Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
På en håndarbejdsmesse i foråret købte jeg en opskrift på et lille asymmetrisk tørklæde. Opskriften er fra Hos Larsen – Knitdesign.
I lageret havde jeg noget ”Soft Alpakka” (60% alpakka og 40% akryl) liggende. Løbelængden var lidt kortere end hvad opskriften foreskrev.
Mønsteret består af vævestrik.
Asymmetrien opstår ved, at der i den ene side tages to masker ind på hver anden pind. På hver pind tages en maske ud i den modsatte side. Min erfaring med dette er, at i udtagningssiden kan det let blive for stramt, Især ved farveskiftene. Selv efter tørklædet er vasket og spændt lidt ud, har det stadig en buet form langs udtagningssiden.
Et par jeans havde fået hul i begge sider ved sidesømmenene. Det var ikke sømmen i sig selv, der var i stykker, men stoffet slidt igennem på bege sider af sømmen.
Det viste sig, at sidesømmen, som er overlocket sammen til samme side, netop på dette sted foldede og det har nok medvirket til slitagen.
Jeg valgte en symærkeløsning som reparation. Symærkerne blev lavet på broderimaskinen med sommerfuglemotiver. De fleste er broderet på et stykke gammel dynebetræk. Det kryber ikke yderligere ved vask, når bukserne skal vaskes.
Sommerfuglene blev klippet ud så tæt på broderiet som muligt. På den måde fik jeg symærker.
Derefter blev de to blå placeret over hullerne i begge sider. Resten blev fordelt hist og pist. Det viste sig, at der også var kommet hul ved møntlommen. Nitten blev fjernet, hullet lappet og en sommerfugl på til sidst.
Nogle af mærkerne er syet på med tæt zigzag. Andre er syet på som frit maskinbroderi.
Nu kan bukserne lidt igen og deres levetid er forlænget.
Dette var titlen på en workshop i forbindelse med broderifestivalen BrodeRibe, som blev afholdt d. 8.-10. marts 2024. Instruktøren var Pelse Asboe.
Det var en tretimers workshop, så formatet er lille. Motivet var eventyrforfatteren H C Andersen.
Fremgangsmåden var den samme, som da jeg broderede torsken. Optegne motiv på madpapir/mønsterpapir. Ri fast og brodere gennem linjerne. Fjerne papiret på et tidspunkt og færdiggøre broderiet.
Jeg valgte den absolut letteste montering. En 10 x 15 cm skifteramme uden kant. Derfor er stoffet klippet til efter glasset og så er rammen samlet. Egentlig gør broderier sig bedst ved ikke at være bag glas, men uden glasset var der ikke hold på stoffet.
Billedet har fået sin plads i mit bibliotek. Et andet sted i reolen står hans bog med eventyr og historier
Endnu engang har der været konference i Den faglige forening Håndværk og Design. Denne gang med titlen Håndværk – Håndværk – Håndværk. I år blev mit håndværk yderst begrænset, da jeg havde praktiske opgaver, der skulle klares på konferencen. Lidt blev det da til.
Jeg har længe været temmelig ambivalent overfor at klippe i gamle nodeark. Noder er til at spille efter. Her havde instruktøren limet to lag sammen og klippet hjerteformer. Så måske var tiden kommet til at bruge nodepapir til andet end spilleformål.
På hjertet til venstre er broderet grensting og franske knuder. I begge tilfælde med to tråde i nålen. Til højre er det heksesting og enkelte kædesting. Ligeledes med to tråde i nålen.
Når der broderes på papir, er der ingen fortrydelse. Nålen sætter blivende huller i papiret. De enkelte sting kom ikke altid lige, hvor jeg troede, så en ide kan være at prikke hjælpehuller – hvor nålen skal komme op og hvor den skal ned igen.
Broderiet kunne godt være mere tydeligt i relation til hjerternes størrelse, så en tykkere tråd ville give en bedre virkning.
Dette er en lille broderiprøve. Stikordet fra instruktøren var Grundtvig. Motivet er tegnet op på Solufix. Det er en vandopløselig vliseline, som klæber til stoffet. Efter broderiet er færdigt, lægges det i vand og derved opløses solufixet. Broderiet skulle gå ret stærkt til sidst for at nå det, og teksten er ikke tegnet op på forhånd. Hvad kan man lære af det? Broderi kræver den tid, det kræver.
Modellen til huen er fra bogen SALT & TIMBER skrevet af Lindsey Fowler. Modellen i bogen er strikket med tre farver, således, at ribben er en af de tre farver. Jeg har strikket af rester, hvor der ikke var nok til, at en af farverne kunne være ribbens farve. Den fjerde restefarve var sort, så det blev ribfarven.
