• 12nov

    Kjole til lillepigen. Denne kjole til Louise er noget helt særligt. Den er syet af hendes Bedstefars skjorte. Den skjorte han havde på sidste gang de nåede at være rigtigt sammen, til en konfirmation i familien. Og skjorten var ganske ny. Så måske kunne den lige så godt have levet videre som skjorte hos en eller anden.  Nu er den transformeret til en kjole til barnebarnet og på den måde lever den videre og fortæller om hendes Bedstefar.

    Alt på kjolen er fra skjorten.

    Båndet på tværs af kjolen var syet indvendigt i manchetterne. Knappen er den lille knap til skjortens flip.

    Det ternede stykke på bærestykket er fra skjortens indvendige bærestykke.

    Kjolen er syet efter en model i bogen: Sy til piger 2 – 6 år af Carole Favero. Og som vanligt har jeg lavet om. Lukningen lavede jeg som overspænd i stedet for som en opklippet slids. Jeg tænker, at et overspænd vil være mere solidt.

    Spørgsmålet er nu hvad der er for og bag? Mønstret var nemlig ens, så der er to forsider – altså variationsmuligheder.

     

  • 10nov

    Det sker sikkert kun for mig – at ting bliver væk. Også selvom jeg leder efter det lige der, hvor det forsvandt.
    Det skete med min mobilpung, som var syet i udklip fra et blad.
    Jeg tænkte, at hvis jeg laver en ny, så kommer den gamle sikkert frem igen. Ganske rigtigt. To dage efter og i samme lokale, som den var blevet væk. Denne gang syet i Daim-papir.

    Slikpapirerne klippes til, så de passer og det hele ser harmonisk ud.

    Lukning med selvklæbende velcro.

  • 25okt
    Categories: Diverse Comments: 0

    I forbindelse med renovering af min entre, skulle der en ny knagerækkeløsning til. Havde også set en i en butik, som jeg var for nærig til at købe. Hjemme lå en masse forskellige knopper af den slags, som der bliver sat på møbler, primært fyrretræsmøbler. Og der var også mange forskellige rester af maling på lager.

    Jeg købte således et bræt på godt en meter. Malede brættet og fandt forskellige knopper, som blev malet i fire forskellige farver. Eneste kriterie var, at to ens knopper ikke måtte få samme farve.

    Inden brættet blev malet, var der boret huller til knopperne.

    Det hele blev samlet og ophængsbeslag sat bag på. Selve det hul, der var i ophængsbeslaget øverst var firkantet, så der ville skulle en temmelig stor skrue til, for at knagerækken ikke skulle kunne falde ned. I forbindelse med oprydning i huset, fandt jeg spændeskiver, så løsningen blev at sætte spændeskiver mellem skruen og beslaget. Spændeskivens cirkelform spiller egentlig også fint nok sammen med de runde knopper.

    Som det fremgår, er nogle malinger matte og andre er blanke. Det er så sådan det er.

    Og knagerækken fungerer.

  • 13okt

    Emneugens praktiske arbejder tog udgangspunkt i indianerne. Vi havde valgt en praktisk tilgang. I mit værksted bestod arbejdet af perlebroderi inspireret af prærieindianere. Det konkrete produkt var et armbånd. Mit oplæg:

     Bagsiden af armbåndet: Kanterne er kastet sammen. Ligeledes kastet om enderne og rundt om de fire huller. Armbåndet lukkes med snor.

    Teknikken er at sy en række perler på stoffet. Derefter hæftes rækken fast ved at sy mellem perlerne. Sytråden op på den ene side og ned på den anden. Som nedlagt syning, hvor perlerækken er det, der skal nedlægges.

