tværs af kjolen var syet indvendigt i manchetterne. Knappen er den lille knap til skjortens flip.

    Det ternede stykke på bærestykket er fra skjortens indvendige bærestykke.

    Kjolen er syet efter en model i bogen: Sy til piger 2 – 6 år af Carole Favero. Og som vanligt har jeg lavet om. Lukningen lavede jeg som overspænd i stedet for som en opklippet slids. Jeg tænker, at et overspænd vil være mere solidt.

    Spørgsmålet er nu hvad der er for og bag? Mønstret var nemlig ens, så der er to forsider – altså variationsmuligheder.

     

  • 10nov
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy Kommentarer lukket til Mobilpung

    Det sker sikkert kun for mig – at ting bliver væk. Også selvom jeg leder efter det lige der, hvor det forsvandt.
    Det skete med min mobilpung, som var syet i udklip fra et blad.
    Jeg tænkte, at hvis jeg laver en ny, så kommer den gamle sikkert frem igen. Ganske rigtigt. To dage efter og i samme lokale, som den var blevet væk. Denne gang syet i Daim-papir.

    Slikpapirerne klippes til, så de passer og det hele ser harmonisk ud.

    Lukning med selvklæbende velcro.