• 29jan
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Kunsten at lave en knude på sytråden.

    Noget af det første jeg forsøger at lære mine elever, når de begynder på håndarbejde i 4. kl. er at lave en knude på sytråden i forbindelse med håndsyning.

    Det lykkedes som regel for de fleste at fange hvordan. Efter noget tid kommer nogle af dem igen og spørger: “Hvordan er det lige jeg laver knude på tråden?”

    Nu er der forskellige måder at løse det ‘lille’ problem på. Den metode jeg bruger, lærte jeg i sin tid af min gamle håndarbejdslærer i folkeskolen, da jeg startede med håndarbejde i 2. kl.

    Herunder et link til en vejledning i billeder og tekst. Brug den hvis du kan. Og kom gerne med kommentarer til forbedringer af vejledningen.

    Knude på sytråd til håndsyning – en vejledning.

  • 17jan
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Ophæng med lommer

    Til den kommende sæson i Tekstilværkstedet, et fritidstilbud til elever i 4.-6. kl. i Bramming, er temaet “Mig og mit værelse”.

    Flg. ophæng er lavet som et inspirationsarbejde med vægt på dekorationsteknikker som applikationer og frit maskinbroderi. Desuden er en snor syet på.

    Stoffet er en gardinrest.

    Både lommerne og bagstykket er afstivet med vliseline.

  • 04jan
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Trøje med hulbort

    Garn på tilbud. Hvilken fristelse.

    Det er købt for over et år siden, så hvor meget tilbud det var, husker jeg ikke mere.

    Modellen er eget design.  Ideen var rullekanter i håndled, forneden på bullen samt i halsen. Og en sammenstrikning af ærmer og bul med indtagninger jævnt fordelt. Desuden lidt ind- og udtagninger i taljen.

    Undervejs kom hulmønstret til for at bryde fladen. Lige inden hulmønstret er der strikket nogle vendepinde for at gøre ryggen højere end fortil. Denne manøvre gør, at trøjen foran i halsen ikke bliver så høj som bagtil. Der er også strikket nogle venderækker igen lige før rullekanten i halsen er strikket.

    Som næsten altid startede jeg med, efter at have lavet strikkeprøve, at strikke ærmerne for at kunne finjustere strikkefastheden. Jeg var startet på metalpinde, rundt på fire pinde, men til det tynde garn var de for tunge. Både at arbejde med, men jeg synes også den “frie” pind trak for meget i det strikkede. De vejede simpelthen for meget.

    Bedre gik det med træpinde.

    Rullekanten forneden på bullen duede slet ikke. Den rullede helt enormt. Derfor er den endelige kant strikket til sidst. Opslagsrækken er fjernet og der er samlet masker op forneden og derefter strikket nedad. Først 4 omgange vrang, så fire omgange ret og tilsidst 8 omgange vrang. Det er afsluttet med en sammenstrikning med opsamlede masker på indersiden hvor de sidste 8 omgange startede. Sammenstriknigen og aflukningen ses herunder:

    Undervejs er mange ideer afprøvet. Et hulmønster i håndleddet efter rullekanten. Den blev slet ikke tydelig nok i dette garn.

    Der har også været eksperimenteret med en afslutningen forneden i stedet for den mislykkede rullekant. Og nogle prøver strikket for at se om det duede. En af ideerne var at påstrikke en kant som en strikket hestetømme. Det rullede lige så meget som den opringelige fejlslagne rullekant. Jeg tror den teknik egner sig bedst til afslutning på en halsrunding. Også forsøgt med en bort forneden bestående af 2 ret, 2 vrang – perlestriksagtigt samt et forsøg med et ret-vrang-mønster. Ingen af forslagene duede til rullekanterne i håndleddet, som jo allerede var lavet og som var en af grundideerne. Nogle af ideerne ses på billedet herover.

    Diagram til hulmønstret. Som nævnt egnede garnet sig ikke til alm. hulmønster, hvor hullerne dannes ved et omslag i forbindelse med sammenstrikning af to masker. Derfor endte det valgte hulmønster med dobbelt omslag.

    Trøjen blev færdig sidst på efteråret og er afprøvet. Let og behagelig og dejlig varm.

    Garnet er Primevera (80% mohair og 20% polyamid) fra Hjertegarn strikket på p nr. 3½.

  • 01jan
    Categories: at flette kurve, at genbruge/redesigne Kommentarer lukket til Kuverttaske

    Flettet i rester af gavepapiret fra juleaften. Noget af papiret var guldfarvet på bagsiden.

    Tasken er 17½ cm bred og 14 cm høj når den er lukket.

    Flettet i 16 strimler, skåret i 6 cm bredde og foldet i fire lag. Tasken er lukket med selvklæbende velcro.

    Kuverttasken åben

    Bagsiden af tasken