    Elevarbejder:

     

  • 06okt
    Categories: at sy Comments: 0

    På skolen bliver skemaerne i næste uge omlagt. I min afdeling blander vi eleverne og de skal arbejde med indianer som omdrejningspunkt i praktiske værksteder. Igennem dette arbejde, vil der blive fokuseret på læringslyst m.m.
    I dag var der optakt til ugen og til dette havde vi “inviteret en indiander”.
    Eller rettere; jeg havde syet et indianerkostume af et gammelt gardin og pyntet med lidt stof og fjer. En af kollegerne agerede indianerhøvding.

  • 20sep
    Categories: at sy Comments: 0

    Et gammelt ordsprog siger, at nød lærer nøgen kvinde at spinde. Helt så galt stod det måske ikke til. I forbindelse med en week-end tur i en hytte, manglede der et par grydelapper. Omdrejningspunktet for turen var kreative aktiviteter og mine søstre havde medbragt symaskine. Den ene havde endda noget kraftigt sort stof i overskud. Derudover havde vi engangskarklude. Så fra tanke til handling:
    Et par grydelapper, hvor det isolerende indmad er to karklude, foldet så der bliver fire lag ialt.

    De bølgede sorte syninger på karkluden er for at styre de enkelte lag i karkluden, mens den blev syet og vendt.

    Efter grydelapperne blev vendt, blev der frihåndsquiltet et træ på hver.

  • 12sep
    Categories: at arbejde i læder Kommentarer lukket til Læderpung

    Mit første egentlige læderarbejde i kernelæder og med de rigtige teknikker. En pung, som måske ikke er så funktionel. Mit mål var at arbejde med sadelmagerstingene. Og få det til at fungere, selv når der var tre lag læder. Synes selv det er lykkedes godt.

    Indvendigt er er et lille rum, adskilt med det stykke kernelæder. Det er ikke syet i bunden. Og så ellers et større rum.

    Rummeligheden er måske nok begrænset, idet de to sidestykker foldes ind i pungen når den lukker.

    Pungen er startet på et kursus i “Den faglige forening Håndværk&Design”. Der er endnu et læderkursus til februar. Se under “Er du til læder II”. Arbejdet med pungen har givet blod på tanden, så jeg er motiveret for at lære mere om læder og læderarbejdsteknikker.

  • 31aug

    Et egnsspil med udgangspunkt i reformationstiden. Lokale begivenheder i vore to sogne, Hunderup og Vilslev, i perioden 1535 – 1694. Nedslag i lokale begivenheder skrevet sammen til et friluftsteater med lokale amatører som skuespillere. Stykket er skrevet til netop vore sogne af en lokal borger og i anedning af 500-året for Luthers oprør mod romerkirken.

    Jeg kom ind i projektet som kostumeansvarlig. Dvs. hjælpe med at finde de rette kostumer og hovedansvarlig for at få syet de kostumer, der måtte mangle. Herunder sætte andre i gang med at sy. Tidsperioden på næsten 200 år er lang, også for bønders tøj, selvom udviklingen hos disse er gået noget langsommere end hos adelen og borgerstanden. Vi valgte et grundkostume, som med al sansynlighed er indenfor perioden.

    Vi har syet hvad der manglede i forhold til hvad der kunne lejes. Jeg har haft fingrene i alle dragtdelene. her følger hvad jeg har syet. Klik på billederne for at se dem større.

    Skjorter: En sort skjorte til en præst fra den katolske tid. Billeder af Luther viser sort under jakken/kappen.

    Tre drengeskjorter:

    Undervejs en prøvning for at tilrette længder.

    En skjorte til en bonde. 

    Der er snørelukning i halsen, da den derved matchede nogle af de lejede skjorter. Snørelukningen er lavet på en påsyet og vendt belægning:

    Belægningen ret mod ret. Syet med 2 mm sømmerum og derefter klippet op .

    Belægningen er nu vendt på plads på skjortens vrangside.

    Jakker til herrerne. Den første er med træknapper for at symbolisere en fattigere bonde. Farven er ligeledes tænkt naturfarver. Stoffet er en rigtig lækker hørvare.