For at få sammenhæng i huen, valgte jeg at lade den sorte indgå nogle gange på de omgange, hvor der blev strikket vævestrik.
Selve mønstret er 1 omg. ret, 1 omg. vrang, 1 omg, ret, hvor hver anden m løftes løst af. 1 omg vrang, hvor samme m løftes løst af. Derved opstår “det prikkede mønster” på omgangene. Den sorte er således brugt på vævestriksomgange, 3. og 4. omgang. Vævestrikken giver prikmønstret.
Hos min søn og svigerdatter står en fin hvid gyngestol. Den har længe gerne villet have hynder.
Fra projektet med sengerand til barneseng, var der skum i overskud. Når der var målt ud til ryghynden, kunne resten lige flikkes sammen til sædehynder.
Sammensyningen af skummet på de to tykke stykker kom til at ligge præcis oveni hinanden. Derfor er der lagt et tyndt lag allerøverst, da betrækket kom på.
Der er syet lynlås i hynderne, så betrækket kan tages af. For ikke at ridse på gyngestolen, er lynlåsen gemt under et overfald. En form for skjult lynlås. Hynderne er syet med karm og det er i denne, at den skjulte lynlås er placeret.
Der er syet stof ret mod ret på begge sider af lynlåsen. Derefter er overfaldet foldet ned, så lynlåsen dækkes.
En stikning fra retsiden holder folden på plads. Der kan monteres afstandsmåler på trykfoden, så sømmen bliver parallel med foldekanten. På billedet herunder er det lukningen til ryghynden.
Herunder den færdige lynlåsisyning i sædehynden, som på billedet er lynet delvist op.
Det stykke stof, der bruges til lynlåsen, har samme længde som lynlåsen. Når arbejdet med lynlåsen er færdigt, sys stykket sammen med resten af karmen. Derved bliver enderne af overfaldet fixeret og hjælper med at holde folden på plads.
Der er syet bindebånd i både sæde- og ryghynde. På ryghynden er det øverst, så den ikke glider op og på sædet er det nederst og bundet bagtil på gyngestolen.
Hynderne er formet således, at ryghynden har hele ryglænets højde. Fra gyngestolens tværstykkeoverkant og til sædet. Hynden til sædet er lidt kortere.
Da ryggen i stolen er buet, er betrækket til ryggen 6 mm smallere i bredden. I bunden er skumstykket klippet buet, for at følge sædets kant ved tremmerne. Desuden er buen klippet lidt skrå, således midterlængden bag er lidt længere end foran. Tilsvarende er for- og bagstykke af betrækket tilpasset disse ændringer. De har altså hvert sit mønsterstykke.
Sådan ser gyngestolen ud med sine nye hynder. Bemærk hvordan ryghynden går ned bag sædehynden. Med bindebånd på sædehynden skal den nok blive på sin plads.
Stoffet er en rest møbelgobelin. Her skulle der være fuld opmærksomhed ved klipningen. Stoffet havde tydeligt op og ned i motiverne med blomster og bjerge og de skulle nødigt stå på hovedet.
Det lille barnebarn er flyttet over i en større seng. En, der kan vokse med barnet. Dvs. trækkes ud og blive længere. Der fulgte en sengeramme med til at sætte indeni sengen, så barnet ikke slår hovedet ind i tremmerne. Denne medfølgende sengeramme var bare for lang til når sengen, som nu, er skubbet helt sammen. Jeg fik derfor et praj om, at en syopgave var på vej.
Den oprindelige sengeramme var 4 cm tyk. Det skum, jeg kunne få fat i, var 3 cm. tykt. For at kompensere lidt for dette, valgte jeg at lade indersiden af sengerammen være quiltet. Det giver lige lidt ekstra.
Der blev mærket quiltelinjer på stoffet. Mellemforet er pladevat og bagsiden et stykke fra et dynebetræk.
Jeg havde på et tidspunkt fået noget stof, hvorpå der var kvadratiske figurer med sommerfugle og frugter. Det blev applikeret i nogle af felterne.
Det skum jeg købte til sengerammen var en skummadras med en længde på 200 cm. Den færdige sengeramme skulle være 310 cm lang og 30 cm i højden. For at opnå dette, blev madrassen klippet op i stykker på 30 cm i bredden og de to ender blev stødt sammen og syet sammen.
Sammensyningen er foretaget på begge sider for at stabilisere sengerammen. (Der skete noget med billedet. Skummet er hvidt.)
Sammensyning af for og bagside som det næste. Bagsiden er ikke quiltet. Der er også syet en ca. 3 m lang lynlås nederst, så betrækket kan tages af og vaskes.
Til at styre sengerammen er der syet bindebånd i enderne og et stykke inde på langsiden. Længden af bindebåndene er ca. 30 cm hver.
