• 28maj
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Hjemmesko

    Hjemmesko, tøjsko, kludesko,… Der er mange navne på det.

    Hjemmesko-2

    Disse er syet efter mønster fra den gamle bog fra start 80-erne: “Tøj du selv kan sy”.

    Hjemmesko-1

    Materialet er bomuldsstof som overstykke samt øverste stykke i sålen. Sålen er tre lag af noget kraftigt uldstof. Under bunden er de efterbehandlet med Formgummi. Flydende latex, som pensles på. Så er de mere skridsikre.

    Hjemmesko-dele klippet

    Først blev overstykket, som er dobbelt, syet sammen. Og kantet med skråbånd. Dernæst blev sålen samlet og quiltet.

    Hjemmesko-Sålen quiltes

    Så var delene klar til sammensyning.

    Hjemmesko-klar til samling

    Mens jeg arbejdede på skoene, kom jeg til at tænke på min Bedstemor, som i sin tid har lavet utallige par tøjsko. Hendes overstykker var ikke syede. De var hæklede. Stoffet til sålerne bestod ofte af gamle uldfrakker, hun købte på loppemarked. Hun fortalte engnag, at når hun så købte en frakke på loppemarked, undrede sælger sig over, at hun ikke lige skulle prøve den først. Hendes tøjsko var håndlavede hele vejen igennem. Sålerne var stukket i hånden. Det må have været hårdt arbejde.

    Bedstemors kludesko/tøjsko så sådan ud.

    Kludesko-bedstemors model

    Disse er det sidste par hun lavede til mig, og det er rigtig mange år siden. De er gemt som et kuriosum.