    En jakke til en frier, der samtidig havde noget på kistebunden. Han friede til præstedatteren, som var et passende parti.

    Og endelig en jakke til en præst, der modtog gæster hjemme.

    Og sådan så den ud, når den blev båret. 

    Alle tre jakker er syet efter samme mønster, i hver sin størrelse. Mønstret, renæssancedragter, jeg arbejdede med, var lavet, så ærmerne var løse og blev bundet eller knappet fast til kropstykket med trenser. Det var datiden mode. Jeg valgte at rette ærmekuplerne til, så ærmerne blev syet direkte i jakken. Dels fordi der i nogle tilfælde skulle ske et hurtigt kostumeskifte, og det så var lettere ærmerne sad fast, og dels for at skjorten ikke skulle blive synlig i ærmegabet og måske tage opmærksomheden fra det egentlige, nemlig skuespillet. Den sorte jakke lavede jeg med åbne ærmer, kun samlet med knapper, der er syet i hver side af “slidserne” og derved samler ærmet. Den sorte jakke har også flere detaljer, som det ses. Der måtte gerne være forskel på præsten og bønderne.

    Blyanternes funktion er at gøre trenserne lidt løsere, så knappen kan gå igennem. Trenserne er syet af sort bændel.

    Så vidt jeg har undersøgt mig til, så er knaphuller en senere detalje i vores tøj, rent tidsmæssigt. Derfor er lukningerne i både den røde og den sorte jakke isyede knapper, der lukker på trenser. Der er således ikke noget overspænd midt for i de to jakker.

    Bukser til drenge og herrer. 

    Bukserne er med snorelukning i talje og snøring i benene. Snøring lige under knæet. Formen på bukserne er ens for og bag. Når de bliver taget på, skal noget af den sammenrynkede vidde i taljen flyttes om på ryggen for at de sidder bedre. En af aktørerne udtalte på et tidspunkt, da han gik rundt i bukser og skjorte, at det var ret behageligt tøj at have på. Bukserne er syet i uldstof.

    Lutherhat. En hat til præsten i scenen, der foregår i katolsk tid.

    Puld og stand mod fold.

    Mønstret til hatten er lavet med udgangspunkt i en baret. Pulden er en cirkel. Dertil en cirkelring som stand. Derunder en rektangel, der er klippet op nogle steder og lagt lidt vidde ind i, så den står lidt ud forneden.

    Huen er syet i uldstof. Og mønstret tegnet ud fra billeder på internettet af Luther.

    Damekostume: Kostumet til damerne var et langt, folderigt skørt; det anes nederst på billedet, en bluse med rynker i hals og ved ærmer, en vest med snørelukning, samt et forklæde. Blusens ærmelængde varierede. Det gav forskellighed i dragterne. Den tilstræbte snøring af vesten er lukket nederst og gabende opad, så blusen under ses.

    Som udgangspunkt var bluserne hvide.

    Et par af aktørerne havde ikke vest over blusen. I stedet en mere kulørt bluse som f. eks. denne:

    Bluserne er med raglanærmer. Halskant og ærmekanter er ombukket til en smal søm vha en special trykfod til symaskinen, der folder et lille ombuk og stikker det. Det er en let måde at lave smalle ombuk på.

    Elastikken er strakt ud og syet på med zig-zag. En hjælp til at styre det er at bruge applikationsfoden, idet elastikken kan løbe i det spor, der er på undersiden. Samtidig kan kanten styres efter hjælpelinjer på stingpladen.

    Veste er syet med forskellige udtryk alt efter hvilken figur det var til.

    En vest til en bondekone. Kanter er ordnede med skråbånd. Stoffet er et gammelt, ret kraftigt gardin i bomuld.

    En vest til en præstedatter, der får frierbesøg. Stoffet er ret kraftigt.

    En af de spændende udfordringer har været at få syet kostumer, som passer til de forskellige kroppe. Der er jo ingen af os, som er standartstørrelser og de mønsterark jeg havde adgang til, var jo kun til visse størrelser. Så jeg har fået støvet min viden om mønstertilretning af.

