• 08nov
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Kvadratplatting

    Lige nu er jeg optaget af fletteteknikken “kvadratplatting”. Jeg har udfordret teknikken i såvel uldgarn som andre materialer.

    Først et eksempel på en snor flettet i uldgarn.

    Dernæst en kvadratplatting i mokkasinsnor. Det er en vokset snor, der som ordet siger kan bruges i mokkasiner. Monteret med magnetlås som armbånd.

    Jeg prøvede også i en tynd rund 1mm lædersnøre. Monteringen er først en pålimet endedup med øje. (Endeduppen lagde sig i et glimt fra efterårssolen.)

     I øjet er monteret med en magnetlås og en perle blev sat på som pynt.

    Endelig en kvadratplatting i en tynd lakeret kobbertråd, 0,3 mm. Fletningen er lukket ved, at trådenderne er puttet gennem ‘øjet’ fra da trådene blev lagt dobbelt i starten. Det hele har fået en klat lim og er dækket med en perle.

     De tre andre perler er på som pynt. For ikke at slide lakken af metaltråden for hurtigt ved at perlerne rutsher rundt på armbåndet, er disse sat fast med en klat lim.

     Dette armbånd er meget tyndt og bøjer let. Måske kan det fungere sammen med andre tynde metalarmbånd. Det må komme an på en prøve.

    Teknikken kvadratplatting? Se her: Kvadratplatting – vejledning.

Comments are closed.