• 04dec
    Categories: at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til Knudefigurer

    I 5. kl. er der i håndarbejde blevet arbejdet med knudefigurer. Her er de samlet i et hjørne af klasselokalet til en gruppekram inden de tog med deres skaber hjem.

    Opgaven bestod i at sy en slange, gerne med brug af forskelligt stof. Noget af stoffet skulle hentes fra lokalets restekasse. Efter slangen var syet og stoppet med fyld, skulle bindes en knude. Der måtte gerne bindes en i forvejen kendt knude. En del elever valgte at prøve lidt forskellige knudemåder. Ikke alt var “rigtige” knuder eller knob. Når de var tilfredse, skulle figuren have liv. Mindst et øje.

    Og så var der frit slag med yderligere dekoration. Nogle har fået mund, nogle knapper, en enkelt har fået en filtet hat.

    Det var forskelligt hvor planlagt eleverne arbejdede.  I enkelte tilfælde var der tænkt på en anden farve stof i begge ender af stofslangen, så det kunne blive til fødder. For andre kom ideerne efterhånden som knudefiguren voksede frem.

    Der er blevet tænkt meget undervejs i processen og ofte har eleverne stillet sig selv, og måske også en af kammeraterne, spørgsmålet: Hvad vil se godt ud som det næste?

Comments are closed.