Så blev det tid til at få sengerammen sat på plads.
Herunder detalje med bindebåndene. Den øverste sløjfe er fra båndet syet fast på langstykket.
Så er det bare at håbe på den lille vil sove godt med den nye sengeramme.
Sidste efterår deltog jeg i et hyggeligt arrangement i foreningen BrodeRibe. Arrangementet var bryg, brød og broderi og foregik på Ribe Bryghus. Til arrangementet var det muligt at købe et broderikit bestående af et optegnet stof og et udvalg af broderigarner, DMC.
Det har så taget sin tid, inden jeg fik det broderet færdigt. Måske fordi jeg skulle tage tilløb til afslutningen, som er en stikhulsøm.
Sådan blev den færdige brødserviet:
Stoffet er en god kvalitet hør, som var skøn at arbejde med. Der er anvendt forskellige sting: Kontursting, spredte kædesting, spredte korssting. Rammen er en kæde: Et kædesting med et sting imellem.
Jeg har været så heldig at få 5 fed alpakagarn forærende. Fed á 100 g.
I gemmerne fandt jeg et gammelt strikketillæg fra et Hendes Verden blad. Deri var lige den perfekte opskrift til garnet. En trøje, der er strikket oppefra og ned.
Garnet er i alpakaens naturlige farver Og det kommer fra Anne Kirstens alpakaer. Tak til Mette og Anne Kirsten for garnet.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Taske – materialekombination og konstruktionsudfordring
Disse to ord: materialekombination og konstruktionsudfordring var afsættet for denne taske.
Materialekombinationen består af kraftig bomuldsstof syet sammen med skind.
Konstruktionsudfordringen, eller snarere den deraf følgende sytekniske udfordring, er taskens formgivning. Bunden er en oval og sidestykket er et rektangel. Udfordringen er således sammensyningen af noget buet med noget lineært. En udfordring, det er godt at mestre, idet dette forekommer mange steder indenfor maskinsyning; om der er tale om beklædningssyning eller andre syopgaver. Alle steder, hvor de to dele ikke har samme formforløb.
Jeg startede med at fastlægge bundens form og størrelse og tegnede dette over på et stykke karton.
Sømmerum er lagt til på kartonstykket, da dette er brugt til at tegne over på skindstykket, som er tasken bund.
Størrelsen på sidestykket er beregnet ud fra bundens omkreds, uden sømmerum, samt en vurdering af passende højde. Avispapir er udmærket til at lave denne afprøvning og vurdering. Tasken er tænkt til at rumme nødvendige ting, når jeg skal ud af huset. Dog er der i denne taske ikke plads til større strikketøjer.
Sidestykket består både af stof og skind. Det er syet sammen og stukket først. Dernæst er det samlet med bunden. For at forstærke og stabilisere formen på bunden, er der strøget et stykke viledon på.
Når to forskellige former skal sys sammen, er det en fordel at opdele i lige store stykker først. På bunden er sat et mærke midt på hver langside samt midt imellem disse i hver cirkelbue. Tilsvarende er sidestykket opdelt i fire lige store dele. Disse mærker skal passe overfor hinanden ved sammensyningen.
Bunden syet på sidestykket.
Tasken er foret. Både fordi det er pænt, når man kigger ned i tasken og fordi det giver tasken et mere færdigt udtryk. Aller øverst på foret er der syet en ca. 5 cm, bred skindstrimmel. Dette for at foret ikke er så tydeligt, når tasken er lukket. Skal der sys i skind, er knappenåle en dårlig ide, da de efterlader huller i skindet. Derfor klemmer. Også når skind sys sammen med stof.
Hanken er syet af skindet og er stabiliseret ved at sy et stykke skoningsbånd indeni, så den ikke giver sig i brug. Hanken er syet på udvendigt.
Lukningen af tasken består i at folde det øverste stykke ned og lukke med en karabinhage. Dertil er brugt foldede skindstrimler, som er syet ind i taskens dele undervejs.
Tasken åben
Skindstrimlerne og hanken består af tre lag skind, der er stukket sammen.
Tasken lukket
Skindet til tasken er klippet ud af en aflagt skindjakke. Det var noget medtaget, men en gang lædervoks til slut, livede gevaldigt op på det.
Tasken er afprøvet og lever til fulde op til det formål, den er tænkt til.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Strikket kjole med blondekant.
Det lille barnebarn har fået en strikket kjole. Modellen er fra bogen “Strikkelyst”. En lille strikkebog med teknikker samt forskellige modeller til børn og voksne. Jeg valgte at strikke kjolen i garnet Duo fra Sandnes garn, som kan vaskes på uldprogram i maskinen.