    Mønstret klippet fra hinanden. Mervidde og -længde er lagt ind i opklippene. Mønsterpapir limet under.

    Mønster klippet til og klar til at blive lagt på stof.

    En prøvemodel syet i lærred.

    Prøvemodellen blev som regel syet i det stof, som jeg ville bruge som foer til vesten. Hvis det hele passede, eller der kun var tale om små ekstra tilretninger, var det bare at gå videre, klippe og sy yderstykket og sy vesten færdig.

    Nogle af vestene var ikke afsluttede med skråbånd, men i stedet syet som vendt vest.

    Denne vest er til en præsteenke. Syet i noget gardinstof, der var noget løst i vævningen.

    Alle veste er forede, da de ellers ville blive for slaskede og helhedsindtrykket ville blive “andenrangs”. Det samme var tilfældet med herrejakkerne. Og så meget mere arbejde er det trods alt ikke.

    Alle vestene er forsynede med snørehuller. Disse er syet på symaskine. Jeg har en funktion på maskinen, der syr små cirkler. Derefter er det bare at bruge hultangen. Når hullerne laves i ombukket stof og der desuden er vliseline i forkanterne, holder hullerne fint. Også selvom vestene blev strammet op på aktørerne.

    Hovedtøj til damerne er alle syet efter mønstre fra sen middelalder eller renæssance.

    Dette hovedtøj er holdt på plads med en lille isyet elastik i nakken. Denne løsning går kun fordi det er kostume og ikke regulær dragtrekonstruktion. Elastik er en sen opfindelse.

    Det næste hovedtøj består af en rektangel, der klippes igennem langs diagonalen. De to dele lægges sammen så de danner en trekant med de klippede diagonallinjer som de lige lange ben i trekanten. Sy sammen et stykke og resten hænger som “haler”, der krydses i nakken og bindes op om hovedet.

    Det tredje hovedtøj er rynket øverst og forneden er det bundet i nakken med en snor. Dette hovedtøj er i dobbelt stof, da det derved holder formen. Der var ikke så mange af aktørerne, der havde langt hår de kunne sætte op og som kunne gemmes under rynkningen øverst i huen. Alligevel sad hovedtøjet godt.

    Det sidste hovedtøj er med oprindelse i middelalderen. Kysen, som oprindeligt var til ridderne for at de kunne styre deres hår under kamp. Som så meget andet overgår det på et tidspunkt til damebeklædning og til børn. Hovedtøjet er rynket i nakken. Rynkerne er syet på båndet, som fortsætter som bindebånd under hagen.

    Sko var egentlig udenfor den oprindelige opgave med kostumer. Det viste sig svært at finde egnede sko, så jeg gik i gang med at se på billeder af sko og dernæst eksperimentere. Skoene fra renæssanceperiodens start var såkaldte komulesko. Altså sko, der var meget brede over tæerne. Flere af de billeder jeg fandt. bl. a. arkæologiske fund af sko fra renæssancen, gav associationer i retning af nutidige hjemmesko. Jeg tegnede min fod af på et stykke papir. Så havde jeg sålen. Dernæst tapede jeg papir på sålen og foldede det omkring foden. På den måde kom jeg frem til et mønster, jeg kunne sy efter. Dette mønster blev rentegnet og så gradueret i forskellige størrelser i kopimaskinen. Jeg havde fået en sæk med kasserede skindjakker, så de blev brugt til at sy sko til de af herrerne, der spillede bønder. Så var der også lige en anledning til at udvide sortimentet af trykfødder til symaskinen med en skindfod/glidefod. Skoene består af sål, overstykke og hælstykke. Først blev overstykke og hælstykke syet sammen i hver side med et overlap på ca. 1 cm. Derefter blev sålen sat på ret mod ret.

    Syet 1 cm fra kanten.

