Vi kunne godt bruge noget magnetophæng til køkkenknive, så de ikke blev sløve af at rasle rundt i en skuffe. En knivskinne var selvfølgelig en mulighed. En anden var at bruge magneter fra nogle kasserede harddiske.
Hvor vidt ideen var min mands eller min, kan jeg ikke huske. Nok snarere at den ene videreudviklede den andens ide.
På skolen er der indrettet et nyt personalerum. Jeg blev i den forbindelse opfordret til at sy en pude.
Hvad var mere naturligt i disse skoledebattider end at ihukomme gamle Grundtvigs ord: “Er lyset for de lærte blot, til ret og galt at stave…”.
Det er op til beskueren at tolke på pudens enkelte dele.
Her er puden fotograferet i min sofa hjemme.
Jeg valgte at lægge nogle udfordringer ind i opgaven. Træet har jeg selv tegnet med softwaren, der hører til broderimaskinen. Jeg købte en tegneplade og -pen i sommers for at kunne tegne egne broderimotiver, så træet var første øveopgave. Ligeledes har jeg eksperimenteret med applikationsbredden på bogstaverne. Puden er 35 cm x 60 cm, så det har også været en øvelse i sammensætning af store, opdelte broderimotiver.
Broderiteknisk har jeg haft en del problemer med undertråden og er kommet frem til, at den endelig ikke må være spolet for løst op.