    Til sidst blev skoen vendt. Der blev lavet huller, hvori der blev sat en snor til at binde skoen på foden.

    Nogle af bønderne stillede op til skoparade. Ialt har jeg syet 12 par sko.

    Alt i alt har det været en fantastisk opgave med masser af faglige udfordringer. De aktører, der skulle prøve modeller undervejs har været supersøde til at komme. Smil og glade miner selvom prøvningen kun tog ganske få minutter.

    Jeg har fået stor hjælp og vejledning fra Historicum, hvor jeg også har købt mønstre med renæssancedragter til at sy efter.

    Billeder fra forestillingen her.

  • 28aug
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Polkakjole

    Det var vist egentlig meningen, min datter selv skulle strikke denne kjole til lillepigen. Hun købte kittet og lod det blive liggende hos mig da hun tog hjem med ordene: Så kan du strikke den.

    Nu er den så blevet færdig. Str 2 år.

    Det er en Isager-model. Dejligt garn at strikke i, men der var dobbelt så meget af det grå garn i kittet end der var behov for, på trods af, at jeg faktisk har strikket både skørtet og overdelen lidt længere end opskriften sagde.

    Bag på kjolen, i nakken, er syet et lille mærke med hvem, der har strikket kjolen.

  • 17jul
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Sommerkjole

    En sommerkjole. Mens jeg syede, meldtes der om varmere vejr de næste dage. Så helt fint. Stoffet, jersey, er fra den lokale. Det har ligesom sprunget mig i øjnene de sidste par gange jeg har været i butikken i andet ærinde. Og for at stoffet ikke skulle ende med at ligge og grine ad mig herhjemme, så blev det vasket og kjolen syet med det samme.

    Farven på billedet er blevet »mystisk«. Farven øverst på kjolen er den rigtige.

  • 15jul
    Categories: broderimaskine, tasker Kommentarer lukket til Toilettaske

    En ny toilettaske.
    Syet i quiltet bomuld og med inderfoer af frotté med gummibagside. Gummisiden vender ind i tasken.
    Dekorationen er et 5-tal i kraftig filt, der er applikeret på samt et maskinbroderi udført med en tråd, der selv skifter farve.
    Endestykket er svagt trapezformet, smallest foroven.
    Som det ses på billedet, er alle sømme udvendige og gemt med et stykke skråbånd.

  • 12jul
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Kurveflettedag.

    En dejlig kurveflettedag med besøg af en kollega, som skulle introduceres til peddigrøret som flettemateriale. Og hun blev solgt.

    Samtidig lavede jeg en lille kurv til at opbevaring af løg. Min kurv er flettet på en træbund, en skive fra et birketræ, hvor barken var faldet af. Hulstørrelse er 4 mm og stagernes diameter er ca. 3,50 mm. Fremgangsmåden som i denne kurv.

    Da jeg åbenbart ikke var omhyggelig nok med at mærke af til huller, blev der ikke et ulige antal, som er det letteste til fortsat lærredsvævning på siden. I stedet måtte jeg arbejde med “to efter hinanden”. Peddigrøret længst til venstre starter flettet.

    Når der flettes “to efter hinanden” må det bagerste peddigrør ikke overhale det forreste.

    Hvis det sker, kommer det til at se således ud og det er et helt andet mønster.

    Så er løgkurven flettet færdig og klar til afklip.

    Dagens fletteresultater:

    Og lige et solobillede af Annettes kurv. Den er flettet på en bund af krydsfiner med en diameter på 30 cm. Pladen er dækkes af en rullekant, som laves idet stagerne føres gennem bunden og låses omkring stagerne på oversiden. Hanken er en færdig kurvehank, som ligger omkring bundpladen. Under fletningen af siden, fungerer de to hankesider som flettestager. Rullekanten i bunden er rigtig fin og giver kurven et helt andet udtryk af finish.

    Der er vist dømt picnic i ferien, så god